Vi kom til Hanoi soendag aften og flyveturen var rigtig god! Der var 30 passagerer, to flightattendants, propeller paa motorerne og en lille laekker madpakke med sandwich, kage og aeble!!

I lufthavnen fik vi uden problemer vores 14 dages visum og fandt derefter et australsk par vi havde moedt i LP - Pearl og Dan, og delte en taxi fra lutfhavnen til old quatar... Det blev foerste moede med et taxi svin! Manden blev ved med at koere rundt og trods arrige tilraab fra de tre kvinder paa bagsaedet ville han bare ikke stoppe bilen! Til sidst aabner Dan doeren og han holder saa endelig ind til siden - og lader meteret koere (!!!) - mens vi faar vores tasker...

Heldigvis faar aftenen en rigtig god ende!! Vi foelges rundt for at finde et sted at bo og fnder ogsaa et okay guesthouse - 12 USD vaerelserne okay til pengene, puderne dog lidt daarlige! Vi beslutter os for ikke at tage det foerste det bedste men lede lidt videre!!

Pearl gaar ind paa et paent hotel for at faa dem til at udpege hvor vi er paa vores kort - og saa sker det... Vi er heldige!! Det er et ny hotel og der er derfor et promotion offer 50 % off!! WUU!! Vi kan altssa faa et vaerelse for 15 USD + 2 USD for morgenmadsbuffet. Pearl gaar op og tjekker vaerelserne mens vi andre spaendt venter i lobbyen..

Hun traeder ud af elevatoren med et lidt daempet udtryk og hvisker "It's f***ing nice you guys!!". Efter 10 minutter hvor vi forsoeger at blive fuldstaendig sikre paa at vaerelserne koster fifteen og ikke fifti - altsaa o-n-e f-i-v-e, beslutter vi at tage vaerelset.

Det var det fedeste vaerelse!! Ren luksus! Kaempe TV, egen computer og fri internet, laekker badevaerelse, laekre senge og bare laekkert i det hele taget!!

Selvom man ikke skulle tro det, saa bevaegede vi os rent faktisk uden for vaerelset og saa lidt af Hanoi. Vi boede som sagt i old quater hvor der var fyldt med smaa boder/butikker, som laa halvt inde i en bygning og halvt udenfor, hvor man nemt kunne faa nogen timer til at gaa! En fed ting ved hanoi var trafikken - eller maaden hvorpaa man bevaegede sig rundt i trafikken!! Det var scooterhelvede! Der var fyldt med scootere - hvis man er i bil holder man mere stille end man koerer for man kan ikke komme forbi de skide scootere!! Der er heller ikke noget der hedder lyskryds eller jeg venter til der bliver frit og saa gaar jeg over. Man krydser simpelthen vejen ved at beslutte sig for at nu gaar jeg over - man kigger lige frem - man stopper ikke op!! - man bliver bare ved med at gaa i en lige linje. Og lige pludselig er man bare kommet over uden der er sket noget! I starten var det vildt nervepirrende at skulle krydse vejene da det er saa anderledes end man er vant til hjemmefra, men vi laerte det hurtigt og saa var det egentlig fedt at kunne vaere lidt mere afslappet og kunne nyde deres flette-evner - som virkelig er ud over det saedvanlige!

- Der var dog en ting som man bare ikke vender sig til. Den evige dytten. De dytter hele tiden, af alt og intet!! Her er de mest almindelige eksempler: Jeg koerer, jeg holder stille, jeg er bagved dig, jeg er foran dig, jeg overhaler dig, jeg er alene paa vejen, jeg har ikke dyttet i 30 sek.

Den ene dag besluttede vi at forkaele os selv med en guided city-tour! Det skulle blive godt med en guide der kunne fortaelle lidt om de froskellige sights da vi stort set ikke vidste noget om dem. Det kunne ha vaeret rigtig godt. Desvaerre var guiderne kun traenet i at give tidsanvisninger "you have 20 minutes in museum" - " the other guide said 40?" - " yes, yes, we met out here." - "Nooow.. GET OUT OF THE BUS!!! - please. Oh - you have 15 minutes, see you back here." Det var sku lidt surt men det var en fed tur alligevel og vi moedte et aeldre par som vi snakkede rigtig godt med! De havde rejst rundt laenge og blandt andet lavet noget frivilligt arbejde i Nepal og de havde bare en masse spaendende at fortaelle og nogen gode tips!!

Da vi ikke rigtig fattede hvad det var vi saa paa turen er der ikke saa meget at fortaelle men lidt fik vi da fat i.

Det foerste stop var Tran Vu Quan templet - et tempel som beskyttede "Thang Lang Capital" - don't ask.

Det naeste var Tran Quoc Pagoda - et budhistisk tempel fra det 6. aarhundrede. Det ligger paa en lille "oe" ved west lake og er det aeldste i Hanoi.

Saa kom vi til det spaandende!! Ho Chi Minhs lig!! Han doede i 1969, 79 aar gammel.

Man gik paa en lang raekke, to og to, ind igennem rummet, der var ingen snak, smil, eller haender i lommerne - og der ikke var noget med at stoppe op og kigge paa den doede!! Det var bare keep walking.

Bagetfer gik man rundt og saa praesident boligen (den officielle), Ho chi minhs bolig og arbejdsvaerelse (House on stillts) og haverne.

Bagefter havde vi saa 20 minutter til at loebe igennem et museum - saa det fik vi ikke rigtig noget ud af.

Saa kom vi til et tempel/noget andet - Van Mieu Quoc Tu Giam - som var en gammel medicin skole. Her var nogen store skildpaddesten som symboliserde et eller andet - igen la vaerd med at spoerge - hvorpaa man fik sit navn indgraveret naar man var faerdiguddannet. Her opsnappede en mand fra vores gruppe noget "fortaelling" fra en anden guide!! En kinesisk drage har ben og en vietnamesisk drage har ikke ben!! Der var altsaa et mix af stilarter i dette tempel!!

Vi sluttede af paa et museum - som saa var delvist lukket. Det var et museum som omhandlede vietnamesiske kvinder og deres rolle i krigen - hvilket egentlig var meget spaendende men som sagt foer var det kun et begraenset omraade vi saa.

Hanoi blev herved endnu en fed destination paa turen!