Dag 57. Singapore.

Da jeg stod op spiste jeg morgenmad i hostles mikro tekøkken, og efterfølgende gik jeg ud for at opleve byen ;-) Jeg havde besluttet mig for at jeg ville være alene denne dag. Nu havde jeg tilbragte de sidste mange dage sammen med Clair og Steffani, og selv om de var super søde, så trængte jeg alligevel til noget tid væk fra dem ;-0 Dog aftalte vi at mødes senere på dagen :-)

Først gik jeg en tur i Chinatown, hvor jeg kiggede på souvenir. Jeg fandt dog ikke noget, som jeg havde brug for eller som jeg gad eje ;-) Tror også jeg havde købt rigeligt af souvenirs på dette tidspunkt af rejsen. ;-0

Herefter tog jeg subwayen til Littel India, hvor jeg tilbragte en time med at gå rundt i bydelen og kigge på butikker. Frokosten blev også spist i denne bydel, og bestod for 3. dag i træk af indisk mad ;-) Efterfølgende gik jeg til det arabiske kvarter, hvor jeg så et par smukke moskeer. Jeg brugte også en del tid på et loppe marked, hvor næste alle boderne solgte gammel elektronik. Der var ikke den ting man ikke kunne købe. Mange af tingene var antikke, og man kunne bla. købe en del vhs video maskiner ;-)

Efter det arabiske kvarter ville jeg ned til havnefronten for at finde den store park, som skulle være i dette kvarter. Da jeg kom ned i parken fandt jeg ud af at der blev afholdt et stort cykelløb i parken i denne weekend. Cykelløbet blev afviklet på formel 1 banen, og selve stævnecentrum var ved garagebygningen, som ellers kun blev brugt til formel 1. Jeg forsøgte at leje en cykel og tilmelde løbet, men der var desværre lukket for tilmelding. Det kunne ellers have været sjovt at køre cykelløb på en formel 1 bane ;-)

I stedet brugte jeg et par timer på stedet med at kigge på børne cykelløb. Tror de yngste kun var ca. 3 år. De cyklede på 3-hjulet cykler. Det var meget underholdende at se dem konkurrerer, og vejret var perfekt med høj solskin og 35 grader ;-) Der var også en kæmpe expo i forbindelse med løbet, hvor der blev solgt alt slags tilbehør til cykling. Der blev bla. solgt tøj, ustyr og mad/energi ;-) Lige noget for en sports nørd som mig ;-) Jeg brugte derfor også et par timer med at kigge på denne expo. ;-)

Kl. 19 mødtes jeg med tøserne, og sammen spiste vi aftensmad i bunden af Singapore Flyer(verdens største pariser hjul 168 meter højt.). Efter maden tog vi turen op i pariser hjulet. Turen varede 30 min, og udsigten var fantastisk. Desværre var det svært at fange den slags udsigter, når der var mørkt uden for, men jeg tror nok jeg fik taget et par nogenlunde fotos alligevel ;-) Uheldigvis var vi kommet i samme vogn som en lille forkælet asiatisk 4-5 årig dreng, som skreg det meste af turen. Det hjalp dog lidt da jeg fortalte ham, at hvis han ikke snart holdt kæft, så ville jeg smide ham ud af vognen. Ved ikke om han forstod engelsk, eller om han bare kunne høre i tonelejet, at jeg mente det alvorligt, for det hjalp helt sikkert på hans skrigeri ;-) hehe.. Det hjalp helt sikkert også på moderen, som begyndte at tysse ham, når han blev for højlydt.

Efter turen i pariserhjulet begav vi os til Clarks Key, hvor jeg efter planen skulle mødes med de to engelske drenge fra vores første tur. Desværre dukkede de aldrig op. Jeg vidste dog godt, at der var store chancer for, at de ikke ville dukke op, da vores mobiltelefoner ikke virkede. Jeg havde derfor blot skrevet til dem på facebook, og jeg var derfor ikke sikker på om de havde læst min besked.

Da det gik op for os, at de ikke ville komme, gik vi i stedet en tur langs floden. Der var dejligt lunt i luften, og jeg viste, at jeg ville komme til at savne, at kunne gå i shorts og T-shirt om aftenen.

Efterfølgende fulgte jeg tøserne hjem til deres hostel, og jeg gik selv hjem til mit eget ;-) Denne nat var jeg knap så træt, og jeg havde problemer med at sove, på grund af ham som snorkede højt. Til sidst havde jeg virkelig lyst til at gå der ind, og stoppe en klud i munden på ham ;-)

Min telefon havde ikke virket siden jeg kom til Singapore, og det havde været rigtig træls, at jeg ikke havde været i stand til at kommunikere med Carina. Hun var også begyndt at blive bekymret for mig. Jeg kunne nemlig godt modtage beskeder fra hende, og ud af beskederne kunne jeg læse, at hun var urolig. Jeg kunne jo desværre ikke svare hende tilbage, men i stedet skrev jeg til min far på facebook. Han fik så ordre om at skrive til Carina, så hun kunne blive rolig. Det virkede åbenbart, for der gik ikke længer før jeg fik en besked fra Carina, som var lidt mere forstående, end hun havde været i de sidste 15 stk. sms'er.