Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en 12 timers rejsetur stod vi endelig i Phuket, Patong Beach. Kl var 23 om aftenen og vi ville bare have fundet et sted at sove. Vi fandt en skrædder som udlejede værelser for 700 bath pr. nat. Rummet var fint, med air condition og varmt vand.
Næste morgen ville vi finde Jack som Christian og jeg mødte første gang vi var i Thailand for at høre hvad han kunne tilbyde os af ture med en longtail boat. Vi gik ned på stranden men han var endnu ikke mødt på arbejde så vi valgte at gå en tur langs stranden og se hvad der var af spændende ting.. Stranden var fuld af mennesker, vandscootere og sælgere der rev i dig for at du skule købe deres ture, solbriller, kjoler osv. Efter en time i sælger helvede gik vi tilbage til hvor Jack arbejdede og fandt ham. Vi fik aftalt at vi skulle med en longtail boat næste dag og skulle (som vi forstod det) ud at se nogle af øerne omkring Phuket..
Kl 9.00 stod vi klar på stranden med snorkling udstyr, solcreme og hele molevitten. Båden kom dog så først kl 10 og hentede os så vi måtte sidde og kigge i en time, da vi så endelig kommer på båden sejler den os hen på en strand der ligger 30 min fra Patong Beach, her sætter de os af og siger at de vil hente os kl 15. Vi kigger lidt rundt og ser at der heldigvis ikke er mange turister så vi lægger os til rettte på en strandstol og bader og snorkler i 1/2 time. Her efter begynder longtails-bådene så ellers bare at komme sejlende ind på stranden med turister og inden vi får set os om er der turister overalt. efter 2 timer keder drengene sig, og ved ikke hvad de skal give sig til og egentlig er vi alle tre ret skuffede over denne tur vi er taget på, derfor vælger vi at tage direkte tilbage til Patong da longtail båden henter os, på vej hjem mod stranden ser vi en stor flok delfiner som svømmer et par hundrede meter væk fra os . men turen var spild af penge og tid, vi havde regnet med at kunne leje båden hele dagen og komme rundt omkring de små øer, men det ville ingen af bådene være med til at gøre.. ØV :(
Om aftenen valgte vi så at tage ind og se Thai boksning og tage en tur i byen. Vi så 5 kampe og valgte derefter at gå ned i baren for at sætte os igen og fortsætte vores fest dernede med vores bar mutter og de 3 andre thai ansatte. Den ene skal så op til sidste boksekamp og vise bæltet rundt inden kampen begynder og spørger derfor Jesper om ikke han eller Christian kunne tænke sig at være den der skal give vinderen bæltet på.. Christian får straks julelys i øjnene og bliver den der får lov til at sætte bæltet på, han er rigtig i sit es :)..
Resten af aftenen går med mere drikkelse og slutter med ulækkert ping pong show..
Dagen efter tog vi til Phuket town. Her boede vi på et ulækkert guest house, med en stor blæser der ikke hjalp på varmen, mange kakkelakker og et stinkende toilet, men nå ja man er vel backpacker ;).. Her valgte vi at gå en tur for at se hvad for en by det var og vi opdagede hurtigt at vi var kommet til en by stort set uden turister.
Vi mødte en tuk tuk der ville vise og rundt i Phuket town for 300 bath, vi valgte at sige jo tak for det eneste vi havde set i den time vi havde gået rundt i var industri.. Vi blev kørt op til et lille tempel, hvor vi kunne se hvordan munkene arbejdede og levede, herefter blev vi kørt til sommerfugle huset som var et sted hvor vi kunne se på forskellige insekter og flotte sommerfugle samt fisk. Her brugte vi ca en times tid hvorefter chaufføren kørte os til havnen så vi kunne få billetter til en tur til Phi Phi Island. Her fik vi at vide at vi havde valget mellem en kæmpe færge med turister eller en speed båd med turister, vi valgte speedbåden og krydsede fingrene for at der ikke var alt for mange turister.
De krydsende fingre hjalp os ikke. Vi kom dog på en af de speedbåde der ikke var proppet op med mennesker. Vi sejlede i cirka en time hvor efter vi ankom, øen var fyldt op med turister og speedbåde og det var næsten umuligt at gå den lille tur langs strandkanten, eller at kigge ud over det lyseblå hav. Bagefter skulle vi til monkey beach hvor vi skulle se aberne og kunne give dem vand og mad, vi blev ikke sat af som vi havde håbet, men kunne fra båden få lov til at se dem og kaste maden ind til dem. Christian kom dog så tæt på en af aberne at han kunne få lov til at give den en flaske med vand som den hurtigt fik drukket.
