Dag 29 og 30, Salta-Cafayet.

Dag 29.
Jeg stod op kl. 6, og iklædte mig mit løbetøj. Jeg kunne tydelig mærke, at maven stadigvæk var igang med at fordøje de 1000 gram kød, som jeg havde spist aftenen før, idet maven stadigvæk var øm og udspillet. Selvom jeg forsøgte var det desværre ikke muligt at deponere noget af kødet inden løbeturen. Jeg prøvede ellers det bedste jeg havde lært, men da jeg var helt blå i hovedet, og mine øjne var tæt på at ryge ud, og der stadigvæk ikke skete noget, valgte jeg at opgive:-(

Denne dag havde vi besluttet os for at nå toppen af bjerget uden at farevildt, som jeg havde gjort dagen før. Derfor medbragte jeg et kort denne dag, og der var da heller ikke nogle problemer med at finde vej denne gang:-) Turen blev dog lidt længere end vi havde regnet med, men nu havde vi jo sagt til de andre, at vi ville der op, og så var der jo ingen vej udenom:-). Kate mave var heller ikke færdig med at fordøje kødet fra dagen før, så hun skiftevis løb og gik op ad bjerget. Da jeg var Halvejse oppe af bjerget kunne jeg mærke, at der var kommet gang i maven, og jeg var derfor glad for at der var toiletter på toppen. Dette havde jeg set den forrige dag. Havde jeg ikke vidst at der var toiletter der oppe, så havde jeg nok valgt at vende om halvejs, og løbe retur til hostlets toilet. Men nu vidste jeg jo at der var toiletter, så ingen geund til at være nervøs, tænkte jeg.

Der var masser af "tilskuere" på bjerget, da byens ungdom åbenbart kørte til dette sted og festede videre, når diskotekerne lukkede. Der blev derfor både piftet og råbt kommentarer til os begge to. :-) Da vi nåede toppen løb jeg glad og frejdig hen til toiletterne, blot for at finde ud af at de var lukket og aflåst. :-( Det var ikke helt planlagt, og på hele nedturen var min ringmuskel på overarbejde. Inden vi løb ned, tog vi 5 min pause på toppen, mens vi nød udsigten ud over byen. Udsigten var meget bedre denne dag, end den havde været to dage tidligere, da byen dennegang ikke var inhyldet i os fra trafikken.

Jo nærmere vi kom på hostlet jo hurtigere begyndte jeg at løbe. Dette gav nok ingen mening for Kate, og hun har sikkert tænkt, at det var noget jeg gjorde for at løbe om kap med hende. Da jeg til slut løb så hurtigt, at hun ikke længere kunne følge med, har hun sikkert tænkt at jeg var mærkelig. Jeg tror nu nok hun forstod det, da hun 5 min senere så mig komme glad og to kg. letter ud fra toilettet. :-) Tror det var i sidste øjeblik jeg nåede frem, for jeg nåede kun lige at få bukserne ned, og bøje benene ganske let inden den store eksplosion lød;-)

Efter løbeturen fil jeg et bad, og fik pakket alle mine ting. Herefter blev trucken pakket, og vi begav os til supermarked for at shoppe til de næste dages måltider. Min gruppe skulle lave aftensmad den følgende dag. Vi havde besluttet os for at lave pasta med kødsovs, og brugte derfor næsten en time på at få indkøbt de rigtige ting til denne ret. Det var ikke let at overholde vores budget. Det tillader nemlig kun, at man bruger 11 kr pr person på et aftensmåltid. Morgenmad og frokost tilladder kun 5,5 kr. Pr person, og priserne i Argentina er næsten dobbelt så dyre, som de var i Bolivia. Der var derfor ikke råd til at komme grønsager i retten:-( Da vi nåede kassen havde vi da også brugt alt for mange penge, og vi måtte derfor droppe desserten. :-(

