Dag 47, 48 og 49 Pantanal-Brotas.

Dag 47.
Kl. 7:30 stod vi op og spiste morgenmad. Der er vist ingen grund til at skrive hvor meget vi spiste. Det giver vel efterhånden sig selv, at vi begge er typen, der ikke kan tåle at se en buffet, uden at æde, til der ikke er mere plads i vores maver, halse og kinder:-) Under morgenmaden så Brooke et underligt dyr, som gik forbi uden for restaurantens vindue. Vi skyndte os derfor udenfor, hvor vi efter lidt søgen fandt det underlige dyr i en have tæt på restauranten. Det viste sig at være et bæltedyr, som var igang med at spise en mangofrugt, som lå på jorden. Det var et rigtig sødt dyr med en lang snude, panserplader på ryggen, og 4 små korte ben. Den var ca. på størrelse med en stor gravhund. Den så ikke ud til at være skræmt ved vores tilstedeværelse, og vi fik lov til at komme rigtig tæt på den, mens den spiste frugten. Da den var færdig med at spise frugten vraltede den videre ned gennem haven på sine korte tykke ben, og forsvandt ind i junglen.

Efter morgenmaden begav vi os på en morgensafari tur i det mærkelige safarikøretøj:-) I forhold til natsafarien dagen før, var det en helt anden oplevelse, at køre rundt i området i dagslys. Det var nogle helt andre dyr, som var aktive på denne tid af dagen. Om natten var det de store katte, og gnaverne, der var mest aktive, men i dagslyset var det mest fuglene, som var synlige. Vi så mindst 50 forskellige fuglearter, hvoraf kæmpe storken var det mest imponerende syn. Den var så stor, at den næsten ikke kunne lette fra jorden. Det var derfor imponerende, at se den blafre med de kæmpe vinger i forsøget på at lette. Jeg vil tro at vingespændet var over 3 meter på disse kæmpe fugle. Jeg har efterfølgende læst at 20 procent af alle verdens fulge lever i Brasilien, så det forklarer jo hvorfor der var fugle overalt.

Ud over fuglene så vi også en stor familie, at de kæmpe marsvin. Der var ca. 30 i familien, og de fyldte hele vejen, hvor de lå og nød solen. De var ikke meget for at flytte sig, og man kunne se, at de var meget utilfredse med, at de blev forstyrret i deres solbadning:-) Vi så også en strudsemor med hendes 8 unger, som spankulerede i græsset lige ved siden af lastbilen. :-) Det var sjovt, at se de små strudseunger forsøge at følge trop med den langbenede strudsemor:-) Vi så selvfølgelig også et hav af papegøjer og krokodiller, men dem har vi set så mange af, at vi ikke længere regner dem for noget specielt:-).

Halvejs på køreturen gjorde vi holdt ved en 800 meter lang vandrerute ind gennem et vådlandsområde. Vandreturen var bygget som en lang bro på stolper. Det var en rigtig hyggelig tur, hvor man rigtig følte, at man var omringet af jungel:-). Desværre så vi ingen Jaguarere eller tapirere, som ellers hyppigt besøgte dette sted. :-(

Da vi var færdige med gåturen, og stod ved køretøjet og snakkede, kom der pludselig 2 stk. Sydamerikanske Coatis(vaskebjørn lignende dyr med lang snude). De var rigtig søde, og for rundt om os, mens de snuste med deres lange næser, for at finde ud af om nogen af os havde noget spiseligt i hænderne:-) På et tidspunkt satte Carina sig på hug, for bedre at kunne tage et foto af dyrene. I hendes ene hånd holdt hun en dåsecola, som vi lige havde købt. Da den ene Coati fik øje på colaen gik den til angreb på Carina, og hoppede op i skødet på hende, mens den med de skarpe klør greb fast i hendes ene hånd. Den forsøgte efterfølgende at få fat på colaen med munden. Carina prøvede at holde fast på colaen, men det lille hidsige dyr, havde bestemt ikke tænkt sig at give op, og til sidst måtte hun smide dåsecolaen fra sig. Coatien hoppede straks ned på jorden, og gik igang med at åbne dåsen med sine tænder. En af guiderne prøvede ved hjælp af sine fødder at få coatien væk fra dåsecolaen, men Coatien gav ikke op, og nægtede at give slip på dåsen Den gav ikke engang slip selvom guiden sparkede/skubbede den væk med fødderne. Den udstødte nogle sjove lyde, og i kampens hede lykkedes det den, at få bidt hul på dåsen, så colaen sprøjtede ud. Mens Coatien havde travlt med at slikke colaen i sig lykkedes det guiden, at få fat på coladåsen. Carina virkede nu ikke skræmt over hændelsen, og vi grinte begge af oplevelsen. Det bedste var at jeg havde videofilmet hele episoden. Jeg var nemlig igang med at filme den lille Coati, da den pludselig ændrede retning, og løb direkte mod Carina. :-)

