Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derhjemme.
Jeg tænkte at det var ved at være på tide jeg fik skrevet om min tur til El Salvador da det nu er ved at være 2 uger siden jeg var afsted. Ved godt jeg er rimelig dårlig til at få opdateret den her blog min der sker bare noget hele tiden så håber i kan bære over med mig. :)
Nåh men fredag den 18 feb. tog jeg til El Salvador sammen med de 4 piger der bor her i huset plus 3 andre danskere, en amerikaner og en fra Ungarn. Turen blev planlagt af en gut der hedder Martin som er blevet en slags ven for alle os danskere hernede selvom han egentlig "bare" er vores guide. Han er super sød og kan rent faktisk også snakke lidt dansk.
Turen startede kl. 5 om morgenen hvor vi blev hentet i sådan en lille mini bus hvorefter vi kørte ca. 5 timer til et lille sted der hedder Juaya i El Salvador. Her skulle vi overnatte den første dag. Stedet vi skulle være var et godt stykke oppe af et bjerg på en kaffe plantage. Da vi ankom havde vi et par timer til at slappe af og spise frokost inden vi skulle ud og udforske kaffe plantagen, som jo ligger oppe i bjergene. Vi fik af vide at vi kun skulle gå samlagt ca. 2 timer, men turen kom så ikke helt til at gå som planlagt. Den første halve time ca. gik vi ned igennem alle kaffe træerne og kaffeplukkerne som gik og bar på de her kæmpe kaffe poser med bønner i som de selvfølgelig nærmest ikke bliver betalt for. Derefter kom vi ud på lidt mere usikker grund med meeeget små stier som gik ned af bjerget - men jeg siger jer - det var den mest fantastiske udsigt nogensinde. Men her gik vi så først næsten helt ned af bjerg siden, for at vi kunne gå op af en anden side hvor det var meningen, at vi skulle bade i varme kilder. Vi var bare så heldige at vi kom imens der var tørke, så der blev ingen badetur til os, selvom det var stegende hede! Allerede der vi kom hertil havde vi vandret/klaret i 2 timer men vi var langt fra hjemme. Vi fortsatte længere op af bjerget til en kæmpe geisher! Det var helt fantastisk. Lyden af den var så høj at selvom man stod lige ved siden af hinanden var det umuligt at snakke med hinanden. Lidt længere holdt vi pause ved et lille vand hul med nærmest kogende vand i. Her fik vi os et lille fodbad selvom man ikke rigtig kunne holde ud at have fødderne i vandet mere end et par sekunder af gangen. Jeg følte at geisheren og det lille vandhul var hele turen værd, men mange af de andre var lidt trætte af det hele fordi de ikke havde regnet med at turen blev så lang. Men det var virkelig fantastisk natur - jeg skal selvfølgelig nok ligge billeder ud hurtigst muligt. Da vi kom hjem ca 4 timer senere fik vi alle sammen en dejlig kold øl. :) Utrolig lækkert! Til aftensmad fik vi burgere og sad derefter alle sammen rundt som et bål under fuldmånen. Vi var alle sammen rimelig trætte så vi gik forholdsvis tidligt i seng.
Lørdag stod vi op kl. 7 for at spise morgenmad. Planen var at vi skulle køre mod El Zonte kl. 8 men herover holder tidsplaner stort set aldrig. :) Omkring kl. 8.45 var vi ved at være klar til at køre mod stranden. Det tog heldigvis kun omkring en time. El Zonte er simpelthen bare et lille stykke af himlenen. Der var så lækkert. Og det var vildt fedt for stedet var ikke særlig turist præget, så der var ikke proppet med mennesker. Vi blev delt op i to værelse hvor alle pigerne fik et 8 mands værelse, der lå lige ned til stranden. Fantastisk! Vores første surf time startede kl. 12.30, så vi havde lige tid til at bade lidt og spise inden det gik løs. Men hold da op hvor var det hårdt og svært! Jeg har aldrig prøvet noget lignende - men fedt var det. :)
Om aftenen var der fest på stranden som vi selvfølgelig var med til. Det var virkelig sjovt også fordi alle vores surf instruktøre var med. :) Pudsigt nok stødte vi også ind i et canadisk par som vi havde været meget sammen med i Antigua ugen inden. Verden er nogen gange meeget lille.
Søndag stod vi op omkring kl 9 - det var simpelthen umuligt at sove længere med den varme. Vi skulle surfe omkring kl. 12 så vi brugte bare formiddagen på at dase ved poolen og pleje vores tømmermænd. Surfing gik helt klart meget bedre anden dag og kom op at stå næsten hver gang - det er bare en helt utrolig følelse når man komme op og stå på boardet og faktisk står der mere end 5 sekunder.
Omkring kl 15 kørte vi så ind mod hovedstaden San Salvador. På vejen stoppede vi lidt forskellige steder for at se udsigten. Vi kom hen til noget der hedder El puerto de El Diablo som er en slags kæmpe klippe hvor vi så solnedgangen. Derefter kørte vi ind til byen hvor vi skulle spise på et Popusaria, hvor man kan få popusas som er national retten i El Salvador. Meget anderledes mad men det smagte virkelig godt.
Da vi kom hjem sad vi først bare og hyggesnakkede over en drik men Sofie og jeg blev meget hurtige enige om at det var for kedeligt så vi hoppede i vores badetøj og løb ned til stranden og midnatsbadede. Vandet var virkelig lækkert men vi turede ikke rigtig at gå særlig langt ud fordi bølger er for sindsyge! De vælter virkelig var en omkuld. Men sjovt det var det. :)
Mandag havde vi så vores sidste surftime men bølger var utrolig stærke den dag så det var næsten umuligt for en som ikke lige havde prøvet det mere end et par gange. Efter jeg var blevet slået rimelig godt gul og blå af bølgerne valgte jeg at stoppe før tid. Det samme gjorde de andre faktisk.. Surf instruktørerne var lidt kede af det på vores vegne og havde ikke været pga. vi skulle hjem kl. 15 havde vi også fået timerne senere på dagen. Men det kunne de jo ikke gøre for.
Igen holdte tidsplanen ikke helt så kl. 16 sad vi i bilen på vej mod Antigua igen. Det var en helt fantastisk weekend og man havde virkelig slet ikke lyst til at forlade stedet. Jeg glæder mig allerede nu til at Kris og jeg skal tilbage dertil og tilbringe 5 dage der.
Håber i har det godt derhjemme. Savner jer allesammen.
Knus Tania
- comments