Profile
Blog
Photos
Videos
For et par dage siden tog Mathias forældre hjem til Danmark efter at have rejst med os i 16 dages tid, i autocamper ned langs Australiens østkyst.Det har været nogle uger i ren luksus. Normalt lever vi af 2-minutters nudler og pasta med ketchup, men nu har det været 16 dage med bøffer og rødvin. Hvilket vi har været meget taknemlige for!
Men inden vi overhoved kom til Australien skal vi jo lige fortælle om vores sidste tid I New Zealand og 14 dages tid på Fiji.Det var en sorgbetynget dag da vi afleverede vores trofaste camper 'Franz', men det måtte jo gøres. Dagen efter fløj vi til Fiji-øerne. Fiji var ikke oprindeligt en del af vores plan, men alle på New Zealand talte med vild begejstring om det, så vi besluttede os for at se hvad det var for noget. Da vi kom til lufthavnen på Fiji løb vi ind i rejsens hidtil største problem. New Zealand kan man rejse til uden at have en billet ud af landet, man skal bare kunne bevise at man har råd til at købe en. Sådan fungerer det desværre ikke på Fiji. Så da vi kom til landet uden en billet ud af landet, blev vi pludselig tilbageholdt af immigrations myndighederne, de ville have os til at købe en billet til danmark ellers ville de bare sætte os på det næste fly tilbage til New Zealand på egen regning. Men heldighvis var der en sød dame der arbejdede i lufthavnen, som blev sur over de ikke ville lukke os ind, så hun rullede sig ud og gik ned og snakkede med dem i immigrations myndighederne. Det hjalp en hel del, så vi fik lov til at gå på nettet i deres VIP lounge og købe en billet til Australien. Efter 5 timer kom vi endelig ind i landet.
På Fiji kørte vi rundt på hoved-øen 'Viti-Levu' med busselskabet Feejee Experience. Her boede vi på mange fine resorts for billige penge, og vi mødte en masse flinke mennesker. De fleste af dem var fra United Kingdom, men en enkelt Canadier blev det også til og sidst men ikke mindst mødte vi Rikke fra Kundby, som kender en masse af de samme mennesker som vi gør: verden er lille :) Med Feejee Experience var der en masse aktiviteter inkluderet i prisen. Bla. sandboardede vi igen, som på New Zealand og vi var på skolebesøg hvor vi så hvordan en skole ser ud i Fiji. Vi gav alle børnene nogle skolesager som tak. Vi så også en lokal landsby, hvor de bor i træhytter uden strøm og vand. Vi var også ude og dykke et sted hvor vi så nogle små Greyreef hajer og nogle store barracudaer. Den sidste dag var vi i nogle kilder der var så varme at man kun kunne være i dem i 10 min tid. Sidst men ikke mindst var vi til en hulens masse 'KAVA ceremonier'. Kava er en drik som alle på Fiji drikker. I gamle dage var det kun høvdingen der måtte under ceremonien men nu må alle drikke det. Det er lavet af rødder fra Kava-planten og hvis man drikker nok af det er det lige som at være fuld (har vi hørt :). Ud over det kom vi ud på en jungletur som sluttede ved en jungle-sø hvor der var en klippe man kunne hoppe ud fra og et vandfald man kunne sidde under, som I kan se på billederne.
Efter busturen rundt tog vi ud på en ø ved navn 'Robinson Crusoe island'. Vi nød det primitive ø liv. I kan for eksempel se bruseren på et vores billeder: en spand hvor der er svejset en hane på. Man fylder spanden med vand og hænger den op. Så er der ca. vand nok i spanden til 5 min bad. Hver dag var der mange aktiviteter på øen så dagene fløj afsted. Den anden sidste dag blev Mathias angrebet af en Sting-ray, som skar ham i foden med dens hale. Det var sådan en der dræbte Steve Irwin, ham krokodille fangeren fra Australien, så Mathias er en hård hund. Der var cyklon-evakuering fra øen, hvilket betød at vi ikke kunne komme ud på en anden lille ø som vi ellers havde betalt for. Men det betød ikke så meget for vi boede på et hostel sammen med alle de andre fra bussen de sidste dage inden vi fløj ud.
19 Marts mødtes vi med Mathias forældre i Cairns på Australiens nordlige østkyst. Her boede vi et par dage på et stort og flot resort. 21 Marts blev Michael 150 år så det fejrede vi med en togtur op ad et bjerg for at komme til en gammel guldgraver by og en regnskov. Vi tog ned herfra med verdens længste gondol-lift som er over 7 km. lang og løber over regnskoven. Vi sluttede dagen af med et besøg i en stor krokodillepark. Dagen efter hentede vi den autocamper som vi alle 4 skulle køre til Brisbane i. På den 1800 km. lange vej til Brisbane oplevede vi en masse spændene ting. Bla endnu en gammel guldgraver by, som var næsten forladt. Og vi var et smut ude i 'Bushen' og se et stort naturreservat. Vi var også en dagstur på Fraser Island som er verdens største sand-ø. Her var Mathias og Michael på rundflyvning over øen, og de lettede og landede på stranden. Da vi kom ned mod Brisbane var vi i Steve Irwins zoologiske have, som var en meget stor og speciel zoo fordi at mange af dyrene gik frit rundt og man kunne klappe koalaerne og kænguruerne.
Fra Brisbane fløj Michael og Lotte hjem til Danmark. Tak for besøget :) Vi fortsatte med Greyhound bus ned til Surfers Paradise hvor vi slog os ned i 5 dages tid. Her tog vi en surflektion og var i et stort vandland og i en anden forlystelsespark ved navn Movie World, hvor vi fik taget billede med BATMAN! Fra Surfers Paradise blaffede vi ned til Byron Bay som er en gammel hippie by, med en hyggelig stemning. Der er næsten kun fjeld-aber fra Sverige dernede :) I Byron Bay tog vi en spontan beslutning. Vi havde allerede købt en billet til Bali d. 8 maj, men fordi det var dyrere at rejse i Australien end først beregnet, valgte vi at flyve allerede d. 14 april. Vi flyver til Kuala Lumpur istedet, fordi vores to venner Rasmus Nielsen og Anders Kaus kommer til Bali d. 5 maj og besøger os. I mellem tiden er planen at vi rejser fra Kuala Lumpur og ned mod Bali. Vi vil snarest muligt forsøge at få lagt nogle nye billeder op.
Vi undskylder for den lange ventetid på vores ufattelig spændene blog ;) Det skyldes at der sker så meget hele tiden.
Med venlig hilsen
Mathias & Kristoffer
- comments
Reto Hvor lyder det dog godt. Jeg er glad for at Mathias er en hel del sejere end ham der korkodille fætteren, men det viste vi jo nok alle sammen. Det lyder som en god tur - fra KL til Bali. Tog vist selv turen i ´93 :) Hyg jer nu og ikke flere drabelige kampe med dyrevildet eller de lokale.
Liv Det lyder da bare for fedt. Ja, vi tog selv den næste del af jeres tur i ´93-´94. Sydøstasien er noget helt specielt og et mekka for rejsende, vildt misundelig. Selv kan vi snige os til 3 dage til Rom i maj uden ungerne:-) Fortsat god vind.
Kristoffer Hvaa skulle i to gamle ikke lige få synkroniseret jeres svar så ikke i skriver det samme ;) Godt med nogle kommentarer, de er mere end velkomne :) Hygge herfra.