Profile
Blog
Photos
Videos
19. februar: Vi kørte fra Pinewood Lodge søndag morgen klokken ni for at sætte kursen mod Fox, hvor vi skulle overnatte. På vejen så vi blandt andet vandfald og en masse flot natur, før vi kom til vores hostel var vi ude for at se Matheson Lake, her gik vi en times vandretur rundt om søen. Asger og jeg gik en lille aftentur rundt i den nærliggende skov før vi var klar til at sove. Om natten sov jeg på værelse med Sophie, Bech, Jesper, Mathias og Rasch.
Mandag den 20. februar skulle vi op og gå på Fox Glacier, så 7:55 skulle vi pakke bus og derefter mødes nede ved Fox Glaciers informationshus, her fik vi udleveret sko, regnjakker og pigge til at sætte under skoene når vi kom op for at gå på isen. Fra det punkt hvor man rammer isen falder temperaturen hurtigt, og vi måtte finde vanter og hue frem for at holde varmen. Efter vores gåtur på gletcheren kørte vi imod Hokitika, som er kendt som Jade byen. Jade er en grøn smykkesten, så vi var inde i en jadeforretning hvor der var mulighed for at købe smykker med hjem. Herinde hørte vi også om hvordan man fandt jade og hvad det egentlig var. Vi kørte mod Punakaiki og pancakes rocks, som er klipper der ligger ovenpå hinanden og derfor ligner det at der ligger en masse pandekager ovenpå hinanden. Det var også her vi skulle sove natten over, denne gang boede jeg på værelse med Asger, Dip, Loof, Morten og NC. Vi var nede på stranden for at se solnedgang og Svendsen og Bech lavede bål, rigtig hyggeligt. Senere blev det for koldt til at være ude, så vi satte os ind i huset og spillede klodsmajor, uno osv.
Tirsdag den 21. februar: I Punakaiki har de en café hvor man kan få pandekager, så halv ti mødtes vi for at få pandekager med frugt og sirup. Næste stop var Nelson hvor vi skulle være indtil lørdag. På vejen var vi ude at se sæler og små sælunger som legede rundt på klipperne. De små sæler var rigtig søde og sjove at se på når de kravlede rundt på klipperne og legede, en af de små sæler prøvede endda at fange en måge, dog uden held. Videre mod Nelson så vi en kæmpe stentunnel hvor der var en 20 minutters vandretur hen til og igennem. Inde i tunnelen var der helt mørkt, og nogle af drengene synes det var sjovt at forskrække mig. Vi ankom til Nelson om eftermiddagen, og blev fordelt på værelserne, jeg sov denne gang sammen med Nanna, Simon og Mathias. Mathias og Bech var så søde at lave aftensmad til mig, til gengæld skulle jeg bare vaske op. Jeg fik serveret pasta med kylling og hjemmelavet tomatsovs med frisk basilikum. Om aftenen hyggede vi med et par øl og bordfodbold, og pludselig var klokken to og jeg smuttede i seng, Mathias kom så 5 minutter efter og snakkede helt til kvart i tre.
Onsdag den 22. februar vågnede jeg allerede kvart over otte, men synes at det var for tidligt at stå op, så prøvede at falde i søvn igen, dog uden held. Tyve minutter over otte stod jeg så op og begav mig ud for at finde supermarkedet for at finde noget morgenmad, jeg kunne bare ikke finde supermarkedet og måtte vende om for ikke at blive helt gennemblødt, det begyndte nemlig at stå ned i stænger. Dagen gik stille og roligt med shopping i Nelson sammen med Axel, hvor jeg både fik købt nye sandaler, solbriller og en masse tøj, alt for dyrt, men nogle fantastiske køb. Vejret var ikke så godt, så der var ikke rigtig andet at lave end at shoppe og kigge på butikker. Aftenen gik igen med bordfodbold og opdatering af blog og facebook.
Torsdag den 23. februar stod jeg op for at løbe en tur i Nelson for at blive lidt mere frisk, det er en fantastisk måde at opleve en by på. Jeg løb ned til havnen og sad og kiggede ud over vandet og på bådene der sejlede rundt. De fleste skulle i dag på vintur så vi var ikke ret mange tilbage. Hvid og jeg brugte formiddagen på at vaske tøj og hænge tøj op, så vi havde rent tøj til resten af rundturen. Axel og jeg spillede bordfodbold imod Mathias og Henrik hvor taberne skulle give toast. Resultatet blev desværre 50-9. Om eftermiddagen gik vi ned i Anzac Park for at sole og slappe af. Henrik og Mathias ville have at vi snart gik i supermarkedet for at købe ind til toast, men først gik Hvid, Axel, Mathias, Henrik og jeg på starbucks for at få lidt godt og koldt at drikke. Vi fik lavet toast om aftenen og pakket til dagen efter hvor vi skulle sejle i kajak.
