Profile
Blog
Photos
Videos
Queenstown
Vi ankom til queenstown midt på dagen og blev checket ind på nomads. Vi gik en tur undt i byen for at slå tiden lidt ihjel indtil vi skulle mødes med folkene fra bussen til en lille afskedsfest. Afskedsfesten blev holdt på fat badgers som er et pizzaria med nogle rigtige gode og store pizzaer! Herfra gik turen videre til en bar hvor der var alt for billige jægerbomber så selvfølgelig skulle det ende galt. Vi sluttede aften af på Worldbar hvor vi fik givet den max gas inden vi gik til køjs.
Næste morgen stod på mountainbike. Drengene var friske og klar, men jeg var godt bombet efter natten. Vi legede cyklerne ved R&R og med i prisen fik vi kort til liften op af bjerget. Vi kørte på mountainbike i godt 4 timer. Drengene susede ned af bakkerne og havde også deres styrt, mens jeg holdt bag bagerst og tog den stille og roligt. Efter turen synes vi alle at vi fortjente en Fergburger så vi tog forbi Fergburger og købte hver vores bruger og pommes. Fy for den en omgang, burgerne blev spist mens pomfritterne var spild af penge fordi vi ikke kunne klemme en bid mere ned. Men bedste burger smagt nogensinde nammenam!! :)
Om aftenen gik vi rundt i byen og tog den stille og roligt da dagen efter stod på milford Sound som startede allerede kl 7 :/
Milford Sound, en laaaaaaaaaaang bustur vi aldrig glemmer åh Gud!! Nå kl 7.15 kørte bussen og kl 8 først var vi ude af Queenstown og på vej til Milford Sound. Busturen derud tog 4 timer og hele bussen sov stort set hele vejen derud. Vejret var overskyet og regn, et rigtig øv vejr.. Heldigvis klarede vejret op eftersom vi kom igennem den lange tunnel gennem bjerget. Vejret blev helt perfekt, høj solskin og ikke en sky på himlen! Vi ankom til Milford Sound og gik på båden kl 13. Her skulle vi på en 2 timers sejltur op og ned at fjorden. Det var rigtig rigtig flot derude og vi fik mange gode billeder. Tiden gik stærkt og bum så var vi i land igen.. Endnu 4 f***ing timer i en bus for at komme tilbage til Queenstown.. Heldigvis satte buschaufføren en film på så de sidste to timer var vi alle underholdt! :)..
Adrenalinsus så det siger noget. Vi startede ud med at checke ind til bungy jump kl 9.20 hvilket betød vi kunne komme med bussen kl 9.30. Køreturen tog 40 min og vi var alle sammen en smule spændte.. Vi kom derud og fik udstyret på hvorefter vi blev vejet! Av den gør ondt!! d: men det blev hurtigt glemt eftersom vi 2 min efter stod og ventede på at komme ud på platformen. (Nå ja, måske jeg lige skulle nævne det var Nevis bungy jump vi to. 134 meter ned mellem to bjerge) vi kom der op og drengene havde sat sig for at jeg skulle hoppe først men de tager efter vægten så rulle måtte starte ud med at hoppe. Han kom op i den varme stol og sidde og blev spændt godt fast hvorefter han trippede hen til kanten og efter 1, 2, 3 hoppede han. Han blev hevet op igen og det blev Christians tur til at komme i den varme stol for at blive spændt fast for derefter at trippe ud til kanten. Heller ingen tøven der og hoppet gik som planlagt. Der var en imellem Christian og jeg så je kunne lige stå og blive en anelse mere nervøs. Men min tur blev det og jeg kom i stolen trippede mod kanten og hoppede, en virkelig fed oplevelse og en helt utrolig fed følelse i kroppen. Wauw!!! Alle tre overlevede første adrenalinkick med succes!! Næste kick, Canyon Swing, heldigvis først kl 15.30. Så vi kunne slappe lidt af på hotellet og komme os over vores første nærdødsoplevelse (kan man vel godt kalde det). ;)
Next stop Canyon Swing. det tog ikke andet end 15 min i bil og så var vi der. Canyon swing går ud på at man er i frit fald et hvis antal meter og derefter svinger som når man gynger mellem klipperne. Her var det 60 meter frit fald og 200 m sving med en hastighed på 150 km/t. Vi kunne vælge imellem 79 måder at hoppe på og Christian var den første til at springe. Han havde lavet en aftale med Jesper om at hvis han valgt Osama bin laden som sit første spring skulle han med glæde give andet spring. Christian får en stor spand over hovedet og de beder ham om selv at finde kanten men han skal huske at stoppe inden så han lige kan være klar på at springe. Christian går med små skridt mod kanten og når ikke at