Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen ja saa kommer den laenge ventede mail endelig. Vi ved godt vi ikke har vaeret for god til det med at faa opdateret bloggen, men altsaa der er en god grundt til det, da det simpelthen har vaeret alt for langt imellem internetcaferne.
Efter Krabi tog vi baaden til Phi phi Islands hvor vi skulle vaere 3 naetter. Man kan sige meget om Phi Phi oerne.. Godt nok er det et snorkelparadis, men selve byen er alt alt for overbefolket og ulaekkert. Stanken af kloak var uudholdelig! Men vi noed helt bestemt vores snorkel tur frundt om de to oer! Specielt Maya Bay hvor filmen the Beach er optaget var virkelig utroligt! Vi var ogsaa heldige at se delfiner og en smuk solnedgang paa havet.. Selvom det er nogle aar siden kunne man stadig fornemme Tsunamien oedelaeggelse, hvilket er meget trist!
Naeste stop var Phuket. Vi boede hos en rigtig soed flok gamle damer som gjorde hvad som helst for at vi havde det godt. Nok den bedste service vi har faaet og faar paa denne tur hehe! I Phuket var vi ude paa en shooting range og proeve kraefter med haandpistolerne. De to champs Martin og Sej tog selvfoelgelig en rigtig gun (.9mm) mens Jeppe havde svaert ved at klare vaegten og maatte nojes med en .38mm.. Vi klarede os alle OK paa pointtavlen, dog med Jeppe helt i top :) (de andre er undskyldt, de er jo ikke jaegertypen) Ellers var vi ude paa stranden en halv dag og rundt i byen og shoppe lidt. Vi fandt en dansk restaurant og noed lidt dansk mad, som der er langt imellem her i asien - laekkert!
Efter Phuket tog vi til Malaysia. Vi floej direkte til Kuala Lumpur. Kuala Lumpur er en meget stor og moderne. Det er virkelig en melting pot hvad angaar hudfarver og religioner. Vi var flere gange ude og spise paa tamilske restauranter, hvor Sej kunne kommunikere med de lokale, og maden var rigtig god! Vi brugte dagene i KL paa sightseeing hvor specielt Petronas Twin Towers var virkelig fedt! Vi tog ogsaa en dagstur til nogle grotter udenfor KL som hedder Battu Caves. I KL boede vi, som saedvanlig, i byen Chinatown. Det er altid forholdsvist billigt og der er masser af lokale markeder. Men bagsiden er medaljen er den fattigdom og forurening som alle storbyer har. Det var ogsaa I KL vi proevede den famoese frugt DURIAN. Det siges at man endten elsker duften eller ogsaa er det bare utroligt klamt dunst! Vi blev enig om at det var nr. 2. Vi sneg den med op paa vores dorm room og lugten hang ved for flere dage. Den smager ligesaa daarligt som den lugter. Det er en blanding af loeg, kaal, hvidloeg og ja alt andet muligt godt som blir til noget ulaekkert. :) Vi havde et paar ekstra dage inden vi skulle paa vores Borneo tur, saa vi valgte at rejse vaek fra KL og se lidt af resten af Malaysia. Valget faldt paa oen Penang i det nordvestlige Malaysia. Vi tog bussen derop med et luksusselskab, hvilket vi ikke var klar over da vi koebte billetterne, men det gjorde da turen lidt nemmere og mere behageligt. Penang er ogsaa sted for store internationale hardware fabrikker, som faar deres produkter produceret til de billige arbejdskraft. Men det er ogsaa stedet hvis man vil slappe af taet paa stranden. Vi lejede en lejlighed i en meget hoej bygning, lidt a la et hotel, som laa lige ud til stranden med tilhoerende pool, tennisbaner og ikke langt til byen, et rigtig dejligt sted! Vi moedte en flok australske piger paa gaden som vi hang ud med en aften og drik nogle pils. Samme aften faktisk, paa vej hjem skulle Sej virkelig paa toilettet, og der var 10 min gaagang til vores lejlighed. Han fandt sig et lille hjoerne ved en bygning ned ad en sidegade og maatte 'squate' li i sidste oejeblik og ud fes det, haha. HUMOR! Udover en tenniskamp, som Jeppe desvaerre vandt, stod den paa afslapning ved poolen og opladning til Borneo turen.. Der er langt imellem poolerne, og i denne varme skal man nyde dem naar de er der :)
Vi tog en 'normal' bus tilbage til KL hvor vi overnattede i en lufthavn faar at naeste morgen flyve til Kota Kinabalu, hovedstad i Borneo, som er en del af Malaysia. Borneo er en virkelig stor oe (fandt vi ud af). Den er halvt ejet af Malaysia og anden halvdel tilhoerer Indonesien. Meste af oen er tildaekket af jungle og den anden halvdel er dels by og palmeolieplantager, hvliket er Malaysias 2. hojeste indtaegskilde. Vi ankom til vores moedepunkt med vores rejsegruppe en dag forud saa vi li kunne faa styr paa nogle ting. Vi brugte 1. dag paa at shoppe lidt noedvendigheder som regnjakker, lommelygter, handsker, myggebalsam osv. saa vi var klar til turen.
