Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg er flyvende med at få skrevet til bloggen i disse dage! Jeg er lige nu i Santiago - hovedstaden i Chile og imorgen tager jeg sydpå for at nå Patagonien hvor det igen står på trekking i fantastiske omgivelser.
Efter Miamia var det tilbage til den 3. verden - med fly fra Miami til Lima, hovedstaden i Peru. I Mellem Amerika mødte jeg næsten altid nogle jeg kendte i forvejen når jeg checkede ind på et nyt hostel. Det forventede jeg ville være anderledes når jeg kom til Peru. Men nej, i Lima mødte jeg Georgia. Hende kendte jeg fra Leon i Nicaragua. Hun havde rejst ned via landvejen og taget en efter sigende fantastisk bådtur fra Panama til Columbien forbi "the Darien Gap" (stor skovområde der ikke kan krydses sikkert over land, da det kontrolleres af narko karteller). Et par dage gik i Lima med at opleve byen og nyde den gode Peruvianske mad - f.eks. ceviche (rå fisk i citrus/chile marinade), stegt ko-tunge (hvilket smagte fantastisk men jeg fandt først ud af hvad det var senere) og nogle af deres over 2000 forskellige typer kartofler. Jeg havde planer om at surfe her, men bølgerne voksede aldrig rigtigt over 0.5 m og breaket var et rigtigt trælst "beach-break" hvor der er mere padlen ud til bølgerne end faktisk surfing. I ren stædighed lejede jeg et surfbrædt en enkelt dag men var kun ude et par timer.
Efter Lima tog jeg til Huacachina for at sand-boarde. Huacachina er en oase placeret i en ørken af store sand-dynger. Jeg tog en tour med sand-buggy ud i landskabet. Som en del af turen, "sand-boarder" man ned af sand-bjergene på et bræt der minder om et snow board. I Huacachina mødte jeg Christian fra tyskland samt Dror og Kfir fra Israel. De havde ligesom mig planer om at tage til Cusco for at tage nogle treks der så vi aftalte at gøre det sammen. På vejen til Cusco stoppede vi en nat i Nazca hvor der er de berømte Nazca linjer. Det er kilometer lange lige linjer og figurer optegnet i ørkenen af Nazca-folket for ca. 1500 år siden. Christian og Kfir tog en overflyvning med fly for at se dem, men jeg tog i stedet en noget billigere tur i bil til forskellige udsigtsposter.
Efter at være kommet tilbage fra turen til Nazca-linjerne hoppede vi på en natbus til Cusco. Planen i Cusco var at tage det såkaldte "Salkantay trek" op til Machu Picchu. Vi ville gerne gøre det uden guides, men det viste sig at være ekstremt svært at finde ordentlige kort over området. Jeg havde købt og lejet en del outdoor udstyr jeg manglede i en lille butik i byen og til sidst fik vi lov til at kopiere et kort fra ejeren af butikken og vi kunne tage afsted. Vi købte mad til de 5 dage trekket skulle tage plus en ekstra dag i reserve. Første dag på trekket tog vi en "collectivo" (offentlig transport med minibus) til start-punktet for og tog afsted. Efter de første par timer på trekket kom nogle lokale i en lastbil og vi fik et lift på et par kilometer på laddet. Det havde dog taget os i en lidt forkert retning og vi havde krydset en bjergryg vi ikke skulle have krydset. Med vores noget haltende spansk fandt vi ud af hvilken retning vi skulle gå. Det tog kun 1-2 timer at komme tilbage på sporet og alt i alt havde vi vundet på at få liftet. Lidt senere samme dag snød vi igen og fik et lift med en lastbil der fragtede rygsække og mad for en af de arrangerede grupper på det samme trek. Eet sted var vejen ødelagt på grund af et vandfald der krydsede den og vi hjalp dem med at flytte alle rygsækkene til en lastbil på den anden side. Vi fik et lift helt til den første rigtige lejrplads der også udgjorde det sidste punkt der kan tilgås i bil. For at få et roligt lejrsted for os selv gik vi videre og fandt en passende mark til at holde lejr efter en lille time. Fra lejrpladsen var der en fantastisk udsigt til Salkantay-bjerget med sne på toppen.
Christian på vores lift med nogle lokale.
Første dags lejrplads, fra venstre: Dror, Kfir og Jeg.
Næste dag stod vi op kl 6 for at tage Salkantay passset tidligt og nå at slå lejr inden det muligvis begynder at regne om eftermiddagen. Dagen var lang og hård med ca 900 højdemeter op til passet og derefter over 1000 højdemeter ned til næste lejrplads, over 26 km ialt. Næste dag var også hård, da vi igen skulle krydse en bjergryg og derfor tage ca 900 højdemeter op. Fra lejrpladsen kunne vi se Machu Picchu på en af de nærliggende bjergtoppe. Vi afsluttede trekket en dag før tid og Christian, Kfir og Dror gik det sidste stykke til Machu Picchu. Jeg drejede istedet af og gik til den nærliggende landsby Santa Elena, hvorfra jeg tog tilbage til Cusco.
På toppen af passet med Salkantay-bjerget i baggrunden.
Efter et par dage i Cusco skulle jeg nemlig på Inka-trail trekket der ligeledes afsluttes ved Machu Picchu. Machu Picchu er et stort ruinkompleks fra Inka-emperiet. Inka-emperiet strakte sig fra midten af Chile til det sydlige Columbien og var det største emperium før Spanien ankom og koloniserede Syd Amerika i 1600-tallet. Inka-trail er en 4-dages hike der følger et gammelt sti-system opbygget af Inka-folket op til Machu Picchu. Det er et meget berømt trek og det er påbudt at man går med en guide på trekket. Jeg havde bestilt trekket over en måned i forvejen, som noget af det eneste jeg har købt forud på rejsen. Jeg havde lånt Christians vækkeur til at vække mig om morgenen for at tage afsted, men af en eller anden grund vækkede det mig ikke. Så jeg kom ikke op før kl 5, en halv time efter vi egentligt skulle have mødtes. Jeg løb til mødestedet hvilket gjorde en del af gade-hundene rimelig sure. Men jeg nåede det selvfølgelig ikke. Heldigvis kunne jeg huske den by hvor det var planen at spise morgenmad, så jeg tog en collective derud og formåede faktisk at ankomme der før resten af gruppen.
Vi var en gruppe på 12 personer der tog trekket sammen og det var en rigtig god gruppe hvor alle havde det sjovt med hinanden. Det var et noget nemmere trek end Salkantay, da vi havde en flok på 21 "portere" der bar telte, mad og udstyr for os. Hver gang vi ankom til en lejrplads havde de stillet telte op allerede og var igang med maden. De forlod også lejrpladsen sidst, men overhalede os i løbet af dagen på trekket. Maden var fantastisk med flere retter hver dag. Trekket var også flot og på vejen besøges en masse mindre inka-ruiner. Vores guide fortalte historien om Inka-emperiet hen ad vejen hvilket var spændende. Vi sluttede på Machu Picchu hvilket var stort og imponerende, men for mig var det trekket der var den største del af oplevelsen.
Vores portere, også kendt som den røde hær.
Tilbage i Cusco aftalte de fleste af os at mødes til en øl på den irske pub. Vi var dog alle sultne, så det endte med at vi gik ud og spiste istedet hvorefter vi var alt for trætte til at drikke øl. Næste dag spiste vi frokost sammen på det lokale marked og jeg tog videre til Bolivien på en natbus om aftenen.
Hele gruppen ved Machu Picchu.
- comments