stoppe da de to fyre skubber ham ud over kanten, han flyve afsted gennem luften og et lille skrig/råb kommer der. Han kommer op igen et stykke tid efter med et stort smil jo han er klar på andet spring men først er det Jesper og mig der skal springe. Jeg vil helst lave et forlæns spring men fyrene som støtter alt sikkerheden synes det er for lignende vores bungy jump tidligere så de spørger om ikke hellere jeg vil gøre det baglæns, evt i en stol. Hmm okay så det gør vi. De spænder mig fast til stolen og joker om hvor usikkert alt mit udstyr er, virkelig dejligt at vide lige inden man skal springe. De skubber stolen baglæns så der kan blive taget billede og hiver mig ind igen. Her må jeg selv sparke mig bagud for at komme til at falde ud over kanten, af helvede til bange og nervøs får jeg skubbet stolen så den står på to af benene og jeg er klar til afgang, dog hiver de mig tilbage for jeg var jo slet ikke klar til afgang, en gang mere skubber jeg mig tilbage men de giver ikke slip på snoren, de kigger på hinanden og giver slip, helt uventet! En smule skrig kommer der men f***ing fed oplevelse! Jesper er næst i køen og giver mændene der arbejder der lov til at vælge hvilket hop han skal lave. Han kommer til at skal lave flick flack. Jesper er ikke helt tryg ved det for han tror ikke han kan lave det i luften, han står alt for længe og trækker lidt i det men ender med og hoppe ud, dog uden flick flack men ned kommer han! :).. Vi vælger alle at lave et andet hop. Jesper vælger stolen anden gang og det går meget bedre. Han har også svært ved selv at skal skubbe sig ned over kanten men han kommer ned! Christian og jeg vælger gimp boy goes to Hollywood (hovedet den forkerte vej) jeg synes stolen var bedre, Christian synes den var uhyggelig for denne gang kunne han se alt hvad der skete.
Godt trætte vælger vi at aftenen skal være stille og rolig eftersom dagen har været fuld af adrenalin! :)
Sidste dag i Queenstown. Jesper mente det eneste rigtige at gøre var downhill mountainbike en gang til, Christian og jeg valgte i stedet at gå op at bjerget og gå ned igen. På toppen valgte vi at mødes med Jesper der havde haft et enkelt styrt men ellers haft en rigtig god dag indtil videre. Christian og jeg lod Jesper køre videre og valgte at prøve luge oppe på toppen. Luge er små sæbekassebiler man kan køre i. Vi valgte at køre en bane hvilket var rigtig sjovt. Herefter valgte vi at tage en anden sti ned af bjerget end den vi havde taget op. Til vores uheld kom vi på den forkerte sti og endte på stien hvor alle dem der kørte mountainbike kørte. Vi gik i kanten og løb afsted for ikke at møde cyklisterne. Vi snakker om hvor meget Jesper vil grine af os hvis vi møder ham på en af stierne og 2 sek efter står han og råber "Hej Christian lind!" Vi kigger på hinanden og tænker øv! Christian spørger hvad han laver og Jesper svare tilbage at han ikke ved det. Christian og jeg kigger på hinanden med undrende blikke. Jesper trækker cyklen ned til os godt forvirret fortæller han at han tror han er væltet, hjelmen er ødelagt og han har jord over det hele. Vi spørger om han har ondt og han svare han har lidt ondt i nakken, Christian ber ham om at holde hans hoved i ro og siger vi nok hellere må finde et sygehus. Jesper mener ikke det nødvendigt (stadig forvirret) han skal bare have en Fergburger. Han begynder at stille de samme spørgsmål til os hvert minut og Christian og jeg bliver enige om han kører ned og henter Jespers taske så vi kan få afleveret cyklen til tiden og få Jesper på sygehus. Vi kommer først til et privat lægehus der ligger lige på vejen men da han skal til observation vælger de at ringe efter en ambulance som kommer og henter os. Jesper får endelig og får at vide at han skal ligge der til kl 17. Kl 17 bliver han udskrevet og får at vide han ikke må drikke til hovedpinen er ovre og han må ikke lave nogen form for sport de næste 3 uger i hvert fald. Tilbage på nomads får vi taget et bad og vælger at gå ud og få pizza da kl er blevet meget og vi senere skal mødes med Tim, Tess og Felix for at sige farvel og fejre den sidste aften i Queenstown. Jesper må ikke drikke så han sidder og drikker lidt sodavand, kl 23 går han hjem, og vi tager videre i byen.
- comments