Profile
Blog
Photos
Videos
D. 5 juni: Hej med jer. Her har i den første opdatering fra vores USA tur. Vores første dag på turen startede meget meget tidligt, vækkeuret ringede nemlig allerede kl. 04:30 og så stod den ellers på rejse de næste ca. 12 timer. Vi var aftenen forinden blevet inlogeret på Danhostel på Amager, hvorfra der kun var 10 minutters kørsel til lufthavnen i Kastrup. Vi var i lufthavnen ca. 2 timer før afgang. Turen gik fra Kastrup – London/Heathrow og sluttede i Newark lufthavnen i udkanten af New York, her landede fire forventningsfulde danskere kl 13.00 lokal tid. Efter ar have gennemgået en masse sikkerhedschek i lufthavnen, steg vi på en taxa som kørte os lige til døren, på hotel Pennsylvania, hvor vi skal overnatte i al den tid vi har i New York. Hotellet ligger placeret ca. 10 minutters gang fra Time Square, 5 min. Fra Empire State Building og en spytklat fra Madison Square garden. Efter at have pakket ud var det tid til for alvor at få set på byen som aldrig sover. Vi gik ned mod Time Square, hvor der lå den ene fede butik efter den anden, så selvom det ikke var planen, blev der shoppet lidt allerede den første dag. Efter at have gået lidt rundt i vildelse endte vi foran indgangen til Madame Tussauds, som vi med vores New York Pass havde gratis adgang til. Og vi besluttede os for at det skulle være vores første seværdighed på turen. Til jer som ikke ved hvad det er, så er Madame Tussauds et museum hvor kendte mennesker er blevet lavet i voks. Da vi havde afsluttet vandringen gennem de kendte mennesker var det, for Rene og Samuel langt om længe blevet tid til at få noget at spise. Tro det eller ej, så fandt vi et sted hvor alle måtte levne af deres portioner. Vi fandt et lille hyggeligt sted hvis speciale var grillede BBQ ben, så dem bestilte Rene, Camilla og Samuel, mens Sanne fortrak en halv grillkylling. Da maden blev serveret sad vi 4 måbende danskere som ikke anede hvordan vi skulle kæmpe os igennem de portioner. Det som skulle have været en halv grillkylling mindede meste af alt om en halv ørn i størrelsen, og de grillede BBQ ben må have stammet fra et dyr der størrelsesmæssigt har været på størrelse med en flodhest. Så efter at have indtaget mad til vi var ved at revne, var det 4 meget mætte danskere der gik hjem på hotellet for at få noget søvn. D. 6 Juni Dag 2 startede med 4 meget ømme mennesker på vores lille værelse. Vi er nemlig i den situation at de to senge som vi er blevet udstyret med for det første er meget lidt bløde og for det andet er meget små. Men som de gentlemen Rene og Samuel nu engang er ville de forkæle pigerne og hente en lækker morgenmad. Tro det eller ej, så kunne vi ikke finde et eneste supermarked i New York, hvilket må siges at være imponerende! Det resulterede i at den lækre morgenmad endte med at blive tørt brød med Peanutbutter, hvilket ikke i pigernes mund var en delikatesse. Efter at have spist den lækre morgenmad, var det nu turen for alvor skulle i gang. Den startede med ca 20 minutters gang til vi var ved Circle Line Cruises, som skulle føre os rundt om Manhattan. Turen tog 3 timer og var som billederne vil vise en kæmpe oplevelse. Eneste lille minus ved turen rundt var en ulidelig varme, temperaturen havde sneget sig op over 30 grader. Dumme som vi var, havde vi ikke skænket solcremen en tanke, så efter 3 timer i solen var det 4 svedende og RØDE danskere som steg af båden! Efter bådturen var det blevet tid til en tur i Central Park. Central Park var en kæmpe oplevelse i sig selv, parken var fyldt med folk, som lavede alt fra at spille musik og synge til, til at slikke sol og spille baseball. Parken er helt fantastisk og har den mest fantastiske stemning, folk er glade og tilfredse og nyder at være i parken. Efter at have brugt et par timer i parken aftalte vi at skilles, for at shoppe hver for sig, inden vi skulle mødes til en fælles aftensmad. D. 7 Juni Det var i dag blevet tid til at se New Yorks Skyline, og den skulle ses fra enorme Empire State Building som i mange år var verdens højeste bygning. Vi tog en elevator til vi ramte 86’th etage, og gik ud på udsigtsterassen. Herfra var der den mest fantastisk udsigt, aldrig nogensinde havde nogen af os set noget lignende. Den ene syskraber efter den anden står side om side, som vores billeder vil vise, helt helt fantastisk var det. Og turens hidtidige højdepunkt. Efter at have set den imponerende skyline var det nu tid til at at se Ground Zero, hvilket skulle vise sig at være en skuffelse. Det hele var nemlig en stor byggeplads, da man var ved at rejse 2 nye tårne, det betød vi hurtigt tog en taxa derfra for at fortsætte til Chinatown. Chinatown var som at komme til et nyt land, hele kulturen ændrede sig, men varmen gjorde at vi hurtigt var nødt til at forlade det forholdsvis hurtigt. For at besøge museet MoMA (Museum of Modern Art), det skulle dog vise sig at have lukke lige netop denne tirsdag. Efter skuffelsen på MoMA gik vi en tur gennem Central Park og videre til Amercas Museum of National History, som er et museum hvor man kan se forsiler og se hvordan alt forgik før i tiden, som billederne vil vise. Derefter var det tid til at komme hjem og få et bad inden vi skulle ud og spise. Det gjorde vi på Johns Pizzeria, som var et rigtig hyggeligt sted, hvor pizzaerne blev lavet i stenovne inde i selve restauranten, desværre har vi ikke billeder af dette. Efter at have spist var det tid til at få noget søvn, næste dag stod den nemlig på storshopping! D. 8 Juni Dagen stod i shopningens tegn, pigerne stod tidligt op for at tage ud til shopping området SoHo, som skulle være et af de bedste shoppingsteder i hele New York. Rene og Samuel tog et par timer mere på øjet inden de begav sig ud på shopping. Det skulle ske i Macys, som USA’s svar på Magasin. Forskellen var dog til at få øje på, da vi trådte ind blev vi nemlig udstyret med en guide over de forskellige etager, der skulle nemlig vise sig at være 11 etager fyldt med tøj til meget billige penge. For at fortælle lidt om priserne lykkedes det os at få en Levis t-shirt til 5 $ (25 Danske kroner), av for den! Efter en lang dag med shopping, vil vi i aften nyde den sidste aften i New York med noget godt og spise og en Cocktail, inden den i morgen står på 8 timers køretur til Buffalo og enorme Niagara Falls. Hyg jer derhjemme, vi blogges ved!
- comments