Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen
Nu er det jo noget tid siden vi har skrevet sidst og vi har oplevet en del siden. Vi starter med at beklage at billederne ikke komme her ind paa siden, men de driller rigtig meget men de kan ses paa facebook.
Vi forlod Adelaide onsdag d. 7 da computeren aldrig var sendt til Adeladide, saa vi valgte at forlade byen samme aften. vi havde en dejlig lille koeretur paa blot 11,5 time, saa vi ankom til Coober Pedy kl 5.15, helt uden forsinkelser for en gang skyld. Vi var saa heldige at vores hostel hentede os og vi fik lov at tjekke ind saa vi kunne sove i en rigtig seng.
Det specielle ved denne by er at det er Worlds capital of opal og ca. 80 % af indbyggerne lever under jorden og 60% er imigranter, og 500 arboriginals. Saa det er en by noget for sig selv, men der er intet ud over opals shops og opals miner.
Vores hostel Radeka's var ogsaa et undergrounds hostel, hvor det egentlig var meget komfortabel med temperaturen. Efter vi havde faaet sovet om formiddagen gik vi ellers igang med at tjekke opalshops ud, og sikke nogle priser der er i mellem. I en af butikkerne var der en mand der begyndte at laere os om opalerne og hvordan man saa hvilken kvalitet stenen var og hvad man skulle holde sig fra. Senere saa vi et rigtig arboriginals skaenderi hvor der baade var arbulance og politi - arboriginals lyder altid som om de skaendes selv om de nok ikke goer. Desuden har deres kroppe ikke kunne vaenne sig til deres nuvaerende hoeje sukker intagelse, saa de er alle sammen tykke, men med mega tynde ben. Deres kroppe kan hellere ikke haandtere alkohol saa flere steder er det straeng forbudt at indtage alkohol, det er kun tillad paa barer og i private hjem.
Melissa var desvaerre stadig syg, og nu ogsaa paa oerene saa venstre oere var totalt lukket, saa Melissa's mor(charlotte) intisterede at hun fandt en form for laege hjaelp - I en by hvor intet er. Saa ejeren af hostelet var saa soed at koere os til Coober Pedys hospital da det var efter lukketid. Heldigvis hjalp sygeplejskerne helt gratis ellers skulle vi have betalt 66 $, de pastod at oeret bare skulle renset med noget waxsol, saa os ud og skaffe det.
Fredag d. 9 var vi paa breakaway trip, som Melissa's foraeldre havde vaeret soede at give. Vi var rundt med et graesk guide og se opalminer som faktisk bare er et hul i jorden og slet ikke som vi forestillede os. Vi saa meeget speciel kirkegaard hvor der var tradition for at stillede en oel paa gravpladsen saa de doede ikke skulle toerste, alle religioner og nationaliteter var velkommende paa denne gravplads. Vi fik ogsaa selv chancen for at finde opaler, og vi fandt faktisk nogle enkelte nogle med farve i, guiden sagde de var nemmere at finde efter regnen, da regnen har vasket stenen ren. Men at det havde regnet var svaert at forstaa vi havde blaa himmel og jorden var knas toer. Vi koerte over omraader der bare lignede maanelandskab, og ellers bare oede marker samt en golfbane. En fin golfbane med 18 huller midt ude i oerknen. I slutningen ankom vi til beakaway hvor vi stod paa en klippe og saa ud over den gamle havbund, hvis man var heldig kunne man stadig finde fossiler. Fra samme punkt kunne vi se et bjerg de kalder salt og pepperbjerget, arboroiginalsene kalder det black and white dogs hill. Paa vejen hjem koerte vi langs dingohegnet, Australiens, hvis ikke verdens laengste hegn, som er 5300 km lang. Hele turen var over 4 timer og en rigtig god udflugt hvor vi fik indsigt i the real outback. Turen blev sluttet af med Rasmus drak kold oel i eftermiddags solen foran Melissa som ikke maatte drikke pga medicin.
Loerdag d. 10 stod vi op kl 4 da vi skulle med bussen kl 5.10 mod Alice springs, paa en lille tur paa kun 8,5 time.
- comments