Kære alle savnede mennesker,

Trodser risikoen for at denne blog får titlen som Kilroys mest kedelige (I må se billeder på fb), for jeg tror, det er den letteste måde lige at give jer en lille opdatering. Her, efter blot 4 måneder. Hmhmm. Det er et godt tegn tænker jeg?

Jeg ved godt jeg var blevet advaret om at tiden ville gå stærkt på udveksling, og tænkte at det vel ikke kunne gå meget stærkere end derhjemme. Men jo. Det er den mest intensive rejse jeg nogensinde har været på. Hvilket sådan set er klart nok, når det man ellers deler lidt op i sit normale liv, alt sammen foregår på én gang.

Jeg havde hjemmefra tænkt at jeg ville vægte studierne en del (nu er det jo nærmest 50 % af mine kandidatfag) og heldigvis har vores fag også vist sig at være spændende nok, til at man har lyst til at investere tid i dem. Jo, det generelle niveau på KU er nok lidt højere, men til gengæld lægger de meget vægt på forskning her, hvilket passer mig fint. Så har brugt rigtig meget tid på studierne - det var også nødvendigt, eftersom vi ikke har eksamener, men opgaver og præsentationer spredt ud over semestret. Så min sædvanlige stil med først at læse amok den sidste måned, er helt ubrugelig her. Lækkert at slippe for eksamener til gengæld;) Vi har haft et par mundtlige præsentationer, og det synes jeg var rigeligt eksamens-agtigt. Mit engelsk er blevet noget udfordret hernede. Kan godt mærke at jeg mest har rejst i lande hvor engelsk har været andet eller tredje sprog, så det er lææænge siden jeg sidst rigtig har skullet bruge det store ordforråd. Når australiere så har tendens til at forkorte ALT og mumle resten, bliver der lige formet ti ekstra rynker i min pande (ja, har fået rynker hernede. Ellers også var de der i forvejen, og badeværelselyset derhjemme bare mere barmhjertigt.. suk..).

Nå, men nu er studierne heldigvis snart overstået, så vi får bedre tid til alt det andet. Det betyder nu ikke at vi ikke har nået at være turister ind i mellem, men der er bare MEGET jeg stadig gerne vil nå. Sydney som by har overrasket mig positivt. Havde selvfølgelig hørt at det skulle være en fed by, men også lidt kultur-løs. Og ja, den mangler klart de skæve små latinerkvarterer og gamle historiske bygninger (de har bare kopieret gamle historiske bygninger…), men synes byen har enormt meget stemning. Og så elsker jeg at den er så multikulturel! Nogle gange skulle man tror man var i asien. Det er ikke fordi australierne altid er lige gæstfrie over for indvandrere, og desværre slet ikke deres egne indfødte. Der kunne de godt oppe sig væsentligt. Men udover det, så er australierne generelt vanvittigt hjælpsomme og rare mennesker. Måske fordi vejret altid er godt? Det er lidt ligesom derhjemme på en perfekt sommerdag, hvor alle har lidt mere overskud. Det sætter man pris på når man er ny i byen og intet fatter af bussystemet eller er vant til et meget mindre campus (hvor man ikke engang kan finde rundt).

Men bortset fra det, så er det her jo ikke en rejse, hvor man opdager de vilde kulturforskelle. Det er væsentligt lettere at falde ind i australsk hverdagsliv, end det var i Uganda og Indien. Men det vidste jeg jo godt, og tror også det er derfor at jeg orker at være af sted så længe igen. Vi har fået en ret god hverdag hernede, med studier og løbeture - som så bare bliver ekstra forsødet af at være placeret i Sydney. F.eks. bor vi 5 min. fra en gratis uden dørs pool og er meget tæt på nogle af Sydneys hyggeligste gader.

Vi bor i et hus med 5 andre internationale studerende og 1 australsk pige. Enormt søde mennesker - havde lidt pres over at være den ældste i starten (samtidig med at opdage rynker), men det tænker jeg ikke så meget over mere. På vores hold er det meget mere blandet aldersmæssigt, så det er kun blandt udvekslingsstuderende at vi føler os lidt som de to tanter, der ikke lige orker at feste flere dage i streg.

Vores hus ligger lige ved uni, hvilket også er i gå-afstand til det meste. Måske skulle vi have taget bussen lidt oftere, for Signe har fået skinnebensbetændelse af at vade så meget rundt (muligvis fordi vi oftest må småløbe for at nå det). Så det eneste vi ikke lige har inden for rækkevidde er strandene - men det tager ikke mere end en time, og så ligger man på Bondi Beach. Det er okay…

Vi har også været lidt væk fra Sydney. 5 af os fra huset var sammen med én af vores andre veninder på en 10 dages road-trip i vores "spring break". Bl.a. de to kinesiske drenge var med - herlige gutter, der meget gerne vil ud og opleve noget (ja, de har kun bekræftet hvor vanvittig det kinesiske skolesystem er). Den ene havde først for nyligt prøvet at campe og den anden havde aldrig sovet i sovepose før. Ret sjovt at have dem med! Og fedt at se "det rigtige" Australien, hvor man kan køre i timevis og bare se vejen fortsætte ud i forsvindingspunktet, uden at der er NOGET som helst der ligner beboelse. Vi campede på mystiske campingpladser og i en nationalpark med henholdsvis æsler og små kænguru-lignende dyr rendende rundt om teltene. Vi kørte (meget) og badede ved så mange små vandfald som muligt (gennemsnitstemperaturen var nok 32 grader). Det gav også lige en pause fra de ondskabsfulde fluer, der med alt kraft prøvet at flyve ind i øjne/næsebor/ører/mund. Men når det var eneste dyr vi rigtig kæmpede med, var jeg mere end lykkelig (ja, har heldigvis stadig ikke mødt de store onde behårede adrhh - I ved).

Hvad ellers? s***, 4 måneder er jo helt umulig at gengive. Det hele startede jo sådan set med en skøn tur til Borneo med hele familien - men den må I få en anden gang. For et par uger siden fik vi dejligt besøg af Sabine, hvilket også gav anledning til at lege mere turist. Om 5 dage kommer søs og om 2 uger Claudia, og så skal vi bade med fiskene ved Great Barrier Reef, og vandre med fårene på New Zealand. Og så kommer vi hjem til jul! Det er jo lige om lidt! Så tvivler på jeg når at skrive igen. Men nu har I lige fået en bid af det - og så vil jeg SÅ gerne høre hvad der sker I jeres liv derhjemme! Glæder mig efterhånden rigtig meget til at komme hjem til jer igen!

De varmeste og kærligste hilsner

Katrine