Vores dag 2 paa Borneo, men dag 1. (den 8 maj) paa vores planlagte Intrepid tur moedtes vi med vores guide og de andre medrejsende. Vi var ialt 11 plus guide. 3 fra Australien, 3 fra Wales, og 2 fra London, ogsaa de 3 vikinger fra DK. Vores guide var i starten af 30'erne, en rigtig flink herre ved navn Aldrin. Han er en lokal foedt mand og en ret erfaren guide, saa alt tegnede godt!
Dag 2 gik turen til Dusun Village, hvor vi skulle overnatte hos den lokale kirke. Dusun Village laa ikke langt fra Mount Kinabalu og de fleste maend i byen tjente deres levebroed ved at vaere mountain guides eller porters. Vi blev moedt af Mr. Sappingi, borgmester af landsbyen. Han var allerede godt beruset da vi foerst saa ham, da de aabenbart fejrede deres aarlige hoestfest, som gik ud paa at drikke sig godt og grundigt i hegnet :) Vi saa lidt lokal dans fra de lokale elever og hoerte lokal musik, som de ogsaa proevede paa at laere os, uden held :) Vi skulle spise og haenge ud om aftenen oppe ved mr. Sappingis soester. Maden var serveret da vi kom og vi matte paent saette os paa gulvet i en gammel 'traehytte'.. Maden var helt i top og der var hoej stemning. Vi fik besoeg af en masse lokale da det gik op for dem at det var hos Mr. Sappingis soester at festen var hehe.. Specielt hans soen og hans kammerater var kampstive og ret underholdende. Der blev spillet musik, sunget sange og drukket en masse masse risvin. Trommen var en plasticdunk og trommestikkene var en kniv og en gaffel, hvilket ikke gjorde det ringere faktisk. Dagen efter festen var vi paa tur rundt i landsbyen og se hvordan de andre levede. Allerede den naeste morgen var Mr. Sappingi og hans kammersjukker igang med alkoholen.. Vi fandt ud af at han er kendt for at vaere lidt en spritter, men det var nu meget sjovt. Naeste stop var ved foden af Mount Kinabalu hvor vi skulle overnatte og starte med at bestige dag 3. om morgenen.
Mount Kinabalu er 4,1 km over havet og rejser sig som en kaempe udenfor Kota Kinabalu. Selve trekking er 9 km fra bunden til toppen, men dagens maal var dog kun de foerste 6 km. op til et sted hvor vi skulle overnatte. Da vi startede ved bunden var vi optimistiske og satte et rigtig hoej tempo fra start, vi havde sat det maal at vi sku vaere de foerste i vores gruppe til at komme op. Vi blev hurtigt klogere! De foerste 1-2 km gik ret hurtigt, men var heller ikke saa stejlt. Men derefter blev det en utrolig sej kamp. Nu er vi jo alle 3, det man kan kalde 'ude af form' eller baere deform, saa det var noget af en udfordring allerede foerste dag paa bjerget. For at faa tiden til at gaa og smerten i musklerne til at blive glemt, forvandlede vi vores trek til et lille rollespil. Ja vi ved det, vi er ikke rigtig kloge. Temaet var Ringenes herre.! Sej var Frodo, Jeppe var Gandalf og Martin var Sam. Vi moedte en svensker som hed Patrik joinede os i vores rollespil. Han fik aeren af at vaere Aragorn da han virkelig var hurtigt op ad bjerget. Han var rigtig sjovt at have med og bidrog til underholdningen. Vi sang og raabte hele vejen op af bjerget og folk vendte sig og gloede aandsvagt paa os, maerkeligt nok, men vi hyggede os. Vores laarbasser har nok aldrig set saa mange trin og klipper som paa vores trek. Temperaturen fladt gradvis jo hoejere vi kom op, men alligevel var der en god varme. Men som dagen gik blev det regnvejr og det goer det utroligt fugtigt og glat naar man gaar paa det foerste stykke af bjerget som er daekket af noget der ligner regnskov. Men vi gjorde det, op kom vi som de 1. fra vores gruppe. De foerste 6 km tog vi paa caa. 3 timer saa vi havde resten af dagen at hvile i '2/3' oppe af bjerget. Hvad vi ikke vidste var at det var de nemme km. Vi moedte 2 danske piger paa vej op ad bjerget som vi stak fra, lidt