Profile
Blog
Photos
Videos
11.11.10
Køreturen fra Bangkok til Mae Sot, var så vild at Louise slet ikke fik lukkede et øje. Turen varede 7 timer, og vi var så heldige, troede vi, at få plads i første række på øverste dæk. Dette skulle hurtigt vise sig at være et mareridt. Det lignede simpelthen at vi kørte ind i bjerget hver gang der kom et sving, og dem var der altså mange af. Desuden kørte vi heller ikke ligefrem hvad hastighedsgrænsen i Danmark tillader for busser.
Sæderne var nu ret luksuriøse da de kunne lægges ned og der var tæpper, så Ninna faldt hurtigt i søvn, mens Louise holdte godt ved sædet af bare frygt.
I Mae Sot blev vi hentet af en flink ældre mand, Mr Laa. Han kørte os alle fire hjem til sit lille hus hvor vi fik lov at sove i fire timer. Herefter fik vi lov at tage et (koldt) bad og vi fik serveret morgenmad. Han viste os lidt af byen og vi tog til et marked. Herfra kunne man se over til Burma og på begge sider stod der politi da der for 2 dage siden var skyderier på Burma siden pga. valg.
Det var tydeligt at det var et lokalt marked, og de var bestemt ikke vant til at der kommer turister - ingen var der ingen der kunne et ord engelsk så hvis vi skulle købe noget forgik det med at vise tal på lommeregneren. Vi havde ladt vores store bagage væres på Guest Houset i Bangkok, da vi kommer tilbage dertil efter vores trek, så vi havde kun små rygsække med. Heldigvis for det, så kunne vi også købe desto mindre.
Efter frokost gik turen videre fra Mae Sot til Umphang. Dette er en tur på ca. 107 km, men varer 4½ time. De første 50 km går fint, herefter kommer man op i bjergene hvor der er 1229 sving i alt (nej, vi har ikke selv talt) så vi var ret glade for at vi havde fået køresyge piller at Mr. Laa inden vi tog afsted. Desuden kørte vi i en pickup truck, dvs. at vi sat på et lad af en bil med masser af andre thailændere, og midt i det hele stod en scooter. Det er tydeligt at folk bruger denne bil som fragt bil og vi måtte stoppe flere gange for at læsse ting af og på.
I Umphang blev vi indlogere i et Guest House der hedder Trekker Hill. Utrolig hyggeligt eftersom det er små træhuse der ligger i bjergene.
Her fik vi aftensmad i mens familiens børn legede rundt omkring os. De var utrolig nysgerrige må man sige og da en af dem ville spise noget af Ninna kylling måtte hus sige fra - det grinte vi nu meget af.
Vi fik købt en masse kiks til vores trekking tur som skulle begynde næste dag, dem blev vi nu rigtig glade for.
Vi gik i seng 19.30 da vi simpelthen ikke kunne holde vores øjne åbne længere efter de frygtelige busture vi havde haft i løbet af natten og dagen.
- comments