Fredag den 24. februar: En bus kom og hentede os ved hotellet klokken syv, så vi var oppe klokken seks for at spise morgenmad og pakke det sidste til turen. Bussen kørte os hen til Nelson havn hvor en båd sejlede os ud til Abel Tasman nationalpark. Vi blev sat af på en strand og herfra skulle vi vandre i ca. 2 timer med havudsigt og masser af flot natur og hvide sandstrande. Efter vandreturen nåede vi frem til en ny strand hvor vi fik serveret frokost, vi fik kyllingesandwich og kage, også fik vi badet inden vi skulle sejle videre i kajak. Jeg sejlede sammen med Axel, i de andre kajakker var Howalt og Budde, Asger og Dip og Simon sejlede sammen med vores guide. Axel og jeg var af en eller anden grund altid bagerst selvom vi havde rimelig godt styr på teknikken, men Budde og Howalt havde svært ved at sejle, og brugte hele tiden os til at skubbe dem frem og os tilbage. ;) Guidens mest brugte sætningen på turen var nok: "Come on girls". Vi sejlede ud og omkring en ø, her lå en masse sæler og nogle sælunger løb rundt og legede. Vi ankom til en ny strand hvor vi blev samlet op af båden som skulle sejle os tilbage til Nelson. I Nelson skulle vi vente på bussen, så jeg besluttede mig at løbe hjem til hotellet, det tog dog kun ti minutter, så smed min taske og løb en lille tur mere, hvorefter jeg handlede ind til Axel og min aftensmad. Vi holdte møde med Christina om aftenen, som fortalte om vores videre rejse, og hvornår vi skulle af sted næste morgen.
Lørdag den 25. februar ankom vi til Wellington, New Zealands hovedstad. Vi blev modtaget på vores hostel af en ung pige som fortalte os om faciliteterne på hotellet og i Wellington. Vi blev indlogeret på værelserne, denne gang skulle jeg sove sammen med Anna, Rasch og Henrik. Om aftenen skulle vi i byen og se hvordan bylivet var i New Zealands hovedstad. Vi fik lov af hotellets personale til at drikke øl og hygge i det ene køkken. Før vi gik i byen var Rasch og jeg i rigtig godt humør og synes, at det kunne være sjovt at få elevatoren til at køre op og ned, for så at stoppe på anden etage hvor der var computere og inden mennesker så sent om aftenen. Her lå vi i elevatoren med benene ude, så dørene ikke kunne lukke, og vi kunne snakke i fred, mærkeligt med sjovt. J Da vi blev enige om at køre ned igen stod de andre og var klar til at tage i byen og var lidt irriteret over at vi havde været væk så længe. Vi fik fortalt dem at vi bare havde kørt i elevator og vi gik mod byen. Axel, Hvid og jeg havde rigtig tøseaften i byen hvor vi ringede og skrev til hinanden hele tiden fordi vi blev væk, men når vi så fandt hinanden var vi glade og skulle danse og drikke. Hvid og jeg var på Mermaid, som er en stripbar, men vi synes at det var verdens bedste idé at gå derind, vi var dog ude igen efter en halv times tid. Da vi var på vej hjem, skulle vi da lige have natmad, så jeg vendte om med Axel i hælende, og styrtede imod subway. Her fik vi dejlig mad før Henrik kom, og spurte om vi ikke snart skulle hjem, vi fik ham til at købe noget mad, så vi kunne få lov at sidde lidt før vi gik hjem ved halv seks tiden. Henrik er den fornuftige, og ham der næsten altid sørger for at Axel og jeg kommer sikkert hjem, så det gjorde han også denne gang. Tak for det Henrik.
