Profile
Blog
Photos
Videos
I dag kunne vi sove længe, og rent faktisk sov vi også længe og havde begge en god nattesøvn - dvs. medicinen er begyndt at virke!! JUHUU
Efter morgenmaden gik vi mod en kabelbane, som førte os op til udkanten af byen El Alto. Byen startede som en del af La Paz, hvor alle de fattige boede, eftersom El Alto ligger højere oppe på bjerget, og luften derfor er meget tyndere.
Fra toppen af bjerget var der en fantastisk udsigt over hele La Paz, dog var det ikke særlig rart at gå rundt i kvarteret, fordi fattigdommen var så tydelig alle vegne. Samtidig var luften også meget koldere, og da vi steg ud af liften, kunne vi se vores egen ånde. Fordi luften var så kold, men jorden stadig var forholdsvis varm, blev der dannet en tåge langs jorden (luften langs jorden lignede vores ånde).
Da vi kom ned fra bjerget igen, spiste vi frokost, og så stod den ellers på shopping hele eftermiddagen i de hyggelige små gader, hvor det er muligt at købe alt i strik og i alle verdens farver.
Kl. 19.15 gik vi ud og spiste aftensmad, så det var klaret, inden vi skulle til informationsmøde kl. 20.30 på vores hotel med den nye guide, Karina.
Efter mødet pakkede vi vores ting, så de er klar til afgang i morgen tidlig kl. 7, inden vi hyggede og gik i seng.
- comments