Profile
Blog
Photos
Videos
Vi vågnede begge op i morges med en lettelse indeni over at vi fik lov til at sove hele natten. Der var gået rygter i går aftes om et muligt natteløb, men heldigvis fik vi lov at sove natten færdig.
Da vi havde fået morgenmad startede dagens program. Alle iklædt vores seje nye guidedragter fik vi bind for øjnene, for derefter at vandre/løbe rundt i området(hvor ved vi jo så ikke).
Da vi havde vandret noget tid, uden at ane hvad vi gik i, hvor vi var henne og hvad det var vi nær var ved at vælte opad og nedad, skulle vi stå stille i et kvarter(stadig med bind for øjnene). Imens hørte vi noget musik, og fik en masse god feedback fra Thomas B. Måske er det svært at forestille sig, men denne øvelse gav en sær fornemmelse der fik en tåre frem i selv Mr. Guidechef. Da vi snakkede om det bagefter var alle folk ret enige om at denne oplevelse for alvor havde bragt os tæt sammen. Derefter stod den på gruppebilleder!
Men videre i programmet, for denne dag har indeholdt oceaner af opgaver og oplevelser.
Da vi igen var nået tilbage til feriecentret, fik vi besøg af den danske repræsentant for Spyder, der fortalte om vores dragter og alle de forskellige facts, der gør den så genial god som den er.
Næste Gæst kom fra Gouda forsikring, som det jo ligger i navnet, skulle fortælle os om hvordan vi er dækket ind i det store udland osv..
For de Østrigske guider fortsatte programmet med en hurtig omgang Østrigsk kultur, inden vi skulle til frokost.
Efter frokost kom så 2 nye gæster, Johanne og Michael, der til dagligt sidder på kontoret i Holstebro.
Johanne underviste os i ting som modtagelsen af gæster, hotel-, transport- og skiskolelister, så vi kan give den bedst mulige oplevelse i løbet af ugerne sydpå.
Michael afslørede for os hvordan vi kommer til at bo de forskellige steder, og der er vist ikke andet at sig end "thumbs up". Det har Team Benns sørget rigtig godt for!
Pludselig midt i det hele blev vi kaldt ind i undervisningslokalet. "DETTE ER EN NØDSITUATION!" viste et diasshow på tavlen. Fluks skulle vi løbe ud af døren, hvorude Saalbach guide Sara lå og lignede hun havde "brækket benet". Vi havde 12 minutter til at fordele os på poster, hvor vi skulle hente ting som 1. hjælpssæt, minestrimmel (der skulle bruges til at lave en landings plads til helikopteren, der skulle komme og hente den tilskadekomne, som på pisterne) og en masse andet, samtidig skulle nogen tage sig af at transportere den tilskadekomne vha. båre ned på den store mark, hvor vi havde sat landingspladsen op. Det lykkes. Helikopter tænker man så… Det lyder jo lidt overdrevet, men tanken om at der kom en fiktiv helikopter var altså meget sjov. Da vi havde løst opgaven og stod i en kæmpe cirkel, med den lange minestrimmel, der dannede en helikopterlandingsplads, blev vi bedte om at lukke øjnene og reflektere hvad vi lige havde skabt. Pludselig sagde Thomas coach så: "Det her er for jer, for det har i fortjent." Ligesom vi åbnede øjnene kom der en virkelig helikopter flyvende! Det var det vildeste vi nogensinde har oplevet. Det var rystende og rørende, at vores chefer havde lagt så stor en indsats i det hele for vores skyld. Efter en hård kamp i går med en opgave, fik 3 af os lov til at få et kvarters flyvetur, deriblandt Ida herfra St. Johann team St. Johann, og der kan ærligt fortælles at det var det vildeste nogensinde!
Resten af eftermiddagen gik med lidt lektier.
Til aften deltog vi et par timer i Slettestrands Julefrokost, hvor nogle af medarbejderne stillede op som orkester. Det var en sjov oplevelse, og dejligt til forveksling at have lidt længere end en halv times middagspauseJ
Nu har vi skrevet blog, og vender glade og tilfredse mod sengene, og håber på en nats uforstyrret søvn.
So long!
Team St. Johann Im P.
T. Buus og Ida.
- comments