Søndag den 26. februar kom Axel og vækkede mig klokken elleve for at høre om vi skulle ned og have rester af vores pastasalat fra dagen før Vi aftalte at mødes i køkkenet klokken tolv, for så kunne vi begge nå at gå i bad og jeg kunne sove en halv time mere. Efter vi havde spist gik Axel, NC og jeg på Te Papa museum som lå 5 minutters gang fra vores hostel. Her var det gratis at komme ind og vi kunne se alt lige fra jordens opbygning med tektoniske plader og hvordan der opstår jordskælv, vi kom ind i et hus som blev ramt af jordskælv, så man kunne mærke hvordan det havde været. De rystelser vi mærkede havde så bare været 50 gange kraftigere i virkeligheden. Vi så også skeletter af kiwier og maoer som var nogle store fugle uden vinger som engang havde levet på New Zealand, men som desværre blev udryddet da der kom mennesker til øen. Vi fik et par timer til at gå på museet før vi gik hjemad igen så vi kunne sove, for vi var helt smadrede efter gårdsdagens bytur. Om aftenen lavede Axel og jeg pomfritter og så den film vi aldrig fik set færdig på roadtrip, herefter stødte Rasch og Henrik til og vi så Shutter Island.
Mandag den 27. februar havde Axel og jeg besluttet os for at vi skulle ned og se shoppemulighederne i Wellington, og senere ville vi gå på stranden og mødes med mange af de andre. Det eneste vi endte med at købe var 24 stykker sushi og 10 stykker krabbe et eller andet som vi tog med ned til stranden. Vi lå på standen i 2-3 timer og vi faldt desværre i søvn uden ret meget solcreme på, det resulterede i en meget rød ryg, som dog er blevet pæn solbrun nu. ;) Om aftenen så Axel, Rasch, Henrik og jeg Ace Ventura, det endte dog med at Svendsen, Bech, Mathias og Budde også kom og så med, så der var lige ved at være pladsmangel i min underkøje og på gulvet omkring computeren. Efter filmen var slut forsvandt de fleste da vi skulle tidligt op næste dag og med bussen 06:30 for at nå toget videre mod National Park. Henrik, Rasch og jeg satte dog endnu en film på, Boondock saints, men der gik ikke længe før Rasch og Henrik sov, så jeg så film alene, men halvsov samtidig, så der var ikke rigtig nogen der så den.
Tirsdag den 28. februar: Efter fire timers søvn ringede vækkeuret, og vi måtte op for at pakke færdigt, spise morgenmad og pakke bussen. Bussen kørte os til togstationen og vi hoppede på toget som vi skulle køre i de næste seks timer. Efter kun fire timers søvn var jeg rimelig smadret, og sikker på at jeg sagtens kunne sove i toget, men nej, i toget var der iskoldt og jeg havde kun shorts og en regnjakke som det varmeste. (Lånte dog Axels tørklæde som jeg kunne pakke mig ind i). Vi fik personalet til at skrue op for varmen, det fik den modsatte effekt, der blev så varmt, at man sad og svedte. Det fandtes åbenbart ingen mellemting, New Zealands svar på DSB. Vi ankom til vores Hostel i National Park om eftermiddagen, og det eneste der var i byen var en lille butik hvor man kun kunne købe det mest nødvendige. Efter aftensmaden nåede jeg lige at sove en lille time, før vi skulle holde møde med Christina om vandreturen dagen efter. Efter mødet så Axel, Dip, Henrik, Simon og jeg film, og smuttede herefter i seng for at være friske til næste dag. Denne gang sov jeg på værelse sammen med Mathias, Erik og Nina.
Onsdag den 29. februar: Tongariro Crossing, 19,4 kilometer + bestigning af Mount Ngauruhoe. I dag skulle vi ud på en ca. 20 kilometers vandretur henover 2 vulkaner og ned igennem fladt område og regnskov, ifølge DOC tager turen 7-8 timer, så vi skulle have en masse vand og mad med for at undgå dehydrering og sukkermangel. Turen startede blidt ud og vi gik næsten kun på lige stykker, efter en halvtimes tid nåede vi til det sidste toilet i de næste 4 timer, her skulle alle lige ind og vende før den første stigning begyndte med trapper og stejle stigninger med sten. En ca. halvanden time nåede jeg til det punkt hvor man skulle vælge om man ville fortsætte eller lave en afstikker op til Mount Ngauruhoe, er kendt i Ringenes Herre som Mount Doom. Jeg ventede på nogle andre før jeg ville fortsætte, og ti minutter senere kom Budde, Dip og Asger, de ville alle tre op på toppen af Ngauruhoe og fik huritgt overtalt mig til at gå med. Vi fik hurtigt spist noget frugt og påbegyndt bestigningen. Allerede efter den første halve time var jeg ved at vende om fordi det var så hårdt, og man hele tiden gled ned når man trådte i småstenene. Jeg fortsatte dog og nåede toppen i løbet af halvanden time. Jeg kom lang tid før de tre drenge og Frandsen og fik en canadier til at tage billede af mig på toppen, før jeg igen gik ned. På vej ned mødte jeg de andre som stadig ikke var kommet op til toppen, på vej ned blev der pludselig meget tåget og kunne ikke rigtig nyde udsigten, jeg var desværre også så uheldig at glide tre meter ned og ridse hul på mine skiunderbukser og mine baglår var fyldt med skræmmer (og senere helt blå og gule). Nede for enden af bjerget mødte jeg Jesper som var blevet efterladt, så ham endte jeg med at gå resten af turen med. Op over den næste stigning fik jeg ondt i ryggen, som jeg åbenbart havde slået da jeg faldt. Resten af turen var rigtig smuk og vi kom igennem flere bjerge og til sidst regnskov før vi klokken 15 nåede til enden og skulle vente en time før der kom en bus og samlede os op. Om aftenen var de fleste af os på bar for at spise aftensmad. Her fik jeg en bøf med grønsager og pomfritter. Hvid og jeg delte en chokoladekage med is og flødeskum til dessert. Vi var alle helt smadret efter den lange vandretur og min ryg havde det heller ikke for godt, så endte hurtigt i sengen for at sove.
