Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag den 25/1 2012
Louise måtte igen her til morgen undvære sin morgenløbetur, da hendes løbe-buddie havde glemt sine løbesko i traileren, men lad os se om hun ikke selv tager sig en tur når vi kommer til Melbourne. Vi gjorde det først stop, ca. en halv times kørsel, fra hvor vi overnattede i Port Cambell, nemlig i en mindre regnskov. Der fik vi dagens første gåtur på 45 min. efterfulgt af en kop varm kakao. Mums!
Herefter havde vi en længere køretur foran os, før vi gjorde stop i Kennett River, på en campingplads, hvor vi indtog dagens frokost, som bestod af raps med div. indhold. Det var bare dejligt, og kun ca. 4 gang vi får det med Adventure Tours. Efter frokost nåede vi til turens højdepunkt, nemlig THE GREAT OCEAN ROAD! En rigtig flot køretur på ca. 1,5 time, med et par lookout-stop undervejs, bl.a. ved mindesmærket, som blev bygget for at mindes de soldater, der har bygget The Great Ocean Road, som selv byggede den for at minde de soldater de mistede i krigen.
Før vi ramte hovedvejen til Melbourne, hvor vi havde en 1,5 timers køretur, lavede vi to stop. Det første stop var på den mest kendte surferstrand på sydkysten, nemlig Bells Beach, og på trods af at det var overskyet og der var lidt vind, fik vi tøser da lov at se 3 lækre surfergutter. Ahhh… Andet stop var i den største surfertown omkring Melbourne, hvor der var store outletbutikker i ALLE de lækre mærker, med alt fra Oakley til O'nell osv. Line og Jeannie gik til den nærmeste ice-shop, for at købe milkeshakes, mens Louise gik rundt og savlede over det lækre sportoutfit.
På turen til Melbourne fik Louise spillet sin ynglingssang, til ære for hende. "Somebody that I use to know" med Gotye. Vi ankom ca. til Melbourne kl. 18, hvor vi tog et bad. Louise skulle selvfølgelig lige nå en løbetur, inden vi gik ud for at finde en lækker steak. Det fandt vi dog ikke, og efter en 2 timers gåtur gennem byen, besluttede vi bare, at gå ind på det nærmeste pizzaria, hvor vi som ordet selv siger, fik pizza.
- comments
Nicolai aka Los Fætter Hvornår skal i ud at se de fattige? Dem der sover i papkasser og tigger? Dem der laver ballade. Ud i de områder, hvor bander og kriminalitet hærger? Der hvor hjertet banker lidt ekstra, når man bevæger sig forsigtigt frem - og det er ikke fordi, der surferdudes forude. For tænk på alt det smukke i ser - det er jo kun smukt, fordi der findes noget, der er "grimt". Så lov mig, I også kommer derud. Derud hvor det er grimt. Så kan i bedre forstå det alt det smukke...