Dag 10 Ho Chi Min Citty

Aftenen før havde vi sagt farvel til de to danske piger(Malene og Mikela) og et Australsk par (Chris og Lisa). Det havde varet lidt trist, for man have virkelig nået at lære hinanden at kende på de 9 dage vi havde tilbragt sammen.

Det kan ikke afvise, at jeg en dag taget til Australien for at besøge Chris og Lise. De gav mig i hvert tilfælde en åben invitation til at komme og besøge dem, hvis jeg nogen sinde skulle få lyst. Så måske jeg bliver nød til at tage til Australien igen engang :-)

Det var også trist at miste de to danske trunter. Det havde været rigtig hyggeligt, at kunne snakke dansk engang imellem. Nu blev jeg nødt til at snakke engelsk hele tiden, hvilket jeg var lidt træt af, da det var fantastisk befriende, at man kunne koble over til dansk engang imellem.

I stedet for de fire personer som forlod gruppen havde vi fået to gamle damer fra Australien (50 år og 70 år) og to unge fyre fra England (18 og 19 år) Så umiddelbart lignede det et meget dårligt bytte for mig :-(

Formiddagen i Ho Chi Min City blev brugt til at se det store tunnel kompleks (Cu Ci Tunnels) Som under Vietnam krigen husede ca. 16.000 vietnamesiske kommunister. De havde bygget hele byer under jorden, hvorfra de kæmpede mod amerikanerne. Vores guide på turen var sydvietnameser, og havde under krigen kæmpet sammen med Amerikanerne mod kommunisterne. Hans fortællinger var derfor meget spændende. I området var der ca. 400 km tunler. Tunlerne var ikke særlig store, og man skulle bestemt ikke lide af klaustrofobi når man kravlede rundt i dem. Heldigvis havde de lavet tunlerne lidt større i et område, som de brugte til at fremvise for turister. Vi fik selv lov til at kravle rundt i disse turist tunler. Det var meget sjovt, men selv om disse tunler var større end normalt, var der stadigvæk ikke meget plads, og flere fra vores gruppe turde derfor ikke :-(

Guiden fremviste også en masse af de fælder som kommunisterne havde lavet. De havde været meget opfindsomme, og alle fælderne var meget drabelige, og det kan bestemt ikke have været sjovt, at træede på en af disse fælder ;-(

Efter rundvisningen fik vi mulighed for at affyre næsten alle slags våben :) der var bla. M16 og Ak47. Jeg valgte at affyre 5 skud med en Ak'47. Der var sku lidt mere rekyl i den end der er i politiets maskinpistol. :-) Desværre kunne man ikke få lov til at skyde en ko med en bazuka. :-( Nordmanden og jeg havde ellers joket med, at vi meget gerne ville prøve at skyde en ko. Pigerne fra Australien (Laura og Cara) var meget rystet over, at vi havde lyst til at gøre den slags mod et dyr, men de blev endnu mere rystet, da vi bildte dem ind, at i Danmark og Norge var det en yndet sport at banke en babysæl i hovedet med en kølle..:-) De troede helt sikket, at Danmark var det mest barbariske land der fandtes. J

Eftermiddagen tilbragte jeg i storbyen Ho Chi Min City. f*** den var kaotisk. 9 millioner indbygger og mindst lige så mange scootere. Der fandtes stort set ikke et eneste trafiklys, men alligevel gled trafikken. Hvis man skulle krydse en gade lukkede man øjnene og gik langsomt ud i trafikken. På en eller anden måde lykkedes det alle scooterne, at styre uden om en. Det værste man kunne gøre var at løbe, for så ville man helt sikkert blive kørt ned. Man kunne heller ikke vente på et hul i trafikken, for der var simpelthen så meget trafik, at der aldrig var et hul. Der var bare altid trafik og Kaos i denne by.

Jeg fandt dog en lille park på ca. 200 meter gang 50 meter. Her var der fred og ro midt i alt kaoset. Det var sjovt at se de lokale, som dyrke al slags motion på dette lille sted. De spillede bla. fodtennins med en lille hackysack. Jeg må indrømme, at de havde lid mere kontrol over bolden, end jeg ville have haft. Nogle af dem udviste virkelig et stort teknisk talent. Det var meget underholdende at se dem spille, for de levede sig virkelig ind i kampen. Det var tydeligt, at det betød meget for dem at vinde.

Der var også en del motionsløbere, der løb rundt i yderkanten af parken. Jeg tror nu ikke det var ret sundt at løbe så tæt på de trafikerede veje. For selv om vi befandt os i en park, var der trafik os over alt. Den megen trafik os gjorde, at man blev helt sort af sod i næsten L

kl. 19 hoppede vi på et nattog, som skulle køre os til Nang Trang(Bade by). Toget var super fint, og meget bedre en jeg havde regnet med. Vi sov i små 4 personers kuper med senge. Kuperne var endda udstyret med aircon og tv. Man sov også ganske behageligt i toget, så da vi ankom til Nang Tran kl. 5 om morgenen var jeg forholdsvis frisk og udhvilet.