Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 45. Ao Nang, Thailand.
Kl. 7 rullede nattoget ind på togstationen i Sourat trani, og vi skiftede efterfølgende til en bus som kørte os det sidste stykke. Busturen varede i ca. 2 timer, så da vi endelig nåede frem til vores hotel i Ao Nang, var de fleste af os kvæstet af den lange tur. Flere af englænderne havde ikke kunne sove på toget, og var derfor fuldstændig kvæstet. Jeg var efterhånden blevet så vandt til nattogene, at jeg sov som et lille barn ;-)
Inden vi fik udleveret nøglerne til vores værelser, syntes vores guide at vi skulle høre lidt om Thailands historie. Det var bestemt ikke et godt tidspunkt at fortælle den slags, da de fleste var ret trætte. Jeg tror derfor ikke, at der var mange, som hørte hvad hun fortalte. Personligt valgte jeg at forlade bordet og i stedet tjekke færge tider til den følgende dag ;-) Ved godt det nok var lidt uhøfligt, men jeg havde læst og hørt rigeligt om thailands historie ;-) Jeg var ikke den eneste som gik, og folk var i det hele taget lidt sure over hendes dårlige timing ;-(
Da vi var blevet indlogeret på hotellet, røg vi straks ned på stranden, hvor der blev slikket sol og badet i det klare og dejlig varme vand ;-) Vejret var perfekt, og hele gruppen hyggede sig ved stranden. ;-) jeg svømmede ca. 2 km langs stranden. Dejligt med noget motion, men jeg kunne godt mærke, at det var lang tid siden jeg sidst havde svømmet ;-) Mine arme var lidt døde, de følgende dage.
Da jeg var færdig med min svømmetur og ville gå tilbage til gruppen langs stranden kom jeg forbi et lille skovområde hvor ca. 20 aber legede :-) Aberne levede frit og var vilde, men man kunne købe mad, og fodre dem hvis man havde lyst. Der var nogle af aberne, der havde nyfødte babyer, mens andre var fuldvoksne aber på ca. 60 cm højde ;-) Jeg skyndte mig straks at hente de andre fra gruppen, Så vi sammen kunne kigge på aberne. De kravlede faktisk rundt på os, og det var super sjovt, at fodre dem ;-)
Om aftenen var de fleste af englænderne blevet røde og forbrændte ;-( Specielt min værelseskammerat, var hårdt ramt. Men englænder er jo også ekstremt hvide i huden, og det er derfor klart, at de let bliver skoldet. De brugte endda faktor 50, men det var åbenbart ikke nok ;-(
Inden aftensmaden nåede jeg en lille løbetur i varmen. Under løbeturen overhalede jeg en elefant, der kom traskende hen af vejen ;-) Hvorfor sker sådan noget aldrig i Danmark ;-)
Om aftenen var der gruppe middag på en rigtig fin restaurant ved stranden. Jeg valgte at få kæmpe rejer, og når jeg siger kæmpe, så mener jeg kæmpe. Jeg skulle selv udvælge dem inden de blev kogt. Jeg valgte 2 rejer, som i alt vejede 300 gram. Desværre havde de ikke de helt kæmpe rejer, som jeg havde set andre steder. Jeg fandt dog et sted, hvor vi kunne få taget nogle fotos af disse rejer. ;-) Det var helt vildt så store de var. De havde samme tykkelse som et håndled, og jeg tror, at en reje vejede over 500 gram ;-) Mine rejer så bitte små ud i forhold til disse kæmper ;-(
Efter maden blev lyset pludselig slukket og folk begyndte at synge "Harpy birthday". Efterfølgende blev der bragt en kæmpe islagkage hen til mig. Det var guiden der havde sørget for det i anledningen af min fødselsdag ;-) Super sødt af dem, men jeg hadede den slags opmærksomhed ;-( Til at skære kagen ud med blev jeg tildelt en sabel. Det havde nok været lidt letter at give mig en normal kniv, men det var vældig underholdende at forsøge, at skære kagen med den kæmpe sabel. :-) Isen smagte super godt, og der var ingen problemer med at få spist det hele. ;-)
Efter maden gik vi ud på en bar, hvor vi fik et par drinks, inden vi gik hjem til hotellet, hvor vi fortsatte med at hygge og drikke på hotellets tag ;-)
- comments