Profile
Blog
Photos
Videos
For præcis 142 dage siden, forlod vi dansk grund, og drog ud i den store verden.
Taskerne er nu pakket for sidste gang, og det er underligt at tænke på, at vi drager hjem ad lige om lidt.
Vores sidste uger på af rejsen, er blevet tilbragt i Nordvietnam og Bangkok, Thailand.
Motorcykelturen fra Hoi An til Hue var en succes. Vi kørte med Mr. Son og makker, og på trods af det ringe vejr, var det en helt fantastisk tur. En hel dag i selskab med to næsten-ikke-engelsktalende Vietnamesere, flot natur, god vietnamesisk mad og ikke mindst følelsen af at føle sig fri på to hjul.
Da vi ankom til Hue, var vores bagdele godt ømme, men det stoppede os ikke i at udforske byen. Vi tog til Hue's storslåede Citadel, gik rundt inde i Imperial Enclosure (som var kejserens trone) og videre ud til Dieu De National Pagoda med en masse munke. Heriblandt en meget interessant munk, der viste os sine skills på en tavle.
Dagen efter fløj vi til Hanoi, Vietnams hovedstad. En knap så hektisk by som Ho Chi Minh City, men dog stadig travl. Vi boede midt i Det Gamle Kvarter, og brugte den første dag på at vandre rundt i alle de små gader, og få os en omgang vel undt massage. Anna fandt ud af, at hendes veninde Line fra efterskolen tilfældigvis også var i Hanoi, så vi tilbragte en hel dag sammen med hende. Vi så Temple of Literature, var på kvindemuseum og på National Museum of Vietnamese History.
Efter at have tilbragt et par dage i den hektiske storby, var det nu tid til at komme op i bjergene og den friske luft. Vi boede i Sapa by, som ligger i 1800 meters højde. Vi ankom tidligt morgen, efter en lang nat i et bumlende nattog. Temperaturforskellen var slående, men det hjalp, da vi skulle ud at trekke.
Naturen i Sapa var uden tvivl noget af det smukkeste vi har set i vores liv. De tre dage i bjergene, gik med at trekke, udforske lokalsamfundet (de forskellige stammer), være på homestay og tilbringe en masse tid sammen med vores skønne guide Tju. Hun er en bemærkelsesværdig person, som på trods af aldrig at have gået i skole, har lært sig selv at snakke godt engelsk (ved at sælge vare på gaden).
Vi var på Sapa-markedet, der vrimlede med farvede tæpper, tøj, tasker, og ikke mindst gadesælgere med småbørn på ryggen.
På trods af kulden, var det en helt igennem fantastisk tur og oplevelse.
Da vi kom tilbage fra Sapa tidligt om morgnen, gik turen direkte videre til Halon Bay.
Turen i et af verdens syv vidundere bød på overnatning på en båd mellem de 1969 øer, besøg i grotter, tur i kajakker (hvor vi så en masse vilde aber og en smuk solnedgang), og ikke mindst sygdom.
Anna lå syg det meste af turen med en madforgiftning. Hun opsøgte læge for at få noget medicin, men da vi befandt os på en ø, og det var vietnamesisk nytår, endte vi på hospitalet. Her ville lægerne indskrive Anna, men da hospitalet lignede noget fra anden verdenskrig, der var ingen der kunne snakke engelsk og vi skulle nå et fly ud af landet, takkede vi pænt nej.
Alt blev heldigvis bedre, da vi kom tilbage til Hanoi. Så vi kunne komme godt af sted til vores sidste destination på rejsen: Bangkok.
De sidste fire dage har vi tilbragt i Bangkok. Enorme, hektiske, lugtende, imponerende Bangkok.
Da vi havde hørt meget om voldsomme demonstrationer i byen, vidste vi ikke helt hvad vi skulle forvente os af byen, men alt var nu ganske roligt. Det eneste vi rigtigt mærkede til urolighederne, var den pressede infrastruktur.
I Bangkok har vi set Grand Palace, som var kejserens store palads. De mange templer var spækket med guld og glimtende sten. Det var et af de flotteste templer vi har set på rejsen. Vi så også Wat Po, og den enorme liggende guld Buddha, og tilbragte en hel dag på et af verdens største markeder, Chatuchak, hvor man kan købe alt fra en ananas til en pyton slange.
Udover det, forkælede vi os selv, med en god omgang velfortjent thai massage og french manicure.
Det er med blandede følelser, at vi nu sidder her i lufthavnen, og skal boarde lige om lidt.
Det bliver dejligt, at slippe for at leve i en rygsæk, ikke lede efter diverse hoteller, restauranter og blive overfaldet af gadesælgere hver dag. Til gengæld bliver det meget specielt at komme hjem til en normal hverdag igen og pligterne der dertil hører. At vide, at man ikke skal ud og se på smukke templer, lækre strande, storslåede steder, og møder nye interessante mennesker hver dag.
Der er ikke meget andet at sige, end at vi har haft en absolut uforglemmelig rejse. Begge lært utroligt meget om os selv og ikke mindst hinanden. Vi er bestemt ikke færdige med at opleve verden.
- comments