Da vi kom hjem til ranchen stod frokosten klar på bordet. Jeg ved ikke om det var oplevelsen med Coatien, der pludselig havde givet os en rygrad, for utroligt nok, var vi for første gang i stand til at nøjes med en enkel portion:-) Efter maden pakkede vi vores tasker og tjekkede ud fra dette fantastiske sted:-( På vej mod receptione hørte vi en underlig lyd fra et træ, og jeg sagde til Carina, at denne lyd var anderledes i forhold til de andre fuglelyde vi tidligere havde hørt, og at lyden muligvis stammede fra en tucanfugl. Vi skyndte os derfor hen til træet, og ganske rigtigt sad der en tucanfugl i toppen af træet. Den fløj desværre væk inden vi fik hentet et kamera, men vi fik da set den fra første parket, og det var jo det vigtigste:-)

Det var tæt på, at vi havde tårer i øjenene da vi forlod ranchen, og kørte mod næste stop. Det var en lang køretur, og vi nåede først frem kl. 20, og på dette tidspunkt var solen gået ned :-( Køreturen blev brugt på at skrive dagbog, og der var masser at skrive efter de fantastiske dage i Pantanal. :-) Under køreturen så vi et bæltedyr, som forsøgte at krydse vejen foran vores truck. Den havde dog fejlbedømt vores fart, for da den var nået ud til midten indså den, at den ikke kunne nå over uden at blive kørt ned. Den vendte derfor omkring og løb for livet mod græsrabbaten. Den var så skræmt, at den løb direkte med hovedet forrest ind i en høj kantsten, som stod i vejkanten. Efter at have ramt kantstenen væltede den omkuld, men kom dog hurtigt på benene igen, og forsvandt ind i skoven. Den havde sikkert ondt i hovedet et par dage efter dette stunt:-(. Stakkels dyr.

Denne nat skulle vi overnatte på en græsplæne ved siden af en tankstation. Vores telte blev sat op ca. 40 meter fra en trafikeret hovedvej. Efter de 3 nætter på de lækre værelser i den super dejlige natur, var det lidt af et antiklimaks, at skulle overnatte på en tankstation lige op ad en trafikeret vej:-(

Oplevelsen blev ikke bedre af, at det var min gruppe som skulle lave mad i mørket :-(. Dagens ret bestod af brasede kartofler med pølsestykker og løg. Det tog næsten to timer før jeg var helt færdig med madlavningen, og klar til at hoppe i seng:-( Mens jeg havde lavet mad sørgede Carina for at teltet blev slået op:-).Selvom der var meget trafik på hovedvejen hele natten, havde vi ingen problemer med at sove:-)

Dag 48.
Da vi allerede skulle køre kl. 0715, stod jeg op kl. 05:30 og begav mig ud på en 70 minuters lang morgen/nat løbetur. Solen var lige stået op, og det var fantastisk opkvikkende, at løbe på dette tidspunkt. Løberuten var desvære ikke specielt inspirerende, da jeg hele tiden løb langs den store trafikerede landevej. I vejkanten løb jeg forbi 20-30 stk. sodavandsflasker, som var fyldt med en gylden væske. Jeg vil gætte på at de stammede fra lasbilchauffører som ikke ville spilde tiden på at standse for at tisse, om som derfor i stedet tissede i en flaske, mens de kørte lastbilen. Jeg havde forgæves forsøgt at overføre denne metode til teltet, men Carina kunne ikke sove i teltet, hvis der også lå en plastikflaske indeholdende urin inde i teltet. Så i stedet tvang hun mig ud af min varme sovepose flere gange hver nat. Det var ikke kun på grund af kulden, at jeg meget gerne ville slippe for de natlige gåture. Jeg brød mig heller ikke specielt meget om de lange gåture alene om natten, da jeg kunne risikere at møde slanger, giftige ederkopper eller jaguarer:-( Men Carina syntes, at det var bedre at gamble med mit liv, end at hun skulle sove i samme rum som en lukket beholder med urin:-(

På den sidste halvdel af løbeturen, var solen nået så højt på himlen, at jeg blev nødt til at løbe i bar mave, for ikke at overophede:-) Da jeg nåede tilbage til teltlejren, nåede jeg et hurtigt bad inden Carina og jeg pakkede teltet ned. Herefter spiste vi morgenmad, og kørte mod næste stop på vores rute.

