Hej i Danmark :)

Nu er det vist på tide at vi fortæller jer om vores tur til Japan :)

Torsdag d. 4. oktober: vores fly mod Japan afgik først om aftenen, så vi havde hele dagen til at pakke og glæde os. Fra Singapore fløj vi først til Hong Kong hvor vi derfor landede midt om natten. Vi havde troet det ville være en stor og spændende, men der var helt dødt. Heldigvis var der kun en times tid til vores fly gik, og da vi først havde taget turen helt fra den ene ende af lufthavnen til den anden (igennem security og alt muligt) nåede vi kun lige at sætte os ned inden vi blev kaldt til boarding. Tiden ombord på flyet blev brugt på at se film og prøve at sove, men det blev ikke til meget.

Fredag d. 5. oktober: Vi ankom til Japan tidligt om morgenen. Narita lufthavn ligger 60 km uden for Tokyo, så der var stadig et godt stykke tilbage af rejsen. Vi havde fået at vide af Casper og Line (som vi skulle besøge i Tokyo) at vi skulle tage med lokaltogene for nemmest at komme hen til dem. Turen var noget længere end vi havde regnet med, men til sidst kom vi da frem til Ikebukuro station hvor vi skulle mødes med Casper og Line. Det viste sig at være sværere end forventet for vi vidste ikke hvor lang tid turen derind ville tage, stationen var kæmpe stor og almindelige telefoner virker ikke i Japan (indrømmet vi havde ikke været helt gode nok til at aftale mødet...) Det endte med at vi tog en taxa hjem til deres lejlighed i forventning om at de også havde opgivet at finde os men der var tomt. Heldigvis fandt vi en mønttelefon i nærheden og så løste det hele sig :) Casper var taget i skole, så vi tog med Line hen til en kæmpestor rodebutik hvor man kan købe alt, for at få en lille første smag på Japan og alle deres sjove opfindelser og gadgets. Efter den tur kunne vi godt mærke at vi kke havde fået meget søvn, så vi besluttede at tage en morfar indtil Casper kom fra skole. Casper og Line bor i en meget lille lejlighed (det er standard i Japan, alt er mindre selv skraldebilerne), men der var fint plads til os. Japanerne tænker nemlig innovativt og er gode til at udnytte pladsen i deres lejligheder, så sengen kan hæves op under loftet om dagen, hvilket gav mulighed for at lave en køjeseng mens vi var der :) Da Casper kom hjem fra skole vågnede vi lidt op og sad og snakkede, det var jo lang tid siden vi havde set hinanden. Om aftenen gik vi ud og spiste og Casper tog os til en meget lækker restaurant hvor vi fik en japansk specialitet - Tsukiyaki. Det går ud på at man har en speciel slags soyasauce som koger i en gryde på bordet foran dig. Her putter man så selv kød og grøntsager i efter smag og behag. Så ud over at det smagte fantastisk var det også rigtigt hyggeligt. Når indholder er færdigt tager man det op af saucen og putter det ned i sin lille skål hvor man har slået et råt æg ud, som maden skal blandes med. Det giver en lækker cremet konsistens. Det hyggede vi os med i et par timer, inden vi smuttede hjem i seng.

