Dag 25.
Den 20. Februar 2013. Livingstone(Zambia)-Bulawayo(Zimbabwe)

Klokken 6 stod jeg op, og gik over for at spise morgenmad med min nye gruppe. Morgenmaden var dog knap så lækker, som den der blev serveret i min gamle gruppe. Jeg lavede derfor hurtigt et lille forsvindingsnummer, hvorefter jeg indfandt mig i den gamle gruppe, for at spise pandekager :-) Her fik jeg sagt farvel til dem, som jeg ikke havde nået at sige farvel til aftenen før.

Efter morgenmaden indfandt jeg mig i min nye gruppes lastbil, og kort efter kørte vi mod grænsen til Zimbawe. Den nye lastbil var meget bedre indrettet i forhold til pakning af telte m.m. Den havde også bedre og bredere sæde, men til gengæld var der ikke så meget plads til håbdbaggage, som i den gamle lastbil. Affjedringen var også meget dårligere i den nye, hvilket betød, at jeg ikke kunne bruge mit trådløse keybord, da rystelserne var så slemme, at min Iphone hele tiden hoppe ud af holderen.

Selve grænse krydsningen gik let og hurtigt. Visumet kostede endda kun 30 dollars, hvilket var 20 dollars billigere end forventet:-) Pengene blev istedet brugt på entre til Viktorie Vandfaldet, hvor vi gjorde holdt efter grænse krydsningen:-) Vandfalde var fra denne side meget smukkere ,end det havde været fra Zambia siden. Jeg fik derfor taget nogle gode fotos af vandfaldet med regnbuer i baggrunden. Det helt store oversigts foto var dog ikke muligt på grund af den store mængde damp. På grund af dampen undgik vi selvfølgelig heller ikke at blive gennemblødte på turen rundt langs vandfaldet:-( Solen bagte heldigvis fra en skyfri himmel, så det våde tøj tørrede derfor hurtigt igen.

Ved indgangen var der en tavle, som viste et oversigts kort over de 7 naturlige vidundere. De 7 vidundere var blevet udfundet ved hjælp af en kæmpe afstemning, som jeg selv havde taget del i da jeg besøgtr igazus vandfaldet i Brazilien i 2011. Afstemningen var nu slut, og på trods af min stemme på Igazus, var den ikke endt blandt de 7. vidundere. Dette var Viktorivandfaldet istedet, hvillet jeg fandt underligt, da jeg klart syntes, at igazus var meget mere imponerende end dette vandfald. De syv vidundere var som følgende: Mount Everst, Nordlyset, Havnen i Rio, Gran Canyon, Viktoria Vandfaldet, Great Barrier Reef og et stort vulkan krater i Mexico. Vulkan krateret og Mount Everst var de to eneste jeg ikke havde set. Jeg bliver derfor nok nødt til at smutte en tur Himalaya og Mexico på et tidspunkt:-)

Da vi havde tilbragt en time ved vandfaldet, kørte vi videre mod vores næste Camp. Jeg havde fået plads forrest i bussen ved et bord. Jeg havde med vilje valgt at sætte mig med ryggen mod kørsels retningen, hvilket betød, at jeg fik to sæder for mig selv, da ingen andre ønskede at køre baglæns:-) Bordet i denne bus var meget bredere end i den gamle, hvilket betød, at der var masser af benplads.

På modsatte side af bordet sad Jacob og Kelsey. De var begge fra Australien, men kendte ikke hinanden inden turen. Jacob var 24 år gammel, og læste til ingenør. Kelsey var 20 år gammel, og havde det sidste år været i Canada som udveklingsstudent. Her havde hun mødt en dansk fyr, som hun nu var kærester med. Hun kunne derfor sige rødgrød med fløde på, og et par andre underholdende sætninger. Da hun fandt ud af, at jeg var Dansker måtte jeg love hende, at jeg ville lære hende nogle danske ord, som hun kunne imponere hendes kæreste med:-)

Frokosten blev spist på en parkeringsplads, og bestod igen af Sandwich. Intet nyt under solen, selvom man havde skiftet lastbil:-( omkring kl. 17 nåede vi frem til campingpladsen, som lå i udkanten af en mindre Nationalpark. Campingpladsen var ret primativ, men havde dog ok bade og toilet faciliteter. Da teltet var slået op iklædte jeg mig løbetøjet og beggav mig ud på en 50 minutters lang løbetur, som førte mig gennem et fantastisk landskab med smulke klippeformationer langs med vejen:-) Klipperne fik nogle fantastiske farve i lyset fra den nedgående sol:-)

Da jeg nåede tilbage til Campingpladsen, nåede jeg et hurtigt bad inden aftensmaden stod klar. Min nye guide havde heldigvis de samme kvaliteter i et køkken som min foregående guide, hvilket betød, at maden smagte fantastisk:-) Efter maden sad vi omkring bålet og snakkede. Jeg talte mest med et norsk par(troede jeg), som hed Tore og Toril. Tore var 29 år, og arbejde i det offentlige med planlægnig af kloak og vandrørs reperation. Toril var 32 år, og arbejde som bankrådgiver. De var begge fra Tronheim. De var begge vildt hyggelige at snakke med, og de kunne endda begge forstå dansk:-) Det viste sig efterfølgende, at de ikke var kærester, men søskende.

Mens vi sad ved bålet kom Ian, som skulle være vores guide den følgende dag. Ian var en hvid afrikansk udgave af Krokodil Dundee:-) Han havde brugt de sidste 30 år på at forsøge at redde næsehornene og Bushmændene fra at blive udryddet. Han var ankommet for at forberede på, hvad der skulle ske den følgende dag. Han var en helt fantastisk historie fortæller, og jeg var slet ikke i tvivl om, at det nok skulle blive en helt fantastisk dag den følgende dag:-) En af de ting han fortalte ved bålet var bla., at koncentrationen af leoparder i dette område var den højeste i verden, og at de sommetider kunne finde på at vandre tværs gennem lejren. :-( Ville virkelig ønske, at mine guider havde fortalt mig dette inden jeg besluttede mig for at løbe.

Da jeg var på vej i seng, begyndte det at regne helt vildt, og jeg blev derfor nødt til at sætte regnseglet op. I løbet af natten regnede det vandvittigt meget, og omkring kl. 02 vågnede jeg ved de højeste tordenbrag jeg nogensinde havde hørt. To af pigere fra en anden gruppe var blevet så bange, at de havde valgt at sove på gulvet på toilettet istedet for deres telte. Jeg havde dog ikke de store problemer med at falde i søvn igen, selv om det fortsatte med at lyne og tordne i timevis. :-)