Denne dag kørte vi 650 km, og det var en rigtig lang dag i trucken. Vi brugte tiden på at skrive dagbog, læse og sove. Jeg fandt liggeunderlaget frem, og lagde mig til at sove i bunden af trucken, hvilket gav Carina mulighed for at sove på to sæder. Mens vi lå her foretog Steve en katastrofeopbremsning, fordi han havde overset et stort fartbump. Den kraftige opbremsning betød, at jeg rutchede ca. 4 meter hen over gulvet, og Carina faldt ned af sædet, og pådrog sig derved et stort blåt mærke på hendes ene lår. :-( Det var heldigvis ikke så slemt, som jeg havde frygtet, for mens jeg rutchede hen af gulvet forberedte jeg mig på et sammenstød med et eller andet. Det var sku grimt, at blive vækket på denne måde, uden at kunne se hvad der skete. Jeg forberedte mig derfor på det værste. Carina havde den samme oplevelse, og Steve optjente helt sikkert ikke drikkepenge denne dag:-(

Under køreturen gjorde vi holdt ved 4 forskellige tankstationer, og hver gang blev der købt sodavand og slik, og hver gang lovede vi hinanden, at dette ville være sidste gang vi ville købe slik på denne tur:-) Den sidste tankstation vi besøgte var en kæmpe tank, som havde de flotteste toiletter vi endnu har set på turen. Der var både sofa og springvand på toiletterne:-). Jeg tror ikke de var vandt til at se turister dette sted, for da vi kom ind på tanken hørte jeg dem råbe begejstret til hinanden :"amerikanos". Da jeg senere stod ved en kasse for at betale for noget slik spurgte kassedamen mig om jeg var single eller gift. Carina gik forbi i det samme, og jeg kunne derfor pege på hende mens jeg forklarede, at jeg ikke var gift, men at Carina var min kæreste. Hun sagde bagefter på gebrokken engelsk:" i er alle så smukke". Jeg er nu ret sikker på at hun kun talte om mig, men hun turde ikke sige andet, nu hvor Carina stod i nærheden. :-)

Da vi nåede frem til campingpladsen satte vi teltet op, og gjorde os klar til at hoppe i campingspladsens pool. Vi blev derfor meget skuffede, da vi fandt ud af, at poolen var uden vand, da de var igang med at udføre reperationer af poolen:-) I stedet løb vi en lille tur i byen. Det var dejligt at få rørt sig lidt efter at have siddet stille hele dagen:-) Byen virkede til at være en rigtig hyggelig lille by med vandfald, butikker og en stor kirke.

Da vi kom tilbage til teltet tog vi et bad, og gik efterfølgende tilbage til byen for at købe noget aftensmad. Vi fandt en lille italiensk delikatesse foretning, der lavede nogle rigtig gode sandwich :-) Efter maden gik vi tilbage til campingpladsen og fik for første gang i 4 dage kontakt til omverden via wifi. Vi fandt bla. ud af at vi skal være moster og onkel til en lille pige, idet Carinas søster endelig havde fået svar på en scaning:-) Mor havde også skrevet et langt brev på facebook, og det var jo dejligt med noget nyt hjemmefra:-)

Da vi var up to date med alle nyhederne lagde vi os ind i teltet og læste. Denne gang havde vi ikke sat yderteltet på, og derfor kunne vi ligge i teltet og kigge på stjerner:-) Egentlig syntes jeg det var noget romantisk plader at ligge der i teltet, og kigge på stjerner, men det sparede mig for arbejdet med at sætte yderteltet op, og derfor "tillod" jeg Carina lidt ekstra romance:-) Det var dog ikke mange stjerner vi fik set før vi faldt i søvn:-(

Kl. 3 vågnede vi ved at regnen trommede mod teltet, og da vi jo ikke havde sat yderteltet op aftenen før, blev vi nødt til at bevæge os ud i regnen og sætte yderteltet op. Heldigvis regnede det ikke så kraftigt, så vores ting i teltet nåede ikke at blive våde:-)