Lørdag d. 6 oktober: Da vi var på vej for at kigge nærmere på Tokyo sammen med Casper, mødte vi helt tilfældigt en sjov festival. Gaderne omkring Ikebukuro station var spærret af for at gøre plads til en masse danseopvisninger, det var nemlig en festival for en speciel type dans. Trupperne var klædt på i fprskellige dragter, den ene mere speciel og farverig en den anden. Det var en fornøjelse at se for det var en dans med meget gang i og højt humør. Derudover var det sjovt at det var en dans for alle aldre så vi så både ældre mennesker og små børn der knapt nok kunne gå. Sammen med festivalen var der også madboder med forskellige lokale specialiteter, mange af dem lavet på kul eller bål på stedet. Her spiste vi dumblings og forskellige kødspyd og nød atmosfæren. Alt i alt tog det os et par timer at komme videre da der var så utroligt mange forskellige trupper, vi fandt ud af at der var omkring 100 med i festivalen. Da vi endelig kom videre tog vi til Shibuya. Som I måske kan huske fra vores sidste tur, er der et kendt lyskryds i Shibuya hvor helt utroligt mange mennesker krydser gaden hver gang det bliver grønt. Shibuya er centrum for mode og et sted rigtigt mange unge mennesker shopper og fester eller bare hænger ud. Vi tog at kigge på alt det sjove tøj de unge japanere går i, hvilket ofte er meget mere specielt og varieret end det vi ser derhjemme. Vi besøgte et stort shoppingmall kaldet 109 hvor der var 7 etager og en kælder bare med pigetøj. Her kunne man virkelig få alt, ligefra Hello kitty tøj til paryker af rigtigt hår, Converse sko med plateusåler, tøj med katteører og leopardprikker, et herligt sammensurium af al slags tøjdesign!! :) Mange af dem der arbejdede der havde så ufatteligt meget sminke på at de lignede dukker, hvilket også er idealet i Japan, jo mere nuttet og dukkeagtigt jo bedre. En del af tøjet lignede for os mere udklædningstøj, men er normalt tøj i Japan. Her hyggede vi os i mange timer. Aftensmaden var igen en lækker japansk specialitet, vi fandt nemlig en lille Ramen restaurant. Lige siden vi sidste var i Japan har Ian glædet sig til Ramen ;) Det var en "ticketrestaurant" hvor man først vælger sin mad i en automat, betaler, får en billet, og går ind og får serveret. Det levede heldigvis op til forventningerne! Herefter synes at vi også skulle se på 109 centret for mænd. Det var mindre og ikke så proppet med mennesker, men der var ligeså mange sjove ting. Det skal dog siges at der var mindst ligeså meget som vi synes skulle være til piger som til drenge, men i Japan er det altså til drenge. Af eksempler kan det nævnes at der var en hel butik med Hello Kitty ting, masser leopardprikker, smykker, make-up og parykker og en masse håndtasker. Ligesom hos pigerne, kunne der også findes almindelig ting i vores smag, og Ian prøvede et par jakker. Det viste sig dog hurtigt at vi ligeså godt kunne holde op med at kigge efter tøj til Ian, de har simpelthen ikke så "store" størrelser.... vi gik også lidt mere rundt i området og kiggede på neonlys og butiksvinduer. Vi afsluttede dagen på Starbucks, fordi den lå på første sal med udsigt lige ud til det store kryds. Her sad vi lidt og beundrede menneskemængden og forundredes over hvor mange mennesker der var selv om aftenen og i regnvejr.

Søndag d. 7. Oktober: Denne dag tog Line også med på tur, så vi blev igen fanget af festivalen. Vi nød lidt flere danseoptrædener og lidt mere grillet mad på pind, Ian prøvede blandt andet nogen grillede snegle som dog ikke var den store succes. Det var ikke fordi de smagte af meget men de tog en evighed at tygge. Herefter tog vi til Yoyogi ved Harajuku. Normalt vil der være en masse mennesker i sjovt tøj i parken på sådan en søndag eftermiddag men i dag havde det regnet så derfor var der ikke så mange der havde stadset sig ud i fuldeste skrud. Men vi fik dog set nogle sjove mennesker, blandt andet en gruppe mænd der mødes hver søndag klædt ud som John Travolta i Grease for at danse Grease Lightning og drikke øl :D Vi gik lidt rundt i parken og nød den. Herefter gik vi ned af en lille bitte men kendt og propfyldt gade hvor vi igen morede os med at kigge på japanere i sjovt tøj, sjovt tøj i butikker og andre mærkelige sjove ting og gadgets. Blandt andet var en butik kun med tøj til hunde og to butikker med helt vilde kostumer, altså det vil sige her i Japan var meget af det ment som hverdagstøj. Vi spiste også meget lækre Crepes-pandekager med is og fyld, da det åbenbart er meget populært i Japan og specielt i dette område. Lige af ved siden af denne lille specielle gade, ligger en stor flot boulevard med designerbutikker, så gik tilbage af den vej for at få det hele med. Om aftenen ledte vi efter en restaurant i lokalområdet ved lejligheden og fandt et lille hyggeligt sted. Det vidste sig dog at være mere en tapassted med bar, så det mad vi fik var ikke japansk og for lidt til at blive mætte. Mens så er det godt at der findes mange fine madpakkerestauranter i Japan hvor man kan gå ind og købe en færdig madpakke, i en box med forskellige rum eller blande sin egen. Det er helt klart bedre og sundere mad en man ellers finder "to-go" i andre lande. Så vi købte lidt madpakkesnack på hjemvejen.