Efter indkøbet kørte vi i to timer inden vi ankom til vores næste lejer. Lejren lå ved en flod, hvor man kunne lave forskellige friluftsaktiviteter. Man kunne bla. White River Rafte, rapelle, bungejumpe og noget de kaldte zipline. Der var ikke så meget vand i floden, så jeg gad ikke at rafte, og desuden havde jeg planlagt at Carina og jeg skulle lave denne aktivitet senere på turen. Til gengæld gad jeg godt prøve ziplin, som var nogle store kabler som var spændt ud mellem to bjerge. Man koblede sig på disse kabler med en klatresele, og så kunne man med stor fart glide overi på det modsatte bjerg. Det så vildt fedt ud, men også ret skræmmende, da der var flere hundrede meter ned fra de øverste kabler. Desværre var der ikke nogen som havde lyst til at prøve det samme med mig, og da der skulle være min 2 deltagere før de gennemførte denne aktivitet var det ikke muligt for mig at prøve dette. :-(

Eftermiddagen blev istedet brugt på at sove, spille kort og slikke sol:-) Der var faktisk slet ikke nogen fra gruppen som valgte at benytte sig af aktiviteterne, hvilket var ret skørt, da de var den eneste grund til at vi skulle overnatte på dette sted. Oprindeligt skullle vi have haft en nat mere i Salta på vores fine hostel, men vi valgte at komme til denne Camp midt ude i ingenting istedet, fordi man her kunne lave så mange ting.:-( Vi fortrød alle vores beslutning, specielt da insekterne begyndte at æde os op. :-( Jeg plejer ellers ikke at blive bidt særlig meget, men de små møgdyr holdt godtnok buffet på min krop hele eftermiddagen. :-( Nogle af pigerne blev halvejs bidt ihjel. Ilse og Berendins ben var fyldt med store røde bidmærker. :-( De kunne åbenbart godt lide det hollandske blod. Vi havde heldigvis fred for dem om aftenen, men de kunne sikkert ikke æde mere blod den dag. :-(

Aftensmaden bestod af grillspyd og kartoffelsalat, og til dessert grillede vi skumfiduser:) Efter maden blev der snakket, hygget og drukket øl rundt om bålet. Det var rigtig hyggeligt, og de fleste holdt ud indtil kl. 1. James var dog gået iseng langtid før. Han er altså ikke den store festabe, og det skyldes vist ikke hans dårlige mave længere, for han skulle være 100 procent rask. Efter hans eget udsagn. Syntes nu stadigvæk han render på toilettet i tide og utide:-)

Har helt glemt at fortælle, at jeg blev klippet den foregående dag i Salta. Det var en meget speciel oplevelse. Førdt havde store problemer med at finde en frisør, og da jeg endelig fandt en var det en damefrisør. Der hang dog et foto af en mand i det ene vindue, og derfor tænkte jeg, at de sikkert klippede begge køn. Det gjorde de sikkert også i teorien, men jeg tror aldrig hende frisøren i praksis nogensinde har klippet en mand. Allerede ved det første klip viste jeg at jeg havde begået en stor fejl ved at vælge denne frisørsalon. :-( Hun klippede som et barn ville klippe i et stykke karton:-( Klip, pause i 5 sek. Og endnu et klip) Det så helt galt ud, og jeg vidste straks, at hun aldrig ville være istand til at klippe lige:-(

Mens hun klippede mig snakkede hun lystigt og stillede mig alverdens spørgsmål på spansk, trods jeg gentagende gange havde sagt, at jeg ikke forstod et ord spansk. Det lod dog ikke til at genere hende, at jeg ikke snakkede spansk, for hun fortsatte med hendes mange spørgsmål. Da hun efter 10 min spurgte om jeg var "happy" samtidig med at hun slog ud med hænderne som om hun netop havde afsløret et mesterværk, kunne jeg til min store rædsel konstatere, at mit hår lignede lort, og var totalt skævt:-( Jeg orkede ikke at sige noget til hende, da hun alligevel ikke havde evnerne til at rette op på frisuren:-( Jeg nøjes derfor blot med at sige "Si", og efterfølgende betale 30 kr.

