Den foernaevnte klatrertur blev dog ikke helt den vi havde planlagt. Paa oen befandt sig en lagune, som Camilla og jeg syntes vi skulle tjekke ud. Heldigvis var der to danske drenge, som gerne ville med og det viste sig at vaere meget heldigt.

Lagunen laa efter sigende 10 minutters gang og 20 minutters klatring fra vores hostel, men det viste sig at blive en 4 timer lang tur paa lodrette klippevaegge i 35 graders varme. Vi klarede den dog med moralsk stoette fra drengene, som var vant til at klatre hjemmefra. Det var da ogsaa det hele vaerd da vi kom frem til det gudesmukke sted.

Resten af dagen brugte vi paa at pleje vores gummiagtige lemmer og blaa maerker. Da der ikke var saa meget andet at lave end at klatrer valgte vi at tage videre dagen efter til oerne Koh Phi Phi.

Det tog ca. 2 timer med baad og regnbyen valgte vi ikke at ligge det vilde i. Da vi kom frem blev vi naermest overfaldt i bedste thaistil - 20 mennesker som alle vil have at du skal bo paa netop deres hotel. Vi var dog temmelig traette efter gardsdagens klatrertur og valgte at ignorere dem alle og finde noget morgenmad i stedet for.

Derefter gik vi paa opdagelse og fandt et ganske hyggeligt sted, som dog hverken havde pool, strand eller wifi.. Til gengaeld fik vi to soede naboer, to piger fra England, som vi havde det sjovt med.

Da vi endelig naede stranden var det ulideligt varmt og vi var lidt skuffede. Der var skrald alle vegne og opbygningen efter tsunamien er vidst gaet lidt for hurtig. Vi havde dog nogle udemaerkede dage paa oen, hvis man ser bort fra den naesten konstanste regn og baadturen fra helvede! Den kan ikke beskrives med ord...

Tilde var sej og fik lavet en aegte bambus tatoo - og resultatet blev rigtig flot!

Men nu ville vi gerne vaek fra Phi Phi. Vi tog derfor en baad til Phuket, hvorfra vi havde bestilt en flybillet til Singapore til dagen efter.