Saa er det tid til endnu en update:)

Sidste loerdag var vi til afrikansk afskedsfrokost for Claire fra Projects Abroad (hun har vaeret den hovedansvarlige hernede i de sidste par maaneder og skal nu tilbage til England). I den anledning blev der paa traditionel vis slagtet en ged som Claire foerst skulle fodres med hvorefter hun skulle fodre gaesterne. Koedet smagte egentlig ok, men pa grund af lugten af braendt hud, det paasyede hovede og eftersom den havde staaet fremme i varmen i to timer inden den blev serveret noejedes vi med en beskeden bid. Det skal dog siges at samtlige volontoerer blev syge dagen efter (men ikke os!)

Om tirsdagen tog vi med Mama Mandela pa saakaldte 'home visits' i Usa Rivers bagland. Det var en lidt soergelig men spaendende oplevelse hvor vi saa hvordan de lokale (som Mama Dee og Mandela proever at hjaelpe) bor. Et traditionelt hus bestod af en bedstemor og nogle boerneboern (foraeldrene var enten doede eller forduftet) i en et-vaerelses lille lerhytte. Huslejen for disse 'huse' veksler mellem 15 og 40 kroner om maaneden og alligevel har de ikke raad til taepper til at holde dem varme om natten (eller nogen som helst anden form for fornoejelse). Ingen af dem har 'faste' jobs, men en almindelig hverdag bestaar som regel af at gaa ned til rismarken og tilbyde sin hjaelp. Her sorterer de ris for 15 kr pr 5. time. Resten af dagen gaar med at hente vand og lave mad. Det overraskede os meget at de ikke rigtig kender til deres naboer; alle taenker udelukkende paa sin egen overlevelse. De var dog rigtig glade for at faa besoeg af to hvide mennesker - opmaerksomheden faar dem efter sigende til at foele sig mere vaerd. Nogle af de historier vi fortalte om Danmark virkede for dem helt ubegribelige. For os virkede deres livssituationer helt forfaerdelige og meningsloese (paa grund af manglen paa haab og mening med hverdagen), men det virker som om at de har accepteret deres vilkaar og proever at faa det bedste ud af livet (maaske er det kun fordi de ikke kender til bedre).

I loebet af ugen besluttede vi os for at tage til Nairobi i Kenya sammen med tre andre volontoerer fra PA. Vi havde alligevel taenkt paa at tage derhen, og eftersom Nairobi ikke er en helt ufarlig by, var det oplagt at goere det med de 3 andre.

Loerdag morgen begav vi os saa afsted i bus mod Kenya (6 timer for 100 kr). Vi indlogerede os paa et lille hostel som (trods et meget lille 9-mandsvaerelse) var virkelig hyggeligt. Det var billigt, personalet var flinke, vi havde varmt vand og maden der var helt ok - vi laerte dog hurtigt at man i Kenya venter lang (!!) tid paa sin mad og at man ikke skal forvente speciel god service (dette gjaldt specielt restaurenterne i byen).

Vi havde besluttet os for at tage tidligt i nationalparken morgenen efter ankomsten, men da vi vaagnede op til massivt regnvejr besluttede vi os for at aendre planer. Vi tog derfor afsted mod oestafrikas stoerste slum Kwbera. Stedet er temmelig usikkert at faerdes i alene, saa vi fik fat paa en 'guide' som selv bor der. Det var meget overvaeldende at se saa meget fattigdom paa et sted. Alligevel snakkede vi meget om at de trods deres 'eldendighed' virkede glade, scoiale og tilfredse med deres opbyggede samfund hvor der baade var kirker, "hoteller" og skoler (og hvor alle hilste glaedeligt paa hinanden). Saa i forhold til de lokale i Usa som vi besoegte (og som faktisk har det en del bedre) virkede atmosfaeren en del mere optimistisk hvilket trods alt var dejligt. Vi deltog i soendagspraediken (som baade foregik paa Swahili og Engelsk) som ligeldes handlede om arv, og om hvor vigtigt deter at vaerdsaette sine forfaedre. Man forstaar godt hvorfor de har brug for at fokusere paa nogle andre vaerdier og det var meget roerende at se paa de lokale som kom med udraab og havde taarer i oejnene.

Senere tog vi hen til Kenyas konferencecenter (oestafrikas efter sigende hoejeste bygning) hvor vi fik sneget os forbi vagterne og op paa taget. Det var en fantastisk opelvelse at staa paa taget af 28 etager og kigge ud over byen. Der sad vi et par timer og noed den udendoers koncert der blev spillet for foden af bygningen og hinandens selskab.

Mandag morgen var vejret heldigvis bedre, og vi tog derfor afsted til nationalparken Hells Gate. Her lejede vi cykler og begav os derefter ud paa en mindre safari omgivet af det smukkeste landskab (billederne viser det ikke retfaerdigt). Her saa vi zebraer, giraffer, boeffler, vortesvin og andre krae. Det var fantastisk bare at cykle rundt mellem afrikas dyr under den behagelige sol.

Da vi naede til parkens 'checkpoint' moedte vi en som arbejdede i parken (Tony) som gerne (gratis!) ville vise os vulkanen der laa en times gang fra stedet. Vi lagde derfor cyklerne og begav os afsted paa en klatretur mellem klipperne. Vi saa stedet hvor Tomb Raider 2 blev optaget og vi kravelde paa den klippe hvor Angelina Jolie kaempede - sejt:)

Tony var virkelig soed og underholdende og delte ud af sine erfaringer og militaerhistorier. Vi hoerte blandt andet om hans militaerophold i Sudan hvor han havde set folk spise doede mennesker pga den enorme fattigdom. Han havde da ogsaa en arm der ikke kunne straekkes paa grund af en kugle i albuen.

Yderligere maerkede vi det kogende vand fra vulkanen (folk koger aeg i disse) og vi smagte aloe vera (som er meget bitter).

Da vi kom hjem til Nairobi igen tog vi ud i byen (for foerste gang i Afrika) og det var virkelig sjovt at faa danset lidt trods de overraskende mange synlige (dog ufarlige) prostituerede.

Vores sidste 'hele' dag fodrede vi foerst giraffer paa et girafcenter og herefter tog vi hen og saa Karen Blixens hus som var meget idyllisk og smukt.

Vi afsluttede dagen med at spise frokost og holde krokodiller i en anden dyrepark.

Efter lidt afslapning i parken onsdag tog vi afsted mod Tanzania hvor vi fik en fantastisk velkomst af alle vores dejlige boern paa Tumaini og af 'personalet'. Det var skoent.

I morgen skal vi ud og koebe ind med Neema og vi har besluttet os for at lave kanelsnegle til Tumaini paa loerdag, Leas foedselsdag.

Vi haaber at alle har det godt, og vi taenker paa jer!

Billeder kommer snarest.