Profile
Blog
Photos
Videos
<!-- @page { size: 21cm 29.7cm; margin: 2cm } P { margin-bottom: 0.21cm } -->
Whitsundays Island
Efter vores tur til Fraser (som har vaeret hoejdepunktet sofar, Lake McKensie og Lake Wobby - loooove them), havde vi en noget laengere tur nordpaa. Fra Rainbow Beach, hvor vi tog til Fraser fra, og til Airlie Beach, hvor vi skulle til Whitsundays fra, er der ca. 1050 km! Vi havde kun halvanden dag til denne straekning, saa der var megen koeren. Lige her ville det sikkert have vaeret skoennere at koere med bus, men vi klarede det. Om natten sov vi paa en campingplads midt ude i ingenting. Stedet her (ca. 90 km. syd for en by kaldet Serena) er simpelthen insektheaven! Insekter i alle størrelser flyver og kravler rundt der. Vi saa moel saa store som knytnaever og blev naermest spist levende af myg (og hvad der ellers bed os?!?), men der var ogsaa mere spaendende insekter: Jeg (Jesper) fandt baade herkules biller (ja de hoerer til verdens stoerste biller, den jeg fandt fik vi at vide var "lille" og den var godt 10 cm!), men det mest spaendende insekt der jeg kunne finde var uden tvivl knaeleren. Jeg fik den til at spankulere rundt paa min skulder og posere for Kasper, som fik et par gode billeder af den :) Foruden insekterne var der gekkoer alle steder og tudser stoerre end granat aebler (ikke noget at sige til de bliver store der, naar der er saa mange insekter).
Vi kom dog helskindet frem til Airlie Beach, hvor vi chekkede ind paa Koala Hostel (ikke noget sted vi vil anbefale til nogen, der lugtede af pis, der var nemlig mus eller rotter ...). Vi fik ogsaa lejet de sexede stingersuits man skal bruge for at svoemme i havet. Ja heroppe nordpaa kan man ikke bare hoppe i havet som sydpaa. heroppe er der mange forskellige farlige brandmaend (de kalder dem bare generalt "stingers"). Isaer "Box Jellyfish" og "Irukanji" skal man beskytte sig imod ved at have dragterne paa. Om aftenen moedte vi tre af de svenskere vi var sammen med paa Fraser: Philip, Erik og Erik! Vi fik en god snak med dem, men maa desvaerre afstaa fra at tage videre i byen med dem, da vi skulle tidligt op og med vores baad.
Vi havde faaet anvisninger om hvortil vi skulle gaa og gik ned mod havnen. Her skulle vi vente paa besaetningsmedlemmerne fra "The Card", baaden som vi skulle med, ved en roundabout (kalder de rundkoersler, dejligt ord). Vi kommer ombord og faar praesenteret os for hinanden og vi fordeler os i to danskere (gaet hvem), to belgiere (Marco og Jim), to britter (Jodi og ja...... noget), to hollaendere (Naomi og n.... noget), en amerikaner (Raleigh) og fem tyskere (Christian, Ralf, Barbera og to mere). Vi var altsaa fjorten gaester, hvoraf dem vi kan navnene paa var dem vi snakkede med eller dem der gerne ville snakke. Det var nemlig ikke alle der var lige interesseret i at snakke. Isaer tyskerne var slemme til kun at snakke med hinanden paa tysk, saa de lukkede os andre paa afstand. Tyskeren Christian, som var en noget staerk fyr der arbejdede som politimand) var dog rigtig snaksagelig. Sidst men bestemt ikke mindst var der ogsaa besaetningsmedlemmerne Benny (vi kaldte ham nu bare Ben), Katie, Loz og kaptajnen Pete.
Det skulle blive en helt fantastisk fed tur ombord paa den tidligere kapsejlads baad The Card, som naar sejlende var hejst kunne skyde en overraskende hoej fart ved at udnytte vinden ved at lade skibet kraenge naesten helt ned i vandet saa den modsatte side kom hoejt op i vejret. Vi solbadede paa skibet, snorklede i det varme vand ved koralrev ud fra de mest fantastisk paradisoeer hvor fisk svoemmede taet omkring en. Ved det foerste sted vi dykkede moedte vi de fire irer fra Fraser. Vi fandt ligeledes Nemo!!!! Katie og Loz var ikke saa ringe i koekkenet, saa vi spiste overordenligt godt ombord. Selvom vi slappede meget af paa turen, fik vi ogsaa hjulpet med at hejse sejl. Den anden dag paa baaden besoegte vi Whiteheaven Beach, som virkelig var hoejdepunktet paa Whitsundays. Oeen er som taget ud af et fotografi fra en paradisreklame: Utroligt fint kridt hvidt sand, krystalklart blaadt vand og frodig skov. Her moedte vi britten Ben, som havde vaeret med paa Fraser. I det lave vand ved oeen skulle vi lige holde oeje med hvor vi traadte, da der svoemmede stingrays rundt omkring os. De var vitterligt faa cm fra os og de var overalt! Vi saa ligeledes smaa sandhajer i det lave vand. Ud fra oeen hvor baaden var forankret var der havskildpadder. Denne aften besoegte vi en oe hvor "festbaadende", altsaa de baade der kun sejler frem og tilbage som taxier, tog hen med festglade folk. Denne oe har nemlig spiritus licens! Det var noget af en fest vi havde der med de andre. Vi havde blandt andet et drikkespil hvor man skulle baelle sin oel, putte koppen paa hovedet og saette sig paa gulvet og "rock the boat" (tror det skal ses). En anden drikkelej var at man skulle tulre sin oel og skifte sin T-shirt, skjorte eller hvad man nu havde paa med sin sidemand. Det endte ud i at Kasper fik en nedringet top paa, mens jeg fik en svenskers prikkede T-shirt paa. Jeg var noget kun fuld da vi forlod baren, faktisk kan jeg kun huske at jeg dansede (hvad jeg aabenbart havde gjort i godt tre timer i traek fik jeg at vide) og at jeg i naeste var paa baaden og spiste Katies nachos. Kasper og jeg havde dog ogsa haft et drikkespil i gang med de to belgiske fyre inden vi kom til oeen hvor vi spillede poker, men istedet for chips som indsats, satsede man slurke som hurtigt endte i hele glas oel eller goon (billig, soed posevin de har her "Down under".
Om morgenen var jeg utroligt nok oppe som den foerste, hvor jeg noed stilheden og det rolige vand, mens solen stod op. Det skal lige naevnes at forrige morgen stoedte vi paa grund paa et rev da Ben undervurderede dybden paa sundet vi sejlede igennem. Det var dog ikke vaerre end at alle der endnu ikke var oppe fik en lidt haard vaekning. Os der sad paa daekket og spiste morgenmad fik en lettere overraskelse. Pete, som havde sovet, kom stormende op paa daekket og fik manureret skibet fri. Den tredje dag satte sejlet sig fast, saa Pete var noedt til at blive hejst op i masten for at ordne det. Lidt spaending har der da vaeret :) Vi fik endnu engang snorklet hvorefter vi satte kursen mod Airlie Beach. Noget der bestemt er vaerd at se paa Australiens oestkyst er Whitsundays Islands, vi havde en pragtfuld tid og gaesterne samt besaetningsmedlemmerne var super gode at vaere sammen med. Tiden gaar alt for hurtigt for os hernede!
Cheers Kasper og Jesper
- comments