Profile
Blog
Photos
Videos
Det er december og den står på Bolivia. Gadebilledet er præget af brede, små kvinder med kæmpe, farverige skørter og meter lange sorte fletninger, der danser på ryggen under bowlerhatten. Mange kvinder har et farverigt stykke stof bundet om hals og skuldrer. I det gemmer sig som regel et barn eller andet der skal bæres på ryggen. De gamle mænd bærer også flotte hatte. De spørger og nikker interesseret til os når vi hilser på dem. De mindre byer består hovedsageligt af små lerhuse og ingen asfalterede veje. Det er hyggeligt. :)
D. 2-3 december boede vi på isla del sol, en lille smuk ø i Titicaca søen, hvor Æsler var overalt og vAr det primære transportdyr. Derefter tog vi til hovedstaden La Paz- en bustur som ikke lige bliver glemt!!!
Efter 10min i bussen bliver der råbt at bagagelågen står åben. Vi hopper alle ud og Idas rygsæk er faldet ud!! ida løber et stykke tilbage, men der er intet spor a rygsækken og i området bor en masse fattige bønder, som kan tjene meget på den! hvordan skal vi nogensinde kunne opspore den!! i huj og hast kører ida med en dame fra busselskabet til en lille by. Damen har fået et opkald fra en taximand som har samlet den op! Lykkelig ser Ida sin rygsæk i taximandens bil, men så let skal hun ikke slippe. Taxi-manden vil have 1500 bs ( lidt over 1000 kr) for at låse den ud af sin bil. Frustreret prøver Ida at forklare at den tilhøre hende, men i frygt for, at han bare køre med den, ender det med, at hun får lov til at betale 200 bs og få den. Tilbage ved bussen venter line bekymret. Endelig bliver vi genforenet! Meget lettede, glade og lidt rystede efter sådan en omgang afpresning! vi var meget heldige at få Idas rygsæk igen og hun fik pengene erstattet af busselskabet. :)
Sikke en smøre! Tilbage til La Paz! :)
La paz - en by som vi slet ikke synes virkede så kriminel, som vi havde troet. Vi kunne virkelig godt lide at være der. Vi shoppede, drak kaffe og tilbragte meget tid med vores 2 hollandske drenge, som vi havde mødt tilbage i Ecuador og Holdt kontakten med. Sjovt at finde nogen på den anden side af jorden, som man klinger så godt med. 2 meget sjove, fornuftige og gode venner. :)
Fra la paz var vi på dagstur til verdens farligste vej ( death Road) hvor 26 biler i gennemsnit årligt er drattet ud over kanten. Denne vej mountainbikede vi ned af. Den første del af dagen kunne mine sko tømmes for vand hvert 2 min, vi var total gennemblødte og kolde. (Vi cyklede ved siden af sne!) Regntiden satte virkelig ind og det hældte ned!! Ikke noget vi nød! De to druknede og frysende mus(Ida og Line) fik dog en mega god dag i sidste ende, da regnen stoppede og det blev varmere længere nede. Det endte med at vi udfordrede os selv og vores upcomming mountainbike-teknik på den smalle grusvej, igennem og over vandfald og forbi trækorsene på kanten til afgrunden.
Vind i hjelmen, fuld fart frem og nyd udsigten - det var fedt!!
Efter La paz tog vi til minebyen Potosi. Her var vi på besøg i sølvminerne, som stadig giver job til mange. Det var ret skræmmende at kravle/gå inde i de smalle, små gange. Her kom unge som gamle minearbejdere skubbende med små vogne i mørket, helt hvide i hoveder og hænder af det fine støv. Her arbejder de kun indtil de næsten med sikkerhed får konstateret silikose. Vores guide havde selv arbejdet i minen fra han var 10-15 år, så han kendte minen godt. Vi havde gaver i form af Cocablade og sodavand med til arbejderne - hvis kinder konstant bulede ud pga Coca. Efter lidt over 30 min hvor det sidste stykke var op af 3 stejle træstiger, holdte vi en pause ved en stor nøgen mandefigur! det var djævlen som arbejderne tror beskytter dem i minen. Da detvar fredag røg og drak arbejderne alkohol(96%) i minen. Vi sad med nogle arbejdere der i mørket ofrede cigaretter og alkohol til djævlen. Spændende at være en del af det rituelle så langt inde i minen. Selve minen var smuk. Hvide, gule og grønne farver hang i krystalliserede tapper på klippesiden. Ida og jeg havde købt støvmasker og var heldigvis overraskede over, hvor lidt generet vi var af luften derinde. Tankevækkende og spændende eftermiddag med 2 timer i en mine. :)
I Potosi så vi en over 2 timers danseforestilling med trad. dans fra Peru og Bolivia. I teatersalen sad vi klar kl 19 da forestillingen skulle starte - MEN nEJ!! Vi er jo i Bolivia så den startede først kl 20. Sådan er alt hernede - intet er til tiden.
På vejen til byen Tupiza gjorde vi et impulsivt stop og hoppede af i den lille by Cotagaita, som vi ikke har kunnet finde på noget kort. Dejligt vejr, lokalt marked og en lille familie som havde et værelse hvor vi kunne sove. Det eneste værelse i byen=vi var de eneste turister. :) lækkert.
I byen Typiza har vi leget cowboys og været i det vilde vesten. En hel dag på hesteryg imellem kaktusser og fantastiske klippeformationer i skridt, trav og fuld galop - YIhA!!
Vi har nydt den hyggelige lille by, en masse salteñas (mums) og selv lavet risengrød. Det er dog svært at komme i julestemning i 25 c varme. :)
De sidste dage i Bolivia har vist os at Bolivia nok er verdens smukkeste land. 4 dage på tur i nationalparker +saltørkenen. -4 dages kørsel væk fra alt der hedder asfalterede veje, mobilsignal og næsten ingen beboelse. Dyr og natur dominerer og ændres hele tiden så man bliver helt ør. :)
Bolivia er et dejligt land - endnu engang fyldt med en masse dejlige mennesker og oplevelser. :) Undskyld den maerkelige skrift - det kan ikke lige styres.
// Line
- comments
line okay ret irriterende at den har slettet alle mine mellemrum! jeg undskylder for ulaesbarheden!