Profile
Blog
Photos
Videos
Hyggehejsa alle sammen.
Så er der igen nyt fra os rejsende tøser. Denne gang fra Cairns som var vores sidste stop i Australien.
Vi ankom til Cairns meget tidligt om morgenen men fandt ret hurtigt et lækkert hostel hvor vi med det samme fik booket os ind på både tur til Great Barrier Reef og Cape Tribulation (et regnskovsområde) de følgende dage. Da vi ikke kunne få noget rum endnu fik vi lov til at crashe deres TV rum og så knaldede vi ellers bare brikker der til midt på dagen. Bus turene kunne godt være lidt hårde nogle gange! Resten af dagen fik vi til at gå med at kigge os lidt omkring i Cairns by. Vi mødte også vores veninde fra Holland som vi første gang havde mødt i Melbourne. Det var super fedt og vi fik rigtig tøsesnakket og fortalt hinanden hvad vi havde oplevet og hvad hun havde oplevet på sin tur med hendes veninde i egen bil. SÅ hyggeligt! Vi lavede aftensmad sammen hvilket bestod af tortillas med HELE svineriet - vigtigst af alt GUACOMOLE!!! Guffeluffe (og det syntes resten af hostelets gæster også som sjavlede over vores lille festmiddag). :P
Næste dag tog vi afsted mod Great Barrier Reef. Vi skulle afsted med en stor båd med en masse mennesker der også skulle snorkle og dykke. Vi valgte bare at snorkle. På båden mødte vi en gruppe meget sjove og hyggelige australiere som vi havde det rigtig sjovt med på båden med en masse kortspil imellem vores snorklingsteder. Med det samme da vi kom ud i vandet kunne vi begge tydeligt se at det her var MEGET anderledes end de andre steder vi har snorklet. WAUW! Man troede lige at man havde set de flotteste snorkling steder i verden men nej....det havde vi bestemt ikke. Great Barrier Reef indeholder enorme korallandskaber med fisk som vi ikke havde set før og slet ikke vidste fandtes. Det var helt vildt. Vi snorklede 3 steder som var de flotteste steder ved Great Barrier Reef og hvor professionelle også vælger at tage hen. Så det siger lidt om stedet. Vi så også her både rokker (stingrays), havskildpadder, nemo-fisk og HAJER!! Det var helt fantastisk og vi nød det bare i FULDE drag! Vores nye australske venner holdte i denne weekend housewarming for en af deres kammerater og de insisterede på at vi skulle med. Så senere på aftenen stod den på drukspil med kort og musik. Vi spillede bla. regelspil med de vildeste regler (Therese fik et blåt øje - spørg hende hvad gecko-reglen går ud på ;P). Det var super fedt og da vi var kommet i retti godt humør gik turen videre i byen hvor vi ellers også fik givet den gas på dansegulvet og i baren. Så meget (i baren) at det på et tidspunkt ikke var muligt at komme ind på en pub fordi man var så skeløjet. ups! Men vi havde en super sjov aften og fik sluttet vores rejse i Australien godt og grundigt af.
Næste dag.....uhhhh næste dag..... den var mildest talt knap så sjov. Ikke nok med at tømmermændene pressede sig på - vi skulle også op meget tidligt på vores Cape Tribulation tur. Så efter 1½ times søvn - smed vi taskerne på ryggen, ind i bussen og så nåede vi lige at sidde ned inden vi faldt i søvn igen på vejen mod Cape Tribulation..ZzZz. Pludselig var vi andkommet til Daintree River hvor vi skulle ud i en båd og spotte krokodiller. Vi så desværre ikke nogen. De er meget sværre at finde. I stedet så vi dog en masse flot natur. Næste stop var en lille sti i noget af regnskoven hvor vi så nogle ret mærkeligtformede, sjove træer og planter. Vi så desværre ikke så mange dyr selvom der bl.a. levede mange edderkopper (verdens største), Casowarrys (en emu-lignedene fugl bare med blå hals og lidt dinosauragtig faktisk. Egentlig gjorde det ikke noget at vi ikke så den da den kan være ret agressiv og hvis den er hopper den op og kan sprætte dig op med dens klør på dens fødder. Wadr! så heldigvis så vi ikke nogen af dem), trækænguruer, krokodiller, slanger og mange flere. Men det var fedt at se naturen og bare gå i den fugtige regnskov og høre alle de lyde der trods alt var fra dyrene. Vi overnattede i regnskoven på et hostel men sov ret meget af dagen pga. den hæftige bytur aftenen før.
Næste dag var vi nede på stranden og kigge men tog ellers en lang dukkert i poolen. Det var virkelig skønt. Man var ret klæbrig i det fugtige vejr! Midt på dagen blev vi hentet af vores lille bus igen og kørt videre. Vi så en flot udsigt, var på Cape Trib's helt egen isfabrik og til sidst en lille hyggelig zoo. HER så vi cassowarys, krokodiller, kakkatoos, dingoer (hvalpe) og kænguruer som vi fik lov at klappe. Det var en ret fed oplevelse. Derefter gik turen tilbage til Cairns hvor vi lavede aftensmad og bare fik styr på en masse ting inden vi igen skulle afsted næste morgen mod....BALIIIII :D
Australien var bare fantastisk! Det er ikke sidste gang vi tager derhen! ;)
- comments