Profile
Blog
Photos
Videos
Halong Bay 8-9 oktober 2015.
Torsdag den 8 oktober stod vi tidligt op og turen gik ud til Halong Bay, vi havde en 4 timers lang køretur derud, men det endte heldigvis med at være turen frem og tilbage hver. Vi ankom til en stor havn og den var fyldt med turister, minibusser, guider og en havn fyldt med lækre både. Vi kom ombord på vores båd, det var en af de mindre med kun 4 kahytter, de største havde 48 kahytter. Men der manglede ikke noget, vi fik en lækker kahyt med terrasse, stort badeværelse og ja der manglede ikke noget. Båden havde en dejlig spisestue og bar på første etage og oppe på toppen et soldæk hvor udsigten kunne nydes. Turen startede med en skøn frokost, fire lækre retter blev serveret. Efter frokost stod den på afslapning på