Dag 49.
Igen startede jeg dagen med en morgen løbetur, mens Carina valgte at sove lidt længere. Da jeg kom hjem fra løbeturen spiste vi morgenmad, og denne dag bestod morgenmaden af hollandske pandekager med nutella og banan:-) Vi elsker jo begge søde sager, så der gik ikke mange sekunder før pandekagerne var guffet:-)

Efter morgenmaden gik jeg i bad og vi gjorde os klar til en formiddag med White river rafting. Kl. 0930 blev vi afhentet i en stor bus af rafting selskabet, og efterfølgende kørte vi til selskabets kontor. Her skrev vi under på at i tilfælde af at vi druknede på floden, så ville det ikke være selskabets skyld. :-( Eller det er hvad jeg tror der stod på sedlen, for det stod kun på portugisisk, og ingen af vores guider talte engelsk:-(. Vi skulle også skrive vores pas nr. på sedlen, men ingen af os havde medbragt vores pas, og flere af pigerne begyndte at sige, at vi blev nødt til at køre tilbage og hente pasene. Jeg fik dog hurtig instrueret dem i, at de bare skulle skrive et fiktivt tal, da det alligevel ikke ville have en praktisk betydning. :-)

Efterfølgende kørte vi til floden, hvilket var en køretur på ca. 20 min. Vi var lidt bekymrede over sikkerheden, da ingen af guiderne talte engelsk, men da vi nåede frem til floden stod der en amerikaner, som selskabet havde hyret til at fungere som tolk. Han arbejde selv som guide for et andet rafting selskab. Han lignede Leonardo De Caprio på en prik fra filmen "The Beach". Det var dog først da jeg påpegede det, at tøserne indså, at jeg havde ret. :-)

Da vi nåde helt frem startede vi med træning på land, hvor vi øvede os i de forskellige kommandoer. Jeg var nu rigtig glad for at vi havde amerikaneren med, for jeg havde meget svært ved at huske hvad de forskellige portugiske kommandoer betød. Der var ellers kun 4 forskellige, men jeg syntes, at alle ordene lød ens, og derfor anede jeg ikke hvad jeg skulle gøre før amerikaneren oversatte det til engelsk. De var ellers simple nok, Forward: betød, at vi alle skulle ro fremad, Back: betød, at vi skulle ro baglæns, lean: betød, at vi skulle læne os ind mod midten af gummibåden, down: betød, at vi skulle sætte os i bunden af gummibåden. Lean, brugte man, når man sejlede ned af et lille vandfald 50-100 cm. Down brugte man, når man sejlede ud over et stort vandfald 100-400 cm.

Da vi havde øvet alle kommandoerne, blev gummibådene søsat i floden. Det første stykke af floden var uden vandfald, og det blev derfor brugt til at træne kommandoerne endnu engang:-) Vi var 6 personer i en båd plus en guide, og vi var kommet i båd med Jo, Kate, Ed og Ilse, hvilket passede os fint, da vi gik godt i spænd med dem alle sammen:-)

Det passede mig også fint, at jeg ikke kom i båd med den 70 årige Denise. Jeg tænkte nemlig, at hun måske ville være en hæmsko, og at guiderne ville forsøge at gøre turen så blid som muligt på grund af hende. Det havde jeg dog ikke behøvet at bekymre mig om, for Denise havde til lejligheden efterladt gebisset på campingpladsen, og uden gebis var hun åbenbart frygtløs:-) Hun kunne i hvert fald ikke få det vildt nok, og viste ikke det mindste tegn på fryg. Senere på turen, da guiden sagde, at på dette stykke af floden kunne man svømme, hvis man havde lyst, var Denise den første til at kaste sig i vandet fra gummibåden. Det var et sjovt syn at se den tandløse kvinde flyde i floden, med redningsvesten helt oppe om ørerne, så hun stort set ikke kunne se noget som helst, og alligevel lo hun som et lille barn:-)

Carina havde inden turen været lidt nervøs, og ikke været helt sikker på om hun turde. Det skyldtes nok mest, at Steve havde underholdt med, at han engang havde været meget tæt på at drukne under en rafting tur i Afrika. Hun havde dog alligevel overvundet sin frygt, og da vi havde sejlet ud over de første par vandfald var frygten helt væk, og vi ønskede begge at det skulle blive vildere og vildere:-)