lige som Tour de France, men vi moedte dem om aftenen og spiste med dem og tog et slag kort. Vi skulle tidlig i seng, kl. 8 ca. da vi skulle op kl. 2 om natten for at bestige de resterende 3 km op af bjerget, hvilket vi fik at vide var 10 gange haardede end hvad vi havde gaaet om dagen. Det var baelder morkt og vi gik med en lommelygte hver. Denne gang fulgtes vi med gruppen og Mr. Sappingi, som ogsaa var vores mountainguide. Noget af stykket skulle man haeve sig selv i reb og kravle op af skraa skranter som var rigtig glatte pga. regn, plus at man maatte putte lygten i munden for at lyse og holde begge haender paa rebet, hvilket gir vejrtraeksningsproblemer udover at man i forvejen har svaert ved at traekke vejret i en 3-4 km hoejde, Efter 1 km. var det trekking paa det skaldede bjerg hvor det bare gik opad med en 10-15 % paa noget der ligner granit. Det var rent og skaer sejtraek. Denne gang havde vi den walisiske 19 aarige toes med op af bjerget da vi besluttede os for at smutte fra gruppen hvis vi skulle naa solopgangen kl. halv 6-6. Igen saette vi et hoejt tempo, da vi havde startet senene end de andre grupper, for at naa dem og se solopgangen fra start, som resulterede i at vi overhalede en del, men man kunne hurtigt maerke at man skulle huske at hvile, for ellers ville man blive ramt af den omtalte Altitude sickness. Men vi gjorde det! Kl. 5.45 naaede vi toppen, som ellers saa ufattelig haard ud en halv time foer, fordi det sidste styk var ren og skaer HELL. Det var et utroligt syn da vi kom til toppen. Man kunne se hav til bagge side og vejret var helt klart, saa ja der var en fantastisk udsigt. Det var helt sikkert det haarde slid vaerd, hvilken oplevelse! :) Paa toppen blev det hurtigt koldt og vi moedte hele vejen ned hvr vi var kommet fra inden det blev middag. Vi tog et middagshvil og maatte igen tage de sidste 6 km ned af bjerget. Utroligt nok er det ogsaa haardt at gaa ned af trapper og klipper. Ens ben er ufatteligt traette og det goer ondt i knaerne naar man lander ned fra trin til trin. Til sidst arbejder hjernen og benene ikke sammen og man vaelter rundt og situationer hvor man traeder forkert. Jeppe naaede lige at vrikke rundt en km. foer maal. Igen havde vi den walisiske pige med, som sys det var mega fedt at 'loebe' hele vejen ned af bjerget. Hun fik paent at vide at hun liii skulle skrue ned for charmen hehe. Hun var til vores forsvar en atletik pige med haekkeloeb og relays, saa hun var i form. Resten af den dag stod paa afslapning!
Dag 7 Poring hot Springs. Da vi vaagnede var vores ben ufafftelig oemme - vi kunne knap nok gaa. Dagen stod igen paa afslapning ved nogle varme kilder. Det var lidt beskidt det hele og vi havde ikke taalmodighed paa at vente 1,5 time paa at fylde et bassin op med en vandhane, saa vi valgte at tage ned til en pool med nogle pils og slappede af hele dagen, laekkert! Vi saa da ogsaa li en lokal orangutan som hed Jackie. Den var virkelig tyk og gad ikke snakke med os hehe. Saa det var et kort visit.
Dag 8. stod den paa Jungle Camp. Vi blev koert ud til en lille landsby og sejlet ud til en EKO jungle camp hvor vi skulle overnatte. Vi var ude og spotte diverse dyr paa en baadtur, jungle vandring om natten og jungle vandring om dagen. Vi saa ikke mange dyr om dagen eller natten, men det var oplevelsen vaerd at faa lov til at ga paa safari i en rigtig jungle. Vi saa dog nogle Naeseaber og Silveraber, eksotiske fugle osv. Men desvaerre ingen vilde elefanter eller krokodiller, slanger osv. Om natten skulle vi sove i en meget primitiv hytte i en uudholdelig fugtig jungle. Det var ogsaa her vi foerst provede at bade med en spand med vand som man skulle haelde ud over sig selv, hvilket var luksus sammenlignet med at vaere beskidt og svedig.
