Profile
Blog
Photos
Videos
Kaere alle
Nu har jeg vaeret paa introtur i den Costa Ricanske regnskov, og det har vaeret intet mindre end fantastisk! For at kunne forklare det bedst muligt (og for at huske det hele) beskriver jeg den dag for dag:
Mandag:
Vi koerte fra vores hostel i San José kl 06.00 om morgen og satte kursen mod Sierpe. Efter en 6 timer lang bustur naede vi maalet. Herfra blev vi fordelt paa to baade med hhv 200 og 125 HK, der forst sejlede os ned ad floden Sierpe, hvor vi bl. a. kunne se krokodiller ligge og sole sig. Undervejs sejlede min baad ogsaa ind i selve mangrove-skoven, saa man virkelig fik en fornemmelse af den fantastiske natur. Der, hvor Sierpe munder ud i Stillehavet, sejlede vi til venstre og fulgte kysten indtil vi naaede vores destination. Vi blev sat af i strandkanten, gik paa land og tog vandrestoevlerne paa i troen om, der rigtig skulle vnadres! Dette var dog ikke tilfaeldet, da vi blot skulle gaa 10 min for at komme op til lodgen. Hytterne var rigtig fine, men der var ingen rigtige vaegge! Vaeggene bestor primaert af et traeskelet, ogsaa var der ellers bare spaendt myggenet mellem dem! Det hele var bygget til at fremstaa saa naturligt saa muligt, og det lykkes rigtig fint:) Selvom klokken kun var omkring 2, da vi ankom, var der ikke rigtig mere paa programmet, saa 2 af de andre (lotte og Clara) og jeg spurgte vores guide, Lucia, om ikke hun ville gaa en lille tur med os i regnskoven. Paa den tur spiste jeg en levende termit og saa aber og fugle samt en doed havskildpadde, hvoraf kun skjoldet var tilbage, fordi den var blevet spist af gribbe! Resten af dagen brugte vi paa ngole faelles "laer hinanden at kende"-lege samt hygge. I junglen blvier der kulsort allerede 18-18.30, men heldigvis var der stroem fra 18.00-22.00. Vi gik i seng allerede ved 21-tiden, da det havde vaeret en lang dag, og vi endnu ikke var/er kommet os over vores jetlag.
Tirsdag:
Efter en god nat til lyden af konstant vedvarende skybrud og hyggelige jungle-lyde moedtes vi til morgenmad ved 6-tiden, hvor vi fik at vide, det havde regnet for meget til at vi kunne tage til nationalparken Corcovado, og at vi derfor skulle paa en lille vandretur i den naerliggen jungle. Her gik vi med vores guide samt en lokal mand, der forklarede om junglen, dyrene osv., og selvom jeg lyttede ivrigt, er det langt fra alt, jeg kan huske. Vi fik et tilbud om, at vi mod betaling kunne blive sejlet op ad en lille flod til et flot vandfald. lidt over halvdelen af gruppen, ink mig, tog imod tilbuddet. Vi fik at vide, at vi kun maatte have det mest noedvendige toej paa, saa ifoert undertoej, shorts og en top sejlede vi op ad floden. Desvaerre var der grundet den vedvarende voldsomme regn saa meget stroem, det var umuligt at naa frem til vandfaldet, saa efter 10 minutters ekstrem kamp mod naturens styrke, sagde udbyderen af turen, at vi skulle vende om og sejle ind til venstre. Her blev vi gennet op ad baadene, og ingen anede, hvad der skulle ske, da dem, der stod for udflugten, ikke snakkede et ord engelsk. Men vi blev foert op ad klipper og regskov gennem et vandloeb. Aldrig har jeg vaeret saa meget ranger i mit liv! jeg klatrede op ad et vandfald i bare taer!!!! Da vi paa et tidspunkt er faerdige med at klatre (og der er stadig ingen, der ved, hvorfor vi skulle derop), staar vi ved en lille "soe" i vandloebet. Her kunne man dykke under en klippe, men det var lige en tand for voldsomt til mig.. Da de vilde sjaele havde gjort det, skulle vi tilbage til baadene. Her kunne man jo tro, vi bare klatrede ned igen, men NEJ, vi tog lidt en anden vej... Vi skulle nemlig springe fra vandfald noget af vejen!!!! Det var SA vildt! JEg er jo en daarlig svoemmer og egentlig ogsaa lidt vand- og hoejdeskraek, saa at jeg foerste gang bare sprang ud fra ca. 2 meter var saa mega graenseoverskridende og fantastisk, at ejg blev helt hoej af oplevelsen. Senere paa tilbagevejen viste det sig, at vi skulle hoppe ned ad endnu et vandfald, men denne gang vad springet maaske 3 eller 4 meter - og ejg gjorde det! Ranger-Tanne in da house;) Noget af det fedeste ved denne oplevelse - udover al den vilde graenseoverskridelse - vat at dem i gruppen var saa fantastiske til at hjaelpe. Da ejg sagde, jeg var en daarlig svoemmer, stod der 5 mennesker parat til at gribe mig eller hale mig ind, saa jeg naaede max at tage ét tag selv. Dén foelelse af sammenhold er virkelig skoen.
REsten af dagen blev brugt sammen med Lotte, Clara og drengene, vhor vi sad og bondede over te og pinlige historier:)
onsdag:
Aldrig har jeg haft en vaerre morgen! Da jeg staar og skal finde mit toej (som af uvisse aarsager er havnet paa gulvet i vores hytte) kravler der lige pludselig en KAEMPE edderkop frem. Og vi taler ikke dansk stoerrelse; den var ca. halv stoerrelse af en fugleedderkop! Mit skrig fik ikke bare de 4 andre piger i hytten til at skrige, men vi styrtede ogsaa alle sammen ud, og blev ude, indtil 2 af drengene kom og befriede os fra udyret. Christian, en af drengene, vaagnede af mit skrig, og hans foerste tanke var, at vi havde fundet et lig paa toilettet...
Dagen blev brugt paa den tur, vi skulle have vaeret paa tirsdag, nemlig turen til Corcovado-nationalparken. Vi fik desvarre ikke mulighed for at se et meget smukt vandfald, fordi den stadigt dalende regn havde oedelagt stien dertil, men vi fik vandret et par gode timer i regnskoven, og der er ikke andet at sige, end at regnskov er fantastisk og skal opleves! JEg har taget billeder, men det er umuligt at fange naturen paa den maade. Generelt kan ejg sige, ejg har vaeret over-mega-meget lykkelig for mit regnslag! JEg er blandt de top 3 toerreste paa hele turen;) Mine vandrestoevler og sokker har ogsaa gjort det godt, men desvarre blev de gennemblodte allerede tirdag, da vi skulle krydse en mindre flod. I regnskoven er det desuden saadan, at INTET kan blive toert, naar foerst det er blevet vaadt. I praksis betyder det, at alle havde vaadt toej, er lugtede surt og/eller jordslaaet...
Torsdag (i dag)
Vi skulle vaere taget tilbage til San josé, og eter en mindre forsinkelse kom vi da ogsaa i baadene, men da vi kom til Sierpe, kunne vi ikke koere videre, fordi de massive regnskyl har lavet jordskred og oversvoemmet vejene. Men efter en times ventetid, koerte vi til Palmar Norte, hvor jeg sidder nu. Foerst sad vi i bussen i 3 timer og ventede paa, at vejene skulle blive aabnet, men da det ikke skete, blev vi indlogeret paa et hostel.
Humoeret har vaeret ret lat, da alle saa fremt il at komme til San José med varme og toert toej, og nu er rejsen blevet udsat:( I morgen skulle vi vaere koert til Coco, men sandsynligheden for, at vi naar dertil i morgen, er lille, da vi jo for det foerste skal de 6 timer til San José (og det er usikkert, om vi akn koere), og derefter er der yderligere ca. 6 timer til Coco, saa.... OEV!
Men denne netcafe har virkelig reddet min dag:)
Jeg taenker paa jer, og haaber, I har det godt.
Knus Tanne
- comments