Profile
Blog
Photos
Videos
16.01.11
I dag har vi oplevet at Surfers Paradise ikke bare er et tilfældigt navn. Vi tog på stranden for at solbade lidt og tage en lille dukkert, men vi kom hurtigt på bedre tanker da vi så DE bølger. Vi har ikke så meget forstand på bølger, men det lignede at de var 2 meter høje. Folk blev kastet omkuld selvom de stod inde i strandkanten, og så var det ellers bare med at løbe. Ikke noget at sige til at livredderne var på vagt og havdehele tiden gang i fløjterne.
Der er gang i butikkerne hele dagen lang og der står gøgler overalt - enlig meget hyggeligt.
Vi har måtte erfare at goon (meget billigt hvidvin som vist nok er lavet af fiskeben) er noget stærkt stads og absolut ikke skal indtages i for store mængder, da man får et voldsomt stort hoved af det næste dag. Men det var en sjov aften, og der er gang i bylivet her i Surfers!
Pengene får hurtigt ben at gå på her i Australien, hvor alt er MEGA dyrt - selv når man handler alt mad i supermakeder. Her går vi udelukket efter mærket Home Brand som er australiens svar på discount mærket Extra.
Desuden er det også utrolig dyrt at bo på hostel her, som koster næsten 200 kroner om dagen pr person for det billigste, så længe leve CouchSurfing! Ikke bare er det billigt (ja faktisk gratis), men man får virkelig set landet fra en hel ny vinkel og hørt nogle interessante historier.
Pga. de oversvømmelser som i jo nok alle har hørt om, er der fri offentlig transport, så der benytter vi os af, og i morgen stikker vi af til Byron Bay.
- comments