Herefter skulle vi videre og have middagsmad som var en buffet med forskelligt af thaimad og salat, herefter kunne vi gå langs strandkanten og nyde solen og vandet.
Den sidste ø vi kom til var igen fuld af turister og alt kostede. Vi fandt en bar på øen og drengene fik en øl og jeg en strawberry shake. Her sad vi og kiggede og var hurtigt rundt om øen, hvorefter turen gik hjem igen til Phuket Town.
Om aftenen valgte vi at leje scootere som vi tog en aftentur på. Vi kom rundt omkring og kunne egentlig ikke rigtig finde hjem igen, så vi fik stort set, set hele Phuket Town og omegnen.
Dagen efter stod i scooterens tegn. Vi satte os på scooteren kl. 9.30 og kørte ellers bare derud af. Det eneste var et kort (til hvis vi skulle fare vild) og de praktiske ting. Vi kørte til Rawai, Kata, Karon og Patong og holdte ind de steder hvor vi syntes der var noget vi skulle se. I Rawai holdte vi ind for at købe noget kylling. Christian købte nogle spyd da han håbede at det var rent kylling kød, mens Jesper og jeg købte kyllingelår. Vi kørte til den nærmeste strand for at sidde og spise vores kylling. Christian tog den første bid og i stedet for kylling var det brusk med kylling. Heldigvis kom Trofast den femte og spiste glædeligt alt Christians kylling :) (Trofast = hund) I Karon holdte vi inde ved et viewpoint hvor man kunne se udover Karon og Patong beach. En rigtig rigtig flot udsigt som vi fik taget mange flotte billeder af.
Det mest spædende på turen var i Patong. Vi holder inde ved et turistbureau fordi vi vil finde ud af hvordan vi kommer op til Big Buddha. Jesper har lige taget sin hjelm af for han synes den er for varm at køre med, Christian har slet ikke taget sin hjelm med, for det ødelægger hans FRISURE og er alt for varmt, så jeg er den eneste der beholder hjelmen på, heldigvis. 10 min efter kommer vi kørende da der er en der fløjter og peger os ind til siden. Vi kører ind og han beder drengene om at give ham nøglerne. Det gør de selvfølgelig uden brok og stiger af. Han spørger hvor vi er fra og vi siger Danmark. Derefter skriver han hver drengenes navne på papir og beder dem gå op på politistationen. Hele vejen derop kigger alle taxachaufførerne på dem og griner "Policestation???", vi griner igen og spørger hvor meget bøden er på, de fortæller den er på 300 Bath hvilket er ca 60 kr.
Vi ankommer til politistationen og manden der tager imod os griner og smiler, drengene sætter sig over til skranken hvor de hver skal betale deres bøde på de 300 for at køre uden hjelm. Imens står jeg og snakker med en politimand der fortæller om de unge mænd der sidder ude på ladet af en bil. Han fortæller at de er blevet taget i at tage stoffer, eller at have stoffer på dem og at de står til i hvertfald 4 år. han fortæller også at vi ikke skal tage i mod cigarretter fra ladyboys da der oftest er marihuana i dem. Jeg var bare glad for jeg ikke var en af dem, for de ville ikke komme tilbage til europa foreløbig.
Drengene får betalt deres bøder og får fortalt at bliver de taget igen inden kl 00.00 skal de bare vise sedlen så kan de køre videre uden at skulle betale igen. Så vi kører videre, dog tager de hjelmen på alligevel så er vi sikre på vi ikke skal stoppes igen ;)..
turen herefter gik tilbage af hvor vi kunne komme op til Big Buddha. På vejen op så vi mange steder hvor man kunne ride på elefanter, problemet var bare at der ikke var mange turister disse steder og alligevel stod alle elefanterne med sæderne på klar til at der kom turister. 2 elefanter stod bundet til et træ, med en kæde der ikke var længere end 30 cm, her stod de og rokkede frem og tilbage, ikke ligefrem noget der så godt ud for sådan en elefant. Vi væmmedes alle 3 og skyndte os videre, disse mennesker skulle i hvert fald ikke nyde godt af vores penge.
Langt om længe kom vi til Big Buddha, som endnu ikke er helt færdig. Det var gratis at komme ind og gratis at låne tøj der dækkede fra skuldre til knæ. Vi har ikke helt lært det der med templer og tøj ;)..
Big buddha er rigtig flot og man kan blive velsignet og få et armbånd, ellers kan man give donationer som man kan i alle templerne de har, man kan også læse om Big Buddha og se hvad det en dag skal ende ud i. Derudover kan man se noget meget bekendt, nemlig en dansk 100 kr seddel som hænger blandt alverdens andre sedler som donation :D..
herefter gik turen hjem og afslapning inden vi ville rejse til bangkok og møde søster :)..
- comments