Profile
Blog
Photos
Videos
Endnu et blogindlaeg fra det store udland. Denne gang fra inkaernes hovedsted Cuzco i Peru. Vi fik endelig kaempet os ud af Sucre og flygtede saa hurtigt vi kunne fra minearbejdernes nok fortjente utilfredshed. Turen gik til Bolivias anden hovedstad La Paz, der er beroemt og berygtet for sit natteliv og verdens farligste cykeltur. Alt sammen maatte vi skippe. I stedet tog vi det lange ben foran til Lake Titicaca, der i 3815 meters hoejde er verdens hoejeste farbare soe. Praecis hvad der goer den farbar overfor andre, hoejere, soer blev ikke naevnt.
Vi besoegt foerst bolvianske Copacabana og inkaernes religioese centrum paa solskinsoen Isla del Sol. Dagen efter smuttede vi over graensen til Peru. Her ligger den soergeligt forsoemte by Puno. Byen er et hul, men faa kilometer vaek til de flydende oer Islas Flotantes, hvor lokalbefolkningen selv bygger deres hjem midt paa kaempesoen. Her tales spansk som andetsprog. Boernene snakker udelukkende Aymara.
Vi skyndte os videre til Cuzco. Byen er udgangspunkt for os og alle de andre. Udgangspunkt for ture til den glemte by: Machu Picchu. Hvad der overraskede mig var, at byen er rigtig meget andet end et udgangspunkt. Gaderne er brede og bygningerne er gamle. Overalt ligger enorme Plazaer og naesten endnu stoerre kirker. Her ligger ogsaa gamle inkatempler, der blev bygget uden cement og stadig staar paa trods af kaempe jordskaelv, der ryster og oedelaegger den kristne kirker. Cuzco betyder paa det indfoedte sprog Quechua verdens navle og byen lever op til sit borgerlige navn.
I morgen er saa dagen vi laenge har ventet paa. Dagen, der har vaeret vores eneste faste dato udover hjemturen. Klokken-alt-for-tidlig i morgen begiver vi os paa en 4 dages vandretur i de peruvianske bjerge. Vores maal er den sagnomspundne, glemte, enorme og uforglemmelige by Machu Picchu. Takket vaere vores gode planlaegning (og store pengepung) skal vi ud paa det eftertragtede Inca Trail. Her gaar man samme vej som tusindvis af maend og kvinder gik for aarhundreder siden. Vi skal gaa omkring 8 timer om dagen i 2400-4200 meters hoejde. Udfordringen bliver med garanti enorm og glaeden ved at naa maalet og endestationen derfor stoerre.
Indtryk og udtryk foelger.
- comments