Profile
Blog
Photos
Videos
I dag stod vi tideligt op og spiste morgenmad kl. 7 sammen med halvdelen af vores gruppe, da vi var 8 personer, der havde meldt os til en hiking/vandre tur hele dagen - 10 timer.
Eftersom at man skulle booke turen i går, valgte jose ikke at tage med. Hun blev i stedet på hotellet hele dagen for at hvile og få det bedre, mens jeg tog ud og vandrede med de andre.
Turen var inddelt i 3 faser.
Første fase indebar en Inca Trail, hvor vi skulle vandre 5 km. Vi startede i næsten 4000 meters højde og bevægede os nedad i 3 timer.
Anden fase bestod i, at vi skulle vandre på stier tæt på en vulkan, så vi kunne komme tæt på og se den hele fra den rigtige vinkel.
Tredje fase var et besøg ved nogle dinosaurerfodspor.
Vi var næsten kun lige kørt afsted fra bureauet der arrangerede turen, før end at det begyndte at regne. Og det regnede og regnede og blev ved med at regne. Så da vi nåede frem til startpunktet for Inca Trailen fik vi udleveret regnponchos, som også kunne beskyttede vores tasker. Der gik dog ikke længe, før alle vores ting og sko var fuldkommen gennemblødte!
Jeg har aldrig prøvet at have så våde fødder i et par sko før..
Fordi de regnede så meget, var vi ikke sikre på, om vi gik midt i en flod eller på en sti. Og udsigten var også bare forskellige nuancer af grå. Det var nogle gange ikke muligt at se bjergene på den anden side, fordi det regnede så meget. Vi kom også til nogle steder hvor regnen havde skyllet stien væk eller simpelthen havde gjort stien næsten umulig at krydse. Men vi klarede det og nåede ned til bilerne, der skulle køre os til det næste sted. Vi blev dog mødt med en nyhed om, at det ikke var muligt at fortsætte turen, fordi at vejen ville være umulig at køre på og krydse flere steder, eftersom regnen havde skyllet den næsten helt væk. Men det var okay, for alle frøs og var totalt gennemblødte, så vi havde intet imod at komme hjem og få varmen! Men det stykke vi havde vandret var alligevel ret flot (ihvertfald det vi kunne se for alt det grå!), og pga. regnen kom der rigtig mange små vandfald, som var virkelig pæne.
Så da jeg kom hjem, fik jeg mig et varmt bad, mens Josephine tog ud og spiste frokost med Caitlin (en australsk pige vi kommer rigtig godt ud af det med sammen med hendes veninde Anja).
Så efter bad og frokost gik vi en tur i den smukke by sammen.
Til aften gik vi med hele gruppen ud og spiste på en restaurant, som blev lavet om til et slags diskotek efter maden, så vi fik danset lidt!
Men med ondt i maverne stod den på cola, og vi gik forholdsvis tideligt hjem. Det var dog en rigtig hyggelig aften alligevel.
- comments