Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen allesammen
Nu er vores tasker pakket og vi har gjort værelset rent, så nu er vi faktisk klar til at tage hjem til Danmark igen. Vi ved godt at det er lang tid siden vi har skrevet til jer, men vi har haft rigtigt travlt og nu kommer vi jo snart hjem og fortæller jer om turen.
Det vi ikke har fortalt jer om er at vi havde en super tur til Bali. For en gangs skyld havde vi en afslapningsferie hvor vi prøvede at slappe lidt af i stedet for suse rundt hele tiden. Men vi skulle selvfølgelig også se lidt. Vi var bl.a. på en fantastisk flot køretur ind midt på øen for at se rismarker, det var helt utroligt flot. Og så fik vi set en masse templer og en god del flot kunsthåndværk og souvenirs. Det var en rigtig luksus og hyggeferie, som var meget tiltrængt. I kan se billeder i fotoalbummet.
Da vi kom hjem fra Bali gik det igang med eksamensræset. Vi kom hjem for tre uger siden og siden da har Ian været igennem 6 moduler med afleveringer og så videre, mens Tennae har skrevet afleveringsopgaver og læst op til eksamen, det var lidt presset med 4 eksaminer på en uge. Men det hele er gået godt :)
Derudover har vi selvfølgelig også nydt det sidste af Singapore. De sidste par dage har vi gjort hvad vi kunne for at nyde vejret og vores pool, så nu frygter vi for kulden i Danmark...! Vi tog også på en hyggelig date for at holde en rigtig god afslutningsaften. Her tog vi til Marina Bay Sands (den store flotte bygning med tre tårne og et skib på toppen som vi nu har nydt og beundret i 4 måneder), som er et femstjernet luksushotel med det flotteste butikscentre vi nogensinde tilknyttet. Her tog vi først på fin restaurant og derefter ind på casinoet som også er det stedet er kendt for. Det var en ret sjov oplevelse at se sådan et fint casino og vi prøvede da også at spille lidt. Det helt utrolige skete at Ian vandt på rouletten og vi gik derfra med flere penge end vi kom med!!! :) Vi sluttede aftenen af på toppen af bygningen, med en drink i hånden og en fantastisk udsigt. Så kunne aftenen ikke være bedre!
I går aftes nåede vi lige at fejre lidt fødselsdag for Sigrid som har fødselsdag om et par dage ved at tage til Orchard Road og se på Singapore's (afskyelige) julepynt og spise kage.
Så nu er eventyret ved at være overstået for denne gang. Det har været helt fanstastisk og vi kan kun sige til alle jer der ikke har besøgt os at I er gået glip af noget! Singapore er virkeligt et helt fantastisk land og by. Vi har nydt det i fulde drag, og nu glæder vi os til at komme hjem og holde jul med jer alle sammen :)
Vi ses snart
Stort knus fra Tennae og Ian
- comments


