Profile
Blog
Photos
Videos
Under morgenmaden fortæller en af medarbejderne, at der har været en løve i campen i nat. Vi ved ikke om det faktisk er rigtigt eller om han fortæller det til alle der sover i campen. :)
Efter morgenmaden kører vi den lange tur til Ngorongoro Conservation Area, som er et vilkansk højland mellem Great Rift Valley og Serengetis flade sletter. Krateret er 600 meter dybt og 20 kilometer bredt, i krateret lever mellem 25.000 og 30.000 større pattedyr , antallet skifter, da dyrene vandrer ind og ud afhængig af fødemulighederne. Krateret er et af de få steder hvor en lille gruppe af de stærkt truede sorte næstehorn lever. Siden 1978 har Ngorongoro Conservation Area været indskrevet på UNESCOS Verdensarvliste.
Vi brugte hele eftermiddagen på at køre rundt i krateret og jagte "the big five". Pludselig går der fire hunløver mellem mange stillestående safaribiler. Løverne går helt tæt på bilerne og man kunne i princippet røre dem, hvis man tog hånden ud af vinduet.
Vi manglede kun at se næsehornet for at have set alle "the big five". Men det skulle viser sig at være en svær opgave, utroligt så stort et dyr, kan være så svært at finde. På et tidspunkt råber guiden op og fortæller, at der ligger et næsehorn langt ude på sletten med ryggen til os, med det blotte øje kunne det ligeså godt være en sten, men efter at have zoomet ind på utallige billeder og guidens forklaring er vi mere tilbøjelige til at tro på, at det virkelig er et næsehorn.
Efter en hel dag i safaribilen bliver vi kørt til Karatu og indkvateret på Highview Hotel, hvor vi endelig får serveret ordenligt mad og får en god og stille nat.
I morgen flyver vi til Zanzibar, hvor vi skal bruge vores sidste uge på afslapning.
- comments