Mandag d. 8. Oktober: Vi måtte selv tage på tur da Casper og Line jo også havde en hverdag at passe. Vi havde besluttet at en tur til Japan skulle indeholde et kig på den nyeste teknologi så derfor tog vi ind til Sony bygningen i Ginzaområdet. Her er der flere etage med showroom for Sonys nyeste produkter. Det var selvfølgelig farligt for vi blev jo helt forelskede i en masse dyre ting, specielt en ny tablet, men heldigvis for vores pengepung kunne man ikke købe tingene til det europæiske marked, da der jo er forskel mange tekniske specifikationer. Vi gik også en tur i Ginza som er det meget fint område i Tokyo, der er brde gader med dyre butikker og flotte vinduer. De folk vi så på gaden her var i stor kontrast til det vi havde set i Shibuya, da de var mere konservativt og elegant klædt alle sammen. Det var så fint et område at der ikke rigtigt var nogen restauranter for os, så vi endte i hvad der viste sig at være en "beer-hall", hvor de spillede tysk tyroler musik, serverede tysk-japanske retter og alle de fine mennesker drak fadøl. Så det var ret sjovt i sig selv og bekræftede udsagnet at man kan finde alt i Tokyo :) Hen på eftermiddagen mødtes vi med Casper i Shibuya, da vi skulle finde en meget speciel restaurant som Ian havde glædet sig til. Det er en tema-restaurant, den eneste i verden bygget over computerspillet Resident Evil. Der vismer japanske piger rundt i hotpants, og serverer kød fra spyd som de skærer stykker af ved bordet. Rummet er selvfølgelig dekoreret med replikaer af våben og udstyr fra spillet og i en montre står et kæmpe stort monster. Højdepunktet var en danseoptræden af pigerne i hotpants, som kulminerede i angreb fra det store monstre i montret, hvorefter pigerne greb til våben og skød og dræbte uhyret. Det kunne have været mere gennemført men det var ret sjovt og alt i alt en god oplevelse!

Tirsdag d. 9. oktober: Vi stod tidligt op for at tage på udflugt til Kamakura, som er en lille by men tidligere magtcentrum for Japan så der er mange kulturelle ting at kigge på. Derudover er det et hyggeligt sted og lidt mere stille og roligt en Tokyo så det ville være en fin lille togudflugt. Vi stod af toget i udkanten af Kamakura for at se to vigtige seværdigheder. Først besøgte vi Japans største Buddhastatue, som står i det fri fordi de templer der er blevet bygget omkring den er blevet ødelagt gentagne gange af naturens kræfter. Statuen er imponerende med sine 13 meter i højden, og som om det ikke var nok er den endda hul så man kan gå ind i den! Herefter gik vi til et buddhistisk tempel i nærheden som også var fantastisk. Templet bestod af forskellige bygninger, en masse statuer og flere fine haver, så det var så hyggeligt at gå rundt der. Først besøgte vi tempelbygningerne med deres flotte udsmykinger og statuer, og som afslutning var der en stor grotte dedikeret til en af de gamle Japanske japanske natureguder, også med en masse statuer i. Herefter gik vi ned og hoppede på toget igen, ind til selve Kamakura. Her går man en lang gade fyldt med sjove små boder til de mange turister der kommer, for at komme ned til et stort berømt Shinto shrine. Shinto er Japans traditionelle naturreligion. Det var derfor anderledes end et buddhistisk tempel, selvom der er store ligheder. I mange tilfælde er det to religioner nærmest smeltet sammen, da begge religioner er repræsenteret samme sted og japanerne ikke ser nogen konflikt i at tilbede begge slags guder. Herfra gik vi videre til et lille tempel, som ikke er så kendt, men specielt fordi det i modsætning til andre templer ikke har figurer af Buddha men derimod de 13 konger af underverdenen som ser meget farlige ud og som skal skræmme folk til at opføre sig ordentligt. Det sidste tempel vi besøgte var igen et buddhistisk tempel og specielt fordi det stadig fungere som et tempel med munke. Vi så da også munkene som så ud til at holde møde i templets store, flotte sal. Der var også en lille Zenhave med til templet man kunne beundre. Nu havde vi fået nok at templer så vi gik tilbage til gaden med alle boderne og hyggede os med at kigge på alle de flotte ting. Inden vi hoppede på toget købte vi et par duekager, som er byen specielle vartegn. Det var en slags småkager som smagte lidt af brunkager og var formet som en due. På vejen tilbage mødtes vi med Casper og Line i Shinjuku for at tage ud og spise Okonomiyaki. Det er en slagt pandekageret og når man laver det på Tokyomåden tilbereder man selv sin mad. Man får en skål med ingredienser og det fyldt man har bestilt, som man så skal blande og stege i en stor pandekage på en stor varmeplade midt på bordet. Vi valgte fire forskellige slags vi så kunne dele, det er nemlig en del af hyggen at man skal dele og pladen er ikke stor nok til at alle kan lave pandekage på en gang.

Det var første del af vores tur til Tokyo. Nu har vi ikke tid til at skrive mere for vi skal snart ud og besøge Sigrid og se hvordan hendes universitets campus ser ud. Vi regner med at skrive mere i morgen. Vi håber I har det godt derhjemme og nyder efteråret.

Knus fra Tennae og Ian