Jeg må jo se om jeg kan finde en ordenligt frisør en af de næste dage, som kan rette op på det skæve hår. Det var nu alligevel en sjov oplevelse:-) specielt fordi jeg var for høj til frisørstolen. Det sker jo ikke så tit at jeg et for høj til noget:-) Måske var det fordi hun heletiden stod på tæer, at hun klippede så dårligt.:-)

Dag 30
For første gang i langtid sov vi længe:-) Morgenmaden blev først serveret kl. 9, hvilket var mindst en time senere end normalt:-) Efter morgenmaden pakkede vi trucken og kørte mod Cafayet, som var næste stop på turen. Køreturen varede ca. 4 timer, men undervejs gjorde vi holdt ved flere spændende klippeformationer. Der var bla. En klippe som var formet som en kæmpe frø:-) Den måtte jeg jo bare have et foto af:-)

Frokosten blev spist ved en stor kløft, og bestod for 15. dag i træk af sandwich :-) Efter kløften så vi endnu en kløft, som var formet som et amfiteatret. Kløften var skabt af regnvand, og var ret imponerende. Der var en fantastisk aukustik i kløften, og den blev derfor brugt til koncerter. Der sad da også en lokal og forsøgte at spille guitar. Jeg forærede ham 3,5 pesos i mønter. Ikke fordi jeg syntes hans musik lød godt, men udelukkende fordi jeg ikke gad slæbe rundt på mønterne.:-) Han var sikkert også ligeglad hvorfor han fik mønterne, bare han fik dem :-)

Da vi nåede frem til byen var der rundvisning på en vingård. Det var i dette område, at al den gode Argentinske rødvin blev produceret. Byen og dalen omkring byen var derfor fyldt med vinmarker, og vingårde. Jeg gad ikke, at spilde en varm sommerdag på rundvisning og vinsmagning. Derfor blev jeg sat af på byens torv, mens de andre kørte afsted for at besøge et vinslot.

Byen var ret lille og hyggelig. I dens centrum var der et stort torv med en park i midten (ca. 200 meter x200 meter). Det var lækkert at sidde i parken og nyde solen. Der gik dog ikke længe inden jeg fandt dette kedeligt, og jeg gik derfor på opdagelse i byen. Det var dog ikke langtid jeg brugte på at kigge på butikker, for den 3. butik som jeg kom til udlejede mtb cykler:-) 20 kr for 2 timer, og så var jeg ellers på vej op i bjergene. :-)

Det var vildt flot at køre rundt oppe i bjergene mellem vinmarkerne. Jeg pacerede nok ca. 10 forskellige vingårde på min tur. Det så bestemt ikke ud til at være fattige vinbønder, som boede på disse gårde, idet bygningerne var kæmpe store og flotte.
Jeg havde desværre ikke fået omklædt til cykeltøj, da jeg blev smidt af trucken, så jeg måtte cykle i normalt tøj med klipklapper på. Det gjorde nu ikke så meget, og jeg nød alligevel cykelturen op igennem vindalen. Da jeg nåede bunden af dalen havde jeg en fantastisk udsigt ud over byen og dalen. Selve nedkørslen var knap så behagelig, da cyklen ikke var udstyret med nogen form for støddæmpning:-(. Mine hænder var derfor følelsesløse, og min røv gjorde ondt, da jeg nåede byen igen:-(

Da jeg havde afleveret cyklen mødtes jeg med de andre, og vi kørte til campingpladsen, hvor vi fik sat lejren op. Herefter påbegyndte Emma, Rachel og jeg aftensmaden. Det største problem var at få vandet i den største gryde til at koge. Den skulle have været brugt til at koge pasta i, men da den stadigvæk ikke kogte efter en time, valgte vi en anden strategi. Gryden var simpelthen for stor til at gasbluset kunne bringe den i kog:-( istedet kogte vi pastaen i en mindre gryde, hvilket betød, at vi måtte servere i flere omgange:-(

Gruppen var sku også lidt besværlig at lave mad til, idet 3 ikke spiste kød, en havde glutenalergi og en kunne ikke lide tomater. Det betød, at vi måtte lave 3 forskellige slags sovse og både koge ris og pasta. :-( Jeg har aldrig brudt mig særlig meget om folk, som ikke spiser kød, og den holdning har bestemt ikke ændret sig på denne tur:-(

Efter maden gik Ilse, Kate, Sahra og jeg ind til byen, hvor vi fandt en cafe som serverede varm Chokolade, og så måtte jeg ellers sidde der og høre på tøsseslader. Tror seriøst jeg er ved at forvandle mig til en kælling. Det kan ikke være sundt at omgås så mange høns i så langtid. Havde James så bare været lidt mere maskulin, men han opfører sig også som en tøs. Håbet Carina kan genkende mig når hun kommer:-) Da de var færdig med at sladre gik vi tilbge til lejren og hoppede i soveposen.