Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag d. 17/1-2012
Dagen i dag startede jo lidt senere og det var skønt at kunne sove lidt længere og ligge i en rigtig seng for første gang på denne tur. Efter morgenmaden fik vi en rundvisning fra bussen af Coober Pedy, så ingen gåtur so far. Herefter gik turen mod Quan med et lille stop ved et af ørkenens mange saltsøer. Duffy advarede os mod solen og sagde, at det var yderst vigtigt at tage godt med solcreme på samt at fylde min. en 1.5 l. vandflaske inden vi gik ud. Vi blev alle overrasket over, hvor varmt det egentlig var - selv i skyggen var det ikke til at holde ud. Men videre skulle vi og vi gik i lang tid i den bagende sol ud til saltsøen. Det var ekstremt lyst og lignede næsten sne, der var ikke noget vand - bare vådt salt at gå på. Sveden løb af os! Det var ikke særlig lækkert. Alligevel fik vi taget nogle rigtig fede billeder (vent at se!). Vores medbragte vand kogte ligefrem og var næsten udrikkeligt, Jeannies solbrændte ben boblede derudaf og vi følte rent faktisk, at vi gik rundt i dampbad. Endelig var alle færdige med at tage billeder, men så fik Lennart (en sød fyr fra Schweiz) en idé, at han gerne ville tage et panorama-billede af vores gruppe. Så nu skulle alle holde hinanden i hånden og danne en cirkel, mens Lennart tog billeder. Mens vi stod og blev levende stegt, fandt Lennart ud af, at det ikke virkede, så vi måtte lige stå model lidt længere med svedige hænder. Nå ja, Duffman nævnte vist også lige, at det var 50 grader ude på saltsøen!! Frokosten blev tilbragt i en dejlig park med fugle og vi kølede af med lidt vandkamp.
Så var vi endelig fremme ved det nye hostel "The Mill" i Quan. Lækkert værelse med stort bad og masser af plads. Aftenens menu bød på BBQ og vi var alle rigtig spændte. Line og Jeannie hjalp til i køkkenet og det så nu lækkert ud. MEN BBQ'en bød altså på kamelpølser og kænguru samt "hakkebøffer" - føj! Så vi måtte gå sultne i seng efter at have spist lidt pastasalat.
- comments
Camilla Hej mus :) har lige set alle dine fine billeder... Hvor der det f***ing Nice ud!!! Håber i har det for fedt dernede, men jeg bryder mig ikk om at se at du er blevet SÅ brun!!! ;)
Birgitte Andersen Nej det er dog en forfærdelig grim farve :-(