Dag 8 skulle vi paa vores homestay besoeg. 2 personer fik hver en malaysisk familie at bo ved som skulle lave mad og give husly. Sej boede med vores guide hos byens formand, som havde 17 soeskende. Den yngste bror var 17, hvor han selv var 42 som den aeldste. Hvilket er ret underligt for os. Det var en af de ebdre stillede familier, meget spaendene. Jeppe og Martin boede ved en pensioneret Rektor og nuvaerende palmeolieplantageejer. De var ogssa ret godt stillet med boern paa universitet og flere computere i hjemmet. Efter at have vaeret lidt paa sightseeing i byen moedtes vi alle op med de lokale til en omgang volleyball, det var rigtigt sjovt da de gik meget op i det, hvilket ogsaa resulterede i at vi fik en roevful af dem. om aften skulle vi selv lave mad, en flok ninjaer delte os op i grupper, hvor vi hver fik en ret vi skulle lave, der blev lavet mad som kylling curry - stegte aubeginer - og alle andre gode curryes. Sennere pa aften var der arrangeret noget culture experrience hvor vi hver havde faaet en dragt af vores vaertsfamilier, som vi skulle have paa til aftenens begivenhed, som gik ud paa dans og spillen musik. Selve dragten var lidt ala pyjamas i alle mulige farver, som saa ret sjovt ud :)
Dag 9 Gik turen til Sandakan hvilket er en by der ligner hong kong for 40 aar siden, Igen boede vi i china town, og tog os en slappert, ved at tage ud at se soendagsmarkedet og spille lidt kort.
Dag 10 staar den paa Turtle Island, Vi startede med at tage en speedbaad ud fra Sandakans havn til turtle Island, Turtle Island er en af de 2 Oer i hele Verden hvor store Havskildpadder kommer og ligger deres Aeg, Om aftenen var det arrangeret saadan at vi kunne komme ud at se en kaempestor havskildpadde laegge aeg, hvilket var et usaedvanlig smukt syn, skildpadden laa 142 aeg hvilket ikke var unomalt da det laa imellem 100 - 200 aeg pr. gang. pa sadan en aften var det ikke helt unormalt at der kom omkring 30 skildpadder op for at ligge deres aeg. der blev fortalt paa et oplaeg om dagen at disse store vaesner foerst laa aeg naar de blev omkring 30 aar og derfefter laa aeg hvert andet aar. Men der er desvare en grund til at man gaar saa hoejt op i skildpadderne paa denne oe, det har nemlig noget at goere med at der ikke er saerlig mange af disse baby skildpadder der overlever efter de udklaekkes, saa derfor hjaelper man denne process igang ved at saette dem ud i havet saa de ikke bliver spist af andre dyr eller bliver taget af folk til videresalg af aeggene.
Dag 11 sluttede vi af med at se Orangutanger i Sepilok Orangutang reservat, det var nu en god oplevelse da disse aber simpelthen bare var for soede, vi regnede med at se Dorthe Nielsen derude da vi hjemmefra havde set en udsendelse om hendes projekt i borneo med Orangutanger, men desvaere var det ikke i denne reservat hun var.
De sidste par dage skulle tilbringes i kota kinabalu. Transportmidlet var fly, men da vi stod og skulle tjekke ind friske og foerst i koen, fandt vi ud af at den billet vi havde til KK foerst var til dagen efter. Men vi kom da med mod et gebyr paa 200 Rm hver ( 400 kroner), lidt traels men s*** happens!
Nu staar vi saa i Colombo (Sri lanka) og venter paa et fly til New Delhi.
Vi oensker alle derhjemme en god Tullipanfest! Og haaber ellers det hele gaar som det skal!
Kh Martin, Sej og Jeppe
- comments
Anne-Marie Hej Jeppe, Sej & Martin Super fin rejebrev, den er meget informativ. Nu må I nyde den sidste måned inden vi ses igen. Knus fra Peder & Anne-Marie
Kasper T Har nu altid syntes at Martin var mere en blanding af Gimli og Ron fra Harry Potter, men fair nok :p men kan kun give jer ret i det med jeres deform ;) Det lyder super fed og især jeres bjerg-tur lyder til at have været rigtig flot. Glæder mig til at se billeder :) Håber i får en fortsat god tur og glæder mig til at høre mere, men mest til at se jer må jeg indrømme :) vi snakkes ved..