Rotorua, sidste stop på rundturen inden Paihia. Vi ankom til Rotorua 1. marts, på turen til Rotorua havde vi set Lady Knox Geyser og været i Waio Tapo som er et sted med en masse svovl søer som lugtede rigtig grimt. Vi ankom til Rotorua om eftermiddagen og vi hyggede stille og roligt om aftenen. I Rotorua skulle jeg sove på værelse med Rasch, Jesper, Simon og Nini. Om fredagen skulle de fleste ud at riverrafte, jeg kunne desværre ikke komme med, da jeg stadig havde ondt i ryggen, og ikke ville risikere at skade den mere ved at tage med ud at riverrafte, i stedet hyggede Hvid og jeg os hjemme, og tog ned for at se butikker og tage på starbucks. Da de andre kom tilbage skulle halvdelen af os til Hobiton, stedet hvor hobitterne boede i Ringenes Herre, husene er bygget op igen efter de egentlig var taget ned, og man kan nu komme os se hvor Frodo, Bilbo og de andre hobitter boede og holdte fest. Lørdag skulle vi have været å White Island, men det blev aflyst da vejret var for dårligt til at sejle derud, i stedet bagte Henrik og jeg boller og lavede varm kakao som vi hyggede os med, og så på alle de andre som fik meget lange næser, og ville næsten gøre alt for en nybagt bolle. Søndag kunne vi så komme af sted til White Island. Det var en hyggelig sejltur derud, hvor vi sad på båden og hyggede med hinanden og nød solen og udsigten. Da vi ankom til White Island blev vi sejlet i gummibåd fra båden og ind til øen, det var meget underligt at komme derud, der kunne intet vokse, og der lugtede mærkeligt, derfor var vi også blevet udstyret med gasmasker og hjelme. White Island er en vulkanø, og det der lugtede mærkelig var gasser som steg op fra jorden. Da vi var tilbage på båden fik vi hver en madpakke med sandwich, kage og frugt.
Mandag den 5. marts forlod vi igen Rotorua meget tidligt om morgen, for at køre imod Waitomo, hvor vi skulle ud i nogle grotter under jorden. Jeg var på den tur der hed Lost World, en tur som tager syv timer, og hvor vi fik lov at rappelle 100 meter ned, og ellers gik vi bare under jorden i næsten 7 timer. Vi havde fået våddragter, hjelme og støvler, og blev udsat for lidt af hvert, springe ned i vandet, kravle op af klipper og vandfald, også så vi Glowworms, som egentlig ikke er orme, de lyser i mørket og det var virkelig smukt, da vi sad i helt mørke og total stilhed i ti minutter og bare kiggede på at de lyste. Da vi kom tilbage til Waitomo havde både Jesper og Budde været ved lægen, Budde fordi en bi havde stukket ham på læben og det kunne han ikke tåle, så den var hævet helt op, og Jesper havde trådt i et glasskår og skulle syes i foden. Det er farligt at være på New Zealand. Rasch og jeg havde om aftenen tilkæmpet os Loofs dobbeltseng, så han sov i stedet i min overkøje, der var slet ikke så meget plads som i dobbeltsengen. ;)
I morgen, tirsdag den 6. marts sætter vi kursen imod Paihia, hvor vi skal være de næste tre uger, og modtage Maori- og sport og ernæringsundervisning.
- comments