Da vi havde sejlet i ca. 30 min og passeret ca. 15 vandfald, kom vi til et stykke af floden, hvor der var mange store sten, der stak op af vandet. Det var ikke noget egenligt vandfald, men der var kraftig strøm ned over stenstykket. Da vi ramte den første sten, skete det åbenbart lige under Carinas røv, og hun røg ca. 1 meter op i luften inden hun landede i vandet. Dette var bestemt ikke det bedste sted, at falde i vandet, for de mange sten, og det lave vand kunne være en farlig Coktail:-( Heldigvis landede hun opstrøms i forhold til gummibåden, og da båden samtidig, og heldigt satte sig fast på en stor sten, fik Carina kun en kort flydetur hen til båden. Ilse og guiden var hurtige til at få hende hevet ombord i båden, og jeg tror det hele gik så hurtigt, at hun ikke rigtig nåede at blive bange. Havde båden ikke sat sig fast, havde det ikke været muligt, at samle hende op før vi havde passeret stenstykket, og hun havde derfor fået en rutchetur med høj fart hen over et ca. 100 meter langt stykke med sten og lavt vand. Det havde helt sikkert ikke været rart, og havde i bedste fald resulteret i skræmmer og knubs. :-( Hun slap heldigvis uden den midste skræmme, og efterfølgende kunne vi grine af hele episoden. Resten af turen sørgede hun for at hendes fødder var godt presset ind under gummibådens kant, som er yderst vigtigt, når man skal holde balancen med røven hængende ud over kanten på gummibåden. Denne lektion fik hun helt sikkert lært ved uheldet:-)

Under turen ned af floden så vi en sød lille abe, som kravlede i et træ lige oven over vores hoveder. Vi så også en tucanfugl, som fløj langs floden, men igen lykkedes det os ikke at få et foto at den forbandede fugl:-( Jeg havde ellers medbragt mit kamera i en vandtæt taske, men jeg var for langsom til at få det frem. :-(

Halvejs nede af floden fik jeg mig en svømmetur sammen med Denise. På dette sted af floden var der ingen store sten, og guiden mente ikke, at der var krokodiller eller anakonda slanger. Hendes "mener jeg ikke" var nok forsikring for mig, så jeg hoppede straks i vandet og flød med fødderne forrest. Jeg ville jo nødigt stå tilbage for en 70 årig dame:-). Da jeg skulle op i båden igen, havde jeg lidt problemer med at få maven med op over kanten på gummiebåden, og Ilse måtte hive fat i mine bukser og hive mig op over kanten, hvilket resulterede i at jeg fik en kæmpe olfert. :-(

Mens jeg var i vandet fik jeg den lysende ide, at jeg kunne finde den lille tap frem, og urinere. Jeg kunne jo lige så godt benytte mig af at vandet var så mudret og grønt, at ingen kunne se hvad jeg lavede:-) Det var først da jeg igen sad i båden, at jeg kom i tanke om, at jeg engang havde set en udsendelse om en specilel type igle, som kan lugte urin, og som efterfølgende kravler op gennem urirøret og sætter sig fast med modhagere så den skal opereres ud:-( Det var derfor nok ikke den lyseste ide jeg fik der:-( Det blev ikke bedre da Tess og Danny fortalte, at de af deres rejse agent var blevet frarådet at bade i denne flod, da der var parasitter i floden:-( Resten af dagen havde jeg en underlig fornemmelse i penis, og jeg sværger, at jeg flere gange kunne fornemme, hvordan iglen kravlede rundt i mit urinrør. Heldigvis var det kun indbildning, for her dagen efter har jeg det fint:-) puha.

Vi sejlede i ca. 90 min ialt, og under turen forcerede vi ca. 30 større og mindre vandfald. Dagens højdepunkt var et 4 meter stort vandfald. Det var ikke et lodret fald, men på meget kort tid faldt det 4 meter, og det gav et godt. sug i maven. På den sidste del af turen fik vi et par regnbyger, og det blev derfor lidt koldt.

