Dag 2.
Den 27. Januar 2013. Nairobi, Kenya.

På trods af at jeg sov i et rum med 11 andre lykkedes det mig faktisk at sove udemærket. Da jeg vågnede havde jeg en fornemmelse af at jeg havde sovet hele dagen væk. Denne følelse blev forstærket, da jeg kunne se, at jeg var den eneste der ikke var stået op endnu. :-( Jeg blev derfor positiv overrasket, da jeg så at klokken kun var 9. :-)

Jeg valgte at starte dagen med en løbetur ind til Centrum af Nairobi. Der var ca. 5 km til centrum, og da jeg nåede der ind fandt jeg en lille park, hvor jeg løb to omgange, inden jeg begyndte at løbe tilbage mod hostlet.

I parken var der optog af de kristne Kenyanere, som havde iklædt sig deres farvestråelende dragter og bar rundt på store trækors. Lidt underligt, at se en neger som bar rundt på et kors, mens han talte om jesus, og guden fra Isreal. :-) Der var dog ingen tvilv om at de var "lidt" mere troende end mig :) Der skulle nok heller ikke så meget til. .-)

I parken fik jeg også set mit første "(eksotiske dyr), og enda tre stk. på engang. 3 stk. kæmpe storke, som var så store, at jeg pludselig kunne forstå, hvorfor man kunne tro, at storkene kom med børnene :-) Det var helt sikkert ikke den samme type storke, som sommetider besøger Danmark. Jeg vil tror at de var ca. 100 procent større, og ca. 50 procent mere grimme at se på :-)

Turen ned til centrum var fantastisk. Der var ca. 20 grader varmt, og det føltes som om, at jeg havde medvind hele vejen. Det føltes helt fantastisk, at man igen kunne løbe i shorts og T-shirt. På hjemturen gik det dog op for mig, at jeg slet ikke havde haft medvind, men at jeg faktisk havde løbet ned af bakken hele vejen. Dette blev straffet kraftigt på hjemturen, hvor farten faldt gevaldigt. Pludselig kunne jeg også mærke, at Nairobi ligger et godt stykke over havet.(ca. 1800 meter) Det blev ikke bedre da, jeg pludselig skulle skide :-( Ved ikke om, det var varmen, malariepillerne, eller højden, der var skyld i denne pludselige trang til at sende en neger på kanalrundfart, men trangen var der helt sikkert, og flere gange følte jeg at pøllen var helt ude og kysse stoffet på mine løbe bukser. :-(

Det lykkedes dog at nå frem til hostlet med rene løbebukser. Da jeg kom på tønden fandt jeg ud, af at de dårlige vvs forhold gjorde, at jeg sikkert ikke ville være istand til at skylle lorten ud hel. Jeg måtte derfor klippe pøllen over ved hjælp af knibeøvelser og efterfølgende lave et mellemskyld, inden jeg kunne fortsætte med anden halvdel .-) Jeg var derfor meget nervøs, da jeg skylede ud begge gange. Heldigvis lykkedes det toilettet at sluge mine efterladenskaber begge gange :-) Det havde været ekstra pinligt, hvis det ikke var lykkedes, fordi toilettet tilhørte sovesalen, hvor ca. 8 personer havde befundet sig, da jeg med et saligt udtryk i ansigtet var kommet løbende gennem rumet og direkte ud på toilettet uden at sige hej. Jeg var derfor en meget lettet mand(i dobbelt forstand), da toilettet slugte det hele :-)

Efter løbeturen var det tid til et bad. Jeg kunne til min skræk konstatere, at man i Afrika bruge samme livsfarlige brusersystemer, som også benyttes i Sydamerika. Hvilket indbar, at der var ført ledninger med strøm helt op i bruserhovedet, hvor vandet kom ud. :-( Det var derfor med frygten om at blive grillet, at man gik ind under vandstrålerne :-(

Heldigvis overlevede jeg brusebadet, og kunne indtage et fantastisk morgenmåltid på hostlet terrasse, bestående af Pandekager, Frugssalat og friskpresset juice. :-) Under morgenmande faldt jeg i snak med en ung fyr fra Israel. Jeg kan desværre ikke huske, hvad han hedder, og jeg kunne ikke få mig til at spørge igen, da han sagde det mindst 5 gange, for at jeg kunne få det udtalt korrekt. :-) I må derfor leve med betegnelsen Israelsk fyr :-)

Den israelske fyr og jeg blev under morgenmanden enige om, at tage sammen ind til Nairobi. Vi valgte at gå de ca. 5 km ned af bakken. Under gåturen fik jeg en grundig politisk gennemgang problemerne på Gaza/Vestbreden m. m. Der var nok ikke tale om en upartisk gennemgang, men alligevel var det meget spændende at høre hans side af historien :-) Han viste sig at være en rigtig flink fyr på 23 år, som efter at have aftjent sin værnepligt havde arbejdet i 3 år, som æble plukker, for at sparre penge sammen til denne rejse. Han skulle rejse ialt 6 mdr. og havde indtil nu rejst i ca. 3 mdr. Han havde derfor en masse brugbar viden om Afrika, som jeg ivrigt sugede til mig :-)

Selve turen i byen vil jeg ikke skrive så meget om, Der var stort set intet af interesse at se. Det mest sindsoprivende var en lille park, som var anlagt på det sted, hvor den amerikanse ambasade var blevet sprunget i luften i ca. år 2000. Ved bombeangrebet blev der dræbt ca. 50 personer. Parken var ikke større en ca. 30 x 30 meter, og ud over en mur, hvor navnene på de dræbte stod, var der intet andet af interesse. :-(

I byen fandt vi også et lille markede, hvor jeg tilbragte ca. 30 min med at forhandle prisen på en hat ned fra 2500 Schilling til 1000 Shillings. Jeg måtte forlade ham 3 gange, og forklarer at jeg var bedste venner med Peter Schmichel før han endelig ville sælge hatten for 1000. :-) Tror min Israelske ven på dette tidspunkt var ved at være lidt træt af forhandlingerene :-)

På vej hjem gjorde vi holdt i et indkøbs center, hvor jeg til min rædsel fandt den samme hat til 900 Schillings :-(
I indkøbscenteret spiste vi frokost, som bestod af nogle pandekage med oksekød, og en salat bestående af hakket grønkål, som ellers ikke var forarbejdet. Pludselig smagte det grønkål som vi spiser til jul fantastisk i forhold til denne form for kål :-(

Til desert fik vi frugtsalat, som var friskskåret ved en lille bod på gaden. Desværre rev frugtdamen også noget rå rødbede ud over min frugsalat. Vi fandt det begge underligt, da vi var enige om, at en rødbede, bestemt ikke er en frugt. :-( Min israelske ven forklarede, at både rædbeder og Advokado blev betegnet som en frugt i Afrika. Vi blev derfor enige om, at vi nok bare skulle være glade for, at , de ikke også havde putten Advokado ovenpå :-)

På hjemvejen fik jeg overtalt ham til at prøve at skyde genvej gennem et villa kvarter. Det resulterede selvfølgelig i, at vi gik en ca. 30 min omvej. Kort før det gik op for os at vi var gået forkert, havde jeg selvfølgelig lige nået at blærre mig, om hvor god, jeg var til at finde vej, og at mit indre kompas, altid viste hvor jeg var :-) (Måske jeg bare skulle lærer at holde min kæft i fremtiden)

Det var nu ikke helt min skyld at vi for vildt. Vi skulle ende på en vej, der hed Haus State Avn., men efter genvejen endte vi på en vej, der hed Haus State Road, og derfor var vi sikre på at det var den rigitige vej. Det var først efter 15 min, da vi kom forbi et stort højhus, som vi aldrig hvade set før, at det gik op for os, at vi var på afveje :-( Det underlige var at de to vejen, med næsten enslydende navne støte op til hinanden, og at vi kun var 50 meter fra at ramme den rigtige vej første gang. :-(

Eftermiddagen blev brugt på hostlet, hvor jeg fik planlagt mine næste dage. Det var oprindelig planlagt, at jeg skulle tilbringe 5 dage på dette hostel. Denne plan valgte jeg dog at ændre, efter jeg havde fundet ud af hvor kedelig Nairobi var. Jeg har derfor planer om at besøge en nationalpark, hvor der er mulighed for bjergvandring og Safari på Mountain Bike.

Inden aften maden ville jeg tage et bad, og jeg kastede derfor min lækre krop ind under dødsbrugseren, hvorefter jeg begyndte at gnide mig ind i shampo. Så snart jeg havde shampo over alt holdt der op med at komme vand ud af brugseren :-( Jeg måtte efterfølgende forsøge at vaske shampoen af i en mikro håndvask, hvilket ikke var let, da jeg ikke er speciel smidig. :-( Mine akrobatiske forsøg på at vaske shampoen af mit ene ben endte selvfølgelig også med krampe i det modsatte ben, hvilket igen resulterede i, at jeg mistede balancen og smadrede min overkrop ind i badeværelses døren. Heldigvis tog hverken døren eller min krop skade :-)

Om aftenen var der fælles spisning på hostlet, og vi endte ved et fælles bord, hvor jeg faldt i snak med et par af de andre gæster. Der var bla. en englænder på ca. 65 år, som havde brugt de sidste 3 år på at cykle jorden rundt. I øjeblikket var han igang med en tur fra Egypten til Sydafrika. Sej gut. Han var nu alligevel imporneret, da jeg fortalte ham, at jeg havde cyklet storbritanien rundt på 10 dage. :-) Han lovede at kigge forbi Aalborg endag, når han skulle køre østersøen rundt. :-)

De 3 danskerer fra dagen før indfandt sig også ved vores bord og jeg benyttede mig af muligheden for at udspørge dem og den nationalpark jeg havde planer om at besøge de følgende dage. De havde nemlig besøgt parken ca. 5 dage før, og vidste derfor hvordan jeg skulle klare den noget besværlige offentlige transport alene :-)

Kl 24 var det godnat tid. Fantastisk at have sit eget værelse igen :-) Desværre var internettet istykker på vores hostel, hvilket betød, at jeg ikke fik skypet med Carina. Det betød også, at denne blog sikkert først er blevet uploaded nogle dage senere end den er blevet skrevet.