Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag d. 22/1-2012
Dagen startede først kl. 7 med en gang morgenmad og Tony havde lavet pandekager til os. Mums. Vi havde fået at vide, at vi skulle tage af sted kl. 8 for ellers ville det gå ud over dagens første aktivitet, som var sand boarding. Men de svenske tøsepiger tog sig god tid og også French-guy tog sig tid til at snakke i stedet for at hjælpe med at rydde op. Det endte med, at vi tre tøser stod med en hel opvask fra morgenmad og frokost (vi selv skulle smøre).
Men af sted kom vi og sand boarding var fantastisk. Det var bare rigtig hårdt at skulle op til tops hver gang, at man havde kørt ned at bakken. Det var fedt og vi fik prøvet nogle vilde metoder af ned at bakken.
Så gik turen til Flinders Chose National Park, hvor man kunne komme ned og gå på stranden blandt vilde søløver. Vi fik en guidet tur af en australsk mand ved navn Daniel. Det var lidt eye candy til os tøser blev vi enige om. Det var utrolig fedt at være så tæt på dem og hvis vi holdt os tæt sammen kunne man komme ca. 5 meter fra dem. Billeder blev der skam også taget. Det var flot.
Vi tog videre til et lidt mere afslappet stop ved Strokes Bay - en lille men flot strand, hvor vi kunne bade, snorkle, surfe og vigtigst af alt slikke sol. Her fik vi også spist vores selvsmurte madder med tun. Vi tilbragte to-tre timer her på stranden og da vi skulle videre, mødte vi Martine, som også var på øen.
Det sidste stop var Pennington Bay, hvor vi gik en dejlig tur og nød endnu en dejlig surfer strand. Turen gik nu til færgen og vejret var heldigvis rigtig godt og bølgerne milde - en dejlig hjemtur. Vi fulgtes stadig med Tobias og vi tilbød ham at spise med os, da vi stadig havde en masse pasta left overs fra aftenen med Nanna og Annika. Det ville han rigtig gerne og vi spiste sammen på vores hostel. Vi havde en lang aften foran os med vasketøj, pakke taske til turen i morgen, bad og uploading af billeder og blog. Vi fik sagt farvel til Tobias og gik til vores værelse. Til vores overraskelse hang der en seddel på døren til Line og Louise, hvor der stod, at de skulle komme ned til receptionen. Dette skabte lidt panik i os alle and here is why:
Vi har betalt for 3 overnatninger på hostellet i Adelaide, men den anden overnatning var vi på Kangoroo Island og vores værelse stod derfor tomt. Lennart og Marianne, som vi har rejst med den sidste uges tid, havde ikke noget sted at sove lige den nat, så vi tilbød dem vores værelse og havde givet dem vores nøglekort. Måske ikke helt tilladt. Og et andet problem var, at vi boede på et female værelse, og ja det er Lennart jo ikke. Vores puls var 300 og vi var så nervøse. Vi fandt en seddel fra Lennart og Marianne under puden, hvor der stod, at de havde set sedlen, og nok skulle betale, hvis der blev problemer, men takkede for vores hjælp og håbede, vi havde haft en god tur på øen. De havde også skrevet deres numre og mailadresser. Nå, tilbage til receptionen. Da vi kom derned, viste det sig, at være et problem med vores booking og betaling. Vi havde nemlig betalt med Louises kort, men i Jeannies navn, så detaljerne stemte ikke overens og de havde åbenbart ikke set, at vi var tre, der rejste sammen, så de troede ikke, at Line og Louise havde betalt. Thank God! Hvor blev vi lettede og glade!! Ingen problemer og videre til planerne resten af aftenen. Sent i seng igen i dag og op i morgen kl. 5. Det kalder vi ferie J
- comments