Profile
Blog
Photos
Videos
16. juni
Efter et par dage med afslapning og lange gåture i området i beijing, i regnvejr, blev vejret endelig godt. Vi havde bestilt en tur til muren i dag, så det stod vi op til. Vi havde fået det til en mega god pris 100 kr for 2 personer, vi endte så med at betale 300 kr i alt fordi guiderne ville have drikkepenge og den ene guide ikke ville betale vores middag eller indgang en af stederne. Men dagen startede ud fint, vi blev hentet og blev kørt ud til det olympiske stadium, her fik vi så 20 min til at kigge os omkring, nåede lige og tage lidt billeder og ellers ikke så meget andet inden vi gik tilbage, så blev vi kørt til et tehus, hvor vi smagte 4 forskellige slags te, og købte lidt med hjem. Efter det blev vi splejset sammen med nogle andre så vi var en lille gruppe på 5, de andre havde ikke set den olympiske by, så vi tog derud en halv time igen, og derefter tog vi ind på en perle fabrik. Her så vi hvordan en rigtig østers havde perler inde i sig, jeg gættede hvor mange perler der var så jeg vandt noget perlepulver. Og fik nogle små perler med hjem. Efter det tog vi så ud til muren, men på vejen skulle vi lige ind i en jade fabrik ikke så spændende, kiggede lidt og ellersvar vi ude der igen. Eftersom det var for varmt bestemte vi os for at se ming gravene først, her fik vi set en af gravene, men desværre ikke statuerne og den hellige vej op til gravene, hvilket var synd. Efter det blev vi sat af på en restaurant og fik en portion nudler og så gik turen ud til muren. I en god varme klatrede vi hele vejen til toppen, rimelig varmt, men en meget god udsigt. Efter halvanden time derude tog vi turen hjemad, halvanden time senere var vi inde i byen, men vi skulle lige besøge en silkefabrik inden vi var færdige, ret spændende at se hvordan de laver silke men meget dyre priser. Spiste noget godt aftensmad på en lokal restaurant inden vi gik i seng
17. juni
I dag havde vi et hårdt program foran os, først ville vi i zoo og se pandaer, så vi tog metroen og tog ud til zoo, det var rimelig let. De havde 6 pandaer i alt, og de var alle søde, utrolig dovne, men søde. Derefter så vi lidt af de andre dyr, men de havde ikke så meget plads i deres burer, så jeg havde lidt ondt af dem, så vi tog metroen til vores næste stop som var sommerpaladset. Et utroligt flot sted, hyggeligt med en sø og med en masse flotte bygninger. Sidst jeg var der var der sne, men det var virkelig meget pænere når ma nikke frøs og man faktisk kunne se farverne på templet. Vi tog op i en af templerne var man havde en udsigt ud over hele området det var virkelig flot. Efter at have gået lidt rundt ville vi hen til det sidste sted på vores rute, som var det gamle sommer palads, en park der lå et metro stop væk. Man kom først ind i et område med gamle bygninger hvor der på et eller andet tidspunkt havde levet en meget rig familie. Derefter kom man ind i parken. Vi gik hele vejen hen og så de gamle ruiner, sommer paladset var i ruiner da englænderne havde bombet det. Det var ret fascinerende men man skulle have en god fantasi. Efter at have oplevet så meget på en dag tog vi hjem fik noget aftensmad, da vi kom tilbage til hotellet virkede vores kort ikke, og vi fik at vide at vi skulle skifte rum, så vi måtte bakke alle vores ting sammen og flytte til et andet rum, heldigvis var det et meget bedre rum, så det var okay, bare lidt irriterende at pakke det hele.
- comments