Da vi var færdige med turen var det holdt op med at regne, men det varede ikke ved, for mens vi stod og snakkede ca. 50 meter fra bussen, kunne vi se et uvejr som nærmede sig hurtigt. Det var som en mur af vand der hurtigt kom tættere og tættere på. Der var en knivskarp linje mellem regnen og tørvejret, og havde man stået det rigtige sted kunne man have stået i regnen med den ene halvdel af kroppen mens den anden halvdel ville stå i tørvejr. På grund af muren af vand, blev det et kapløb mod regnen for at nå tilbage i bussen. Carina og jeg nåde lige nøjagtigt i tørvejr, mens det meste af gruppe nåde at blive gennemblødte på den korte løbetur. Igen kunne det betale sig at være i god form:-) Det regnede helt vildt de næste 15 min, men da vi nåede frem til byen var det heldigvis standset:-)

Da vi nåede tilbage til campingpladsen lavede jeg sammen med min gruppe middagsmad. Da vejret hele tiden skiftede mellem byger og tørvejr lagde vi os i teltet og læste efter frokosten. Det var hyggeligt, at ligge i teltet og lytte til regnens stille trommen mod teltet. Carina havde dog svært ved at hygge sig 100 procent, da hun var irriteret over, at solen ikke var fremme, så hun kunne blive brun:-(

Inspireret af H. C. Andersen sætter jeg lige et kryds(x) i dagbogen, så kan i jo selv gætte på hvad vi også brugte tiden på i teltet:-)

Om eftermiddagen klarede vejret heldigvis op, og solen kiggede endda frem:-) Vi gik derfor en hyggelig eftermiddagstur langs floden. Her så vi 4 forskellige vandfald og nogle kæmpe bambus, som mindst var 10 meter høje, og på tykkelse med Carinas overarm. ( Jeg skrev med vilje ikke min egen overarm, da jeg vidste det ville medføre nogle billige kommentarer) Bambusen var utrolig stærk, og vi fik taget et godt foto, hvor jeg kravler rundt i bambusen som en abe:-) Gåturen blev afsluttet i et supemarked, hvor vi købte slik og sodavand. Nu havde vi jo forbrændt nogle kalorier på gåturen, så vi mente godt, at vi kunne tillade os at spise lidt slik. :-)

På vej hjem fik vi alligevel dårlig samvittighed, og vi besluttede os derfor for at løbe en tur inden aftensmaden, så vi var helt sikre på at vi havde forbrændt nok kalorier:-) Vi løb derfor i 35 min. Vi fandt en lille jordvej, som førte os ud af byen. Hele udturen gik det opad, og da vi nåede til vendepunktet havde vi en fantastisk udsigt ned på byen:-)

Da vi nåede tilbage til campingpladsen, nåede vi et hurtigt bad, inden aftensmaden stod på bordet. Efter aftensmaden følte Carina at hun frøs, og havde kolde tæer, og hun gik derfor ind i teltet for at sove. Der var en del fra gruppen, som var forkølet, og vi frygtede derfor, at hun også var ved at blive syg. Ud over at hun frøs, havde hun heldigvis ingen symptomer:-)

Da klokken kun var 8, og jeg derfor ikke følte mig træt endnu, valgte jeg at blive sammen med resten af gruppen, og bruge tiden på at hyggesnakke. Mens Danny og jeg stod og snakkede bemærkede jeg pludselig en skorpion som kravlede lige ved siden af Dannys fødder. Vi besluttede os for at dræbe den, da vi ikke ønskede at den skulle kravle rundt i nærheden af vores telte. Da Danny ikke turde at trampe på den, måtte jeg jo gøre det.:-( Jeg bryder mig normalt ikke om at slå dyr ihjel, men jeg ønskede heller ikke, at en fra gruppen skulle træde på den i løbet af natten, så jeg så ingen anden udvej. Jeg var dog lidt nervøs for om den kunne stikke igennem en sko, men det kunne den heldigvis ikke:-)

Det er åbenbart hårdt at være insektdræber, for efter den store kamp, (menneske mod skorpion), var jeg blevet træt, og gik i seng. Inden jeg sov vækkede jeg dog Carina, så vi sammen kunne guffe det indkøbte slik:-)

Ps. jeg kom lige i tanke om, at jeg har glemt at nævne et speciel naturfænomen, som vi oplevede mens vi var i Pantanal. På grund af varmen, og den høje luftfugtighed blev der dannet en kæmpe regnbue hele vejen rundt om solen. Det var virkelig et mærkeligt syn, og heldigvis var vi istand til at fange det med kameraet. Det var svært at se med det blotte øje, fordi solen var meget skarp at se på. Derfor var jeg meget skepsis da Carina første gang påpegede, at der var regnbuer oppe i himlen. Faktisk lykkedes det mig, at overbevise hende om, at hun så syner. Det var først da de andre senere bemærkede det, at det gik op for mig, at hun havde ret. Jeg måtte derfor på knæ og undskylde:-)