Profile
Blog
Photos
Videos
03.02.11
Tirsdag regnede det hele formiddagen og vi sov derfor længe. Da vi endelig syntes at vi måtte se at komme videre fra Fox Glacier og tilbage til Queenstown, kom solen ogs frem og hele dagen var der høj solskin og skyfri himmel, ja det var ligefrem varmt. Derfor udnyttede vi også dagen med lange gåtur. Der står skilte næsten overalt langs vejkanten med gåture til div. vandfald og søer, så det er ikke noget problem at finde dejlige natursteder hvor man kan sidde og nyde sin frokost.
I går aftes fik vi så vores første bad i 3 dage! Ja, det lyder lidt ulækkert, og det var det måske også, men det følels SKØNT at være Backpacker. Anyways, vi beluttede os for at tage en tur i svømmehallen, så der lå vi i blød i næsten 2 timer.
Som sagt er det let at finde rundt da der stort set kun er hovedveje i landet, og byerne der er tegnet op på kortet kan man knap kalde byer, da der i de fleste kun er 300 indbyggere. Ja, vi er endda kommet igennem byen Makarora med bare 40 indbyggere. Det ligner små western byer med en saloon, tankstation og et hotel.
Når man ellers kommer til de små byer er det også bare med at tanke. Vi har allerede været ved at løbe tør for benzin to gange, da der let kan være 100 km mellem tankstationerne.
I dag har regnen stået ned i stride strømme, men vi har opdaget af New Zealand faktisk kan være utrolig flot i regnvejr.
Vi satte i morges fra Queenstown til Milford Sound som ligger syd-vest på sydøen. Hele vejen regnede det og ærligtalt tænkte vi ØV. Men da vi kom op til Milford Sound som ligger i en national park oppe i bjergene, kunne vi se at al regnvandet faldt ned ad bjerge og klipper som kæmpe vandfald og små vandløb. Det var utrolig smukt og vi har prøvet så godt vi kunne, at få billder af det, selvom det var lidt svært pga. tåge og regn.
Vi er så småt begyndt at tage øst på til Dundin, som skulle være en hyggelig by der minder om Skotland, så det bliver spændende at se eftersom der ikke er nogle af os der har været der.
- comments