Profile
Blog
Photos
Videos
Hej i kulden
Nu har vi endelig taget os sammen til at lave et nyt blogindlæg, så I kan høre om vores dage i Bangkok og om vores trekkingtur i Umphang.
Vi ankom til Bangkok sent om aftenen efter vores én-times flyrejse, og selvom vores taxachauffør gentagende gange havde advaret os imod at tage det første hostel, vi så på vores vej, endte vi selvfølgelig op på et crap-værelse, der lå lige over et diskoteket. Men det var jo billigt.. ;)
Efter en dårlig nattesøvn tog vi næste dag vandresanddalerne på igen og havde en klar plan om, hvordan vi skulle angribe storbyen. Efter morgenmad på subway blev vi dog overtalt af en tuktuk-mand til at køre med ham rundt og se byen og diverse templer for kun 8 kr. Vi undrede os dog lidt over, hvorfor tuktuk manden var lige så begejstret for denne handel, som vi bestemt var. Da vores sigtseeingtur blev mere og mere overtaget af stop på diverse rejsebeareuer, smukkebutikker og skrædderier, hvor vi skulle gå ind, gav det dog lidt mere mening for os. Vi følte dog alligevel, at vi havde gjort en god deal, da vi fik set en stor del af byen og dens seværdigheder uden at hoppe i købefælden på de andre stops.
Vores intensive sightseeing-program fortsatte til grand palace, som er Bangkoks hovedattraktion. (Der var dog ingen af os, der virkelig fangede, hvad det var på det store areal, man bare skulle se - for 500 bath). Derefter tog vi til endnu én Chinatown og fik en lækker nuddelsuppe med fiskeboller på et lokalt marked. Herfra fandt vi metroen og nød eftermiddagen på toppen af en skyskraber med udsigt over hele Bangkok... Meget meget smukt.Efter endnu en forfærdelig nat på vores værelse med høj bas og festmusik samt sexlyde og slåskampe fra naboen, fandt vi det guest house, hvor vi skulle møde vores rejsegruppe til umpang trekket. Vi fik sat vores store tasker og tog herfra et sky train til endnu en af Bangkoks hovedattraktioner, nemlig Jin Thomsens house. Igen fattede vi ikke rigtig, hvad det var, vi skulle se. Hvem var manden? Og hvad f..... siger hende guiden vi har lejet på hendes pludret engelsk? (Vi må nok se i øjnene, at vi ikke er de fødte sightseeing-mennesker). Vi måtte køle af i et af de kææææmpe shoppingcentre i nærheden, kaldet BMT, og drog tilbage til guest houset sen eftermiddag.
Vi kan fortælle jer, det var en nervøs middag, vi havde, da vi sad og gættede på mulige rejsepartnere og sjove teorier om, hvem i restauranten der mon skulle med. Det endte dog intet mindre end helt perfekt, da bussen kl. 20.15 blev fyldt op med polske Ella og Adam på omkring de 50 år, som dog havde boet i Danmark i 8 år, Tim fra Holland på 24 år, der rejser alene i 8 måneder og kæresteparret Julia og Wouther på 18 og 19 år, også fra Holland.
Efter en nat i såkaldt V.I.P bus ankom vi til Mae Sot i Nordthailand og blev her mødt af mr. T, som kørte os til hans guest house. Efter et par timer på øjet og lidt morgenmad besøgte vi et lille marked på grænsen til Burma og havde herefter 4 timers bjergkørsel med over 1000 hårnålesving foran os. I Umpang mødte vi Cod, vores guide, og blev indlogeret i hyggelige træhytter efter aftensmad.
Så gik det løs! Vores trekkingtur blev sat i gang med 3 timers mindre vild riverrafting med et stop ved en varmekilde, hvor vi fik os en lækker dukkert og derefter frokost i det fri serveret på bananblade. 3 timers junglevandring havde vi nu foran os, og her må vi indrømme, at vi op til flere gange overvejede, hvorfor vi frivilligt havde betalt penge for at lide på den her måde. Men da vi ankom til målet, en campingplads, var vi nu godt tilfredse med os selv. Cod og hans sjove venner (vi senere fandt ud af nok drak lidt for meget alkohol efter vores sengetid og tyggede i lidt for mange nødder, der giver hallucinationer) havde lagt op til en hyggelig middag under åbent halvtag og stearinlys, og her fik vi serveret lækker thaimad efterfulgt af kortspil og endnu mere hygge.
Efter en nat i telt og på hårdt stengulv vandrede vi til Sydasiens største vandfald og fik alle 7 sprunget 7 meter ned i det iskolde vand. (Terese måtte endda hoppe tre gange fra vandfaldet i forsøget på at få et sejt facebook-billede). Efter lidt solbadning på klipperne var det tilbage til campingpladsen og pakke vores ting, for nu skulle vi på endnu en vandring til en lille landsby 8 km væk. Vi havde fået et lille tip fra Cod om, at der var bryllup i byen, så da vi ankom gik vi på opdagelse og fik virkelig oplevet landsbylivet på tæt hold. Landsbyens mænd havde forvandlet børnehavehuset til et værtshus med dansegulv og hele mullevitten, mens kvinderne befandt sig i de andre huse og gjorde klar til mad. Børnene spillede med sten i gruset og de allermindste sad fastspændt på deres mødre i farverige tørklæder. Selv gav vi den gas med hjemmebrygget vodka og dansemooves hos de lidt fulde mænd. (Amanda fyrede op for en omgang gangnam-style). Vi råhhygede endnu engang om aftenen med lækker mad og lagde os til at sove i et hus med 7 børn (hvilket er normalt i Thailand), mens bryllupsfesten fortsatte til den lyse morgen. Vi er begge enige om at hele dagen hos lokalbefolkningen var en meget unik og uundværlig oplevelse. Næste dag stod den på elefantridning i tre timer. Selvom vi begge havde ondt i vores små numser alle tre timer, var det stadigt sjovt at ride på det store store dyr og meget utroligt, hvad sådan en elefant kan vandre igennem af floder, klipper og bjerge. (Godt det ikke var os der skulle vandre denne gang). Efter det ventede os igen 4 timers bjergkørsel tilbage til Mae Sot. Her måtte vi tage afsked med Ella og Adam som skulle tilbage til Bangkok. Vi andre unge overnattede igen hos Mr. T og drog den følgende dag i samlet flok til Chiang Mai, hvor vi havde hørt der ventede os en lækker pool på et luxus resort, hvilket vi godt kunne trænge til efter nogle hårde, vilde og ikke mindst sjove trekkingdage.....
- comments
Vibeke Fantastisk blogindlæg - tusind tak for det !!!!