Fredag 2/3 - 2012

Louise var igen tidligt oppe, dog denne morgen med feber, snot og ondt i halsen. Det blev derfor ikke til en løbetur denne morgen, men igen til verdens smukkeste solopgang. Jeannie og Line blev vækket lidt senere, og vi fik alle pakket telten ned, som den første gruppe, for at undgå at blive ædt op af fluer - rettelse gigantiske og aggressive fluer! Da campen og teltene var pakket sammen, og vores guide havde fået skiftet reservesdækket til et almindeligt dæk på bilen, kørte vi alle ud til Eli Creek, hvor den stod på morgenvækning i form af en iskold badetur, efterfuldt af skrammelæg, som var tilberedt af turens mor.

Vi var den gruppe, som blev længst tid ved Eli Creek, så før vi vidste af det, var klokken lige pludselig blevet mange. Da traileren og alle bilerne var pakket, kørte vi ud til Lake Wabby, hvor den stod på endnu en badetur, efter en 2,5 km lille gåtur gennem det brandvarme sand. En smuk udsigt var det at gå ud over de enorme sandbakker. Guiden bad Louise blive tilbage og få sovet ud i en af bilerne, efter hun havde hilst på Ulrik. Line og Jeannie gik i fællesskab med resten af gruppen, ud til den store grønne sø, som indeholdte alt fra mini-hajer, på størrelse med fodbolde, til små fisk, der spiste ens døde hud. Luksus var det i hvert fald. Her fik alle hygget og nogle udfordrede hinanden til at rulle ned at de store sandbakker og bagefter stå op uden at vælte - ganske morsomt. Jeannie fik da også svømmet rundt med Line, som igen var bange for de store fisk og mørke vand. Inden vi gik videre, fik vi alle taget en masse gruppebilleder af vores fantastiske guide, som havde en masse fede positioner til en masse geniale billeder.

Den stod nu på en hurtig frokost i parken nær færgen, da vi var 2,5 time for sent på den. Vi fik dog vores historiefortælling omkring øen som lovet, mens vi intog resterne af brød, peanutbutter, syltetøj og æg. For at gøre en lang historie kort, så er der to historier omkring Fraser Island. Den første omhandler kvinden Fraser, der var gift med en kaptajn, som begge bliver udsat for et bagholdsangreb på øen af besætningen fra skibet. Kvinden Fraser overlever, føder deres barn som dør, og lever resten af sit liv, på de penge hun får fra folk, der køber hendes skrækkelige historie, som efterhånden bliver mere og mere drabelig. Den anden historie er om Gary, som var en kvindelig gud, ifølge aboriginiernes historie, rejste frem og tilbage fra himlen til jorden, for at skabe denne paradise ø. Hun nægter at hjælpe en anden mandelig gud med at skabe resten af Australien, og lægger sig derfor til at hvile på øen. Øen er formet som en kvidekrop, der ligger ned, og Gary betyder paradise på aboriginials' sprog.

Da vi kom tilbage på fastlandet, stod den nu på rengøring af bilerne, og tømning af traileren, hvilket vi alle i fællesskab fik klaret rimlig tjept. Vi skyndte os nu alle at tjekke ind, så vi kunne nå at se solnedgangen oppe fra sandgraven, men kom desværre for sent, og måtte derfor tage os til takke med et glas vin og en lyserød himmel. Mens Jeannie og resten af gruppen blev lidt på stedet, gik Louise og Line ned for at købe ind til frokost, til busturen i morgen. Det blev desværre ikke til et bad for nogens vedkommende, før det berømte Team D (vores gruppe), skulle ud og spise aftensmad sammen. Vi fandt ud af, at alle restauranter lukkede kl. 8 pm, men vi nåede dog at nyde et lækkert og tiltrængt måltid mad sammen på en af restauranterne i byen, efter at have levet af hvidt toastbrød og wraps et par dage.

Senere på aftenen stod den på gratis øl på hostels bar sammen med holdet fra turen, og for nogens vedkommende et sent glas rødvin på stranden.