Profile
Blog
Photos
Videos
28.10.2010
Det var en vildt god aften i går, med en masse dans og snak. Det er ret sjovt at se hvordan alle danser forskelligt, alt efter hvilket land de kommer fra. Så vi har suget et masse nye moves til os, som vi er klar til at fyre af i DK ;) .
Alle hernede kører rundt på scooter - og det går bestemt ikke stille for sig. Men nogle svenske piger fortalte hvor sjovt det var, og det var virkelig billig. Så i dag besluttede vi os for at leje en scooter. Som rigtige krejlere vi er blevet fik vi pruttet os ned til en meget rimelig pris. 45 kroner for to dage + benzin som koster ca. 7,5 kroner literen.
Med vores nye scooter besluttede vi os for at tage til Baga Beach for at se hvordan der var på stranden - vi havde jo indtil nu kun set nattelivet - men der var så mange mennesker, og alt for turistet til os, så vi tog ned til noget der hedder Curlies Beach. Det var virkelig skønt der, meget færre mennesker og det ligner noget fra et postkort. At vi fandt denne strand var mest ved et tilfælde da vi ikke rigtig vidste hvilken vej der førte til Bagga beach og kom lidt på afveje.
At køre på scooteren er meget meget morsomt, specielt da vejene ikke er særlig gode og der lige pludselig kommer et bump som er meget stort, man skal næsten ned på under 10 km/t for at komme over det, ellers får man en pæn flyvetur, som Louise har fået et par gange, da Ninna ikke altid nåede at se bumpet før det var for sent. Men så snart man lærer at køre ligesom de gør, bruge hornet og køre i venstre side er det et rigtigt godt transportmiddel som inderne også benytter sig flittigt af. Det er ikke usædvanligt at se far, mor og to børn på én scooter. Der er virkelig ingen regler hernede! Man behøver ikke køre med hjelm, man må sidde så mange man overhovedet kan på en scooter og man må for den sags skyld også gerne være fuld i mens man kører. Du behøver bare et kørekort.
Lige nu sidder vi bare og chiler på verandaen i Guest Houset sammen med de andre der bor der, og venter på at vi skal ud at spise.
- comments