Profile
Blog
Photos
Videos
Taupo d. 24 December
Yeaaaaahhhhh juleaften! Klokken 0700 stod vi op og moedtes med Ib, Kate, Stine & PJ paa skype. Det var dejligt at se dem igen, og vi naaede ogsaa lige at fejre lidt nytaar med dem hehe. Vi moedtes med de andre lidt efter for at koere mod Taupo. Vores guide "Q" foreslog at vi kunne koere forbi en geothermal valley, hvor vi kunne se geysere mudderhuller mm. Grunden til at vi gjorde det var fordi, at vi havde en masse tid tilovers nu hvor vi ikke skulle koere til Waitomo, men direkte til Taupo - som laa taettere paa. Saa et eller andet skulle vi jo lave :). Vi fik desvaerre kun set nogle varme kilder, da vi for vild i parken hehe. Men det var en utrolig smuk park og vi fik da ogsaa set en stor sulfur/vulkansoe. Det vaerste ved denne tur var dog lugten af raadden aeg, som gasserne fra de forskellige varmekilder udskilte. Det var ligefoer man kastede op. Det sidste stop inden Taupo var ved en kaempe flod, Hura Falls, som havde en saa staerk stroem at den kunne fylde et olympisk bassin paa 2 sekunder. Det var ikke lige der man havde lyst til at falde i. Vi var dog ikke helt ved os selv, for vi vidste at om mindre end 2 timer skulle vi skydive. Det var lige saa at man fik helt ondt i maven! Det fede var, at naesten alle fra vores gruppe skulle goere det. Saa alle var super nervoese og spaendte. Da vi ankom til vores hostel, havde vi lige 10minutter til at tjekke ind og saa skulle vi afsted. I bilen skulle vi udfylde et sikkerhedsskema, og svare JA til at vi vidste at der var en stor risiko ved det. Der fik man sku lige en klump i halsen hehe. Vi startede med at se en film om selve skydivet inden det var tid til at komme i toejet. Vi var sammen med Nynke og Itje de foerste der skulle hoppe. 10 mennesker til 5 personer, det var et rimeligt klemt fly. Vi havde besluttet at hoppe de 15000feet (4,5km) inkl. video og billeder. Det tog godt 30minutter at flyve op til den rigtige hoejte, saa man havde rigeligt med tid til at taenke FUUUUUUUCK. Pludselig var tiden inden og vi fik at vide at vi skulle laegge vores hoved tilbage, og inden man naaede at taenke over det, hoppede man! Det var en vanvittig oplevelse at proeve! De foerste 10 sekunder taenkte man ikke rigtigt - det hele virkede saa uvirkeligt. Men da man fik kontakt med kameramanden begyndte man lidt at koncentrere sig om at lave nogle sjove ting istedet, og man faldt lidt til ro hehe. Selve vores freefall var som at stikke hoved ud af en bil der koere 200km/t. Ens mund var fuldstaendig toer og man havde ingen chance for at lukke og synke :D. Det lige omkring 1 minutte freefall var hurtigt over og saa ventede der ellers en 4 minutters faldskaermstur ned. Det var fantastisk og vi havde bare det bedste vejr nogensinde, saa udsigten var utrolig ud over lake Taupo og alt andet! Da vi kom ned var vi helt oppe at koere, og det var de bedste $499 vi har brugt so far. Et kvarter efter var vores film faerdig, saa efter vi havde set den i deres mini biograf, fik vi den udleveret som en DVD film. Og saa var det bare ellers at vente paa alle de andre der skulle hoppe - og det tog sin tid! Vi var foerst tilbage paa vores hostel sen aften.Men det var jo juleaften, saa lidt god mad skulle vi jo have. Vi inviteret Tijs paa middag og fik lavet en god pastaret med en masse groentsager. Vi endte alle nede paa et af vores vaerelser med oel og vin, og kom derfor alle i godt humoer hehe. Saa blev det alligevel en god juleaften! :)
Taupo d. 25 December
Juleaften i NZ samt for vores engelske venner. Idag havde vi planlagt stor engelsk morgenmad, men inden vi skulle til at kaste os over det, havde vi lige tid til at moede familien Olesen paa skype. Vi havde valgt at planlaegge det med Kenneth saa det passede med at alle var faerdige med at spise, og ingen var gaaet hjem! Vi gjorde det kl. 10. Det var dejligt at se alle igen over webcam og vi fik da ogsaa lige en lille julesang! Ellers var det bare at nyde 1.juledag med gruppen. Alt var lukket og slukket idag, saa hvad bedre kunne man tage sig til, end at ligge sig paa stranden ud til den stoerste ferskvandsoe i NZ, Lake Taupo (saa stor at singapore kan vaere i den). Udover det havde vi ogsaa en perfekt udsigt til bjergkaeden, hvor Mt. Doom var. Mt. Doom laa der hvorvi skulle hen imorgen og gaa den lange kendte TongariroCross. Ellers brugte vi eftermiddagen paa at (sol)bade, kaste lidt rugby bold og pigerne fik ogsaa lige hentet frokost til maendene! Saadan. Vi havde koebt ind til faelles tacos til aftensmad, saa efter haardt arbejde i koekkenet fandt vi plads ude paa tagterrassen, hvor vi igen kunne nyde udsigten til Mt.Doom hehe.Efter laekkert dessert smuttede flok saa smaat iseng, da den store Tongariro Crossing var imorgen tidlig! Vi skulle fange bussen kl. 0630! Godnat.
Taupo d. 26 December
Saa blev det tid til den kendte Tongariro Crossing! Hele tracket er paa 19.7 km. paa vejen kan man saa vaelge at bestige Mt. Doom, som er et 2291 meter hoejt bjerg. Mt. Doom er det bjerg som Frodo og Sam bestiger i den sidste film for at destruere ringen! Det skulle vaere noget af en udfordring at bestige dette bjerg, men det var helt klart vores plan for starten af at prove det. Desvaerre kom vi lidt daarligt fra start, da vi skulle koere ned til den naermeste by for at faa morgenmad og frokost. Det var ikke saa godt, da der var et ret straeks tidsprogram som man skulle foelge for at naa den sidste bus. Vi var derfor allerede bagud da vi kom til Mt. Doom. Vi, samt tijs og Itje besluttede os alligevel at goere det. Og hold da op, det blev naaet af en opgave. Det meste af turen op bestod kun af grus og mindre sten. Saa hver kan man tog 1 skridt op, var der som om at tage 2 tilbage! Efter to lange timer stod vi paa toppen stod vi paa toppen af Mt. Doom, med en fuldstaendig fantastisk udsigt udover … ja ALT. Vi var alle godt smadret og sulte, saa vi valgte at spise frokost paa toppen med udsigt ned i krateret. Og saa var det ellers bare med at komme ned igen. Vi troede, at det ville blive det rene barnemad, da man bare kunne glide paa stenene det meste af vejen. Men desvaerre var det ikke saadan. Det viste sig faktisk at vaere utroligt farligt at kravle ned, da mange folk kom til at lave stenskred og kunne komme t il at ramme hinanden. Jacob fik en ordenligt en over sig paa anklen da en sten ramte - "normalt skal der en del til foer jeg graeder, menden sten ramte bare direkte og det var mere end jeg kunne holde tilbage". Det var ligefoer det var haardere, at komme ned, da man hele tiden faldt/gled. Og man var bange for, at der skulle komme flere sten bagfra. Efter en time kom vi ned til hoved tracket ingen. Vi var meget bagud, saa vi skulle til at saette farten en del op for at naa den sidste bus! Vi troede alle det ville gaa snildt, (nu hvor vi lige havde bestiget Mt.Doom), men det viste sig at vaere lige saa haardt. Det var dog et helt fantastisk omraade at gaa rundt igen, omringet af bjerge og sulfursoer. Vi maatte loebe de sidste 3km for at naa den sidste bus. Vi havde ringet til bussen, saa han ventede heldigvis lige de 15minutter vi var for sent. Vi var fuldstaendig faerdige da vi endelig kom hjem, men det endte alligevel med at vi kom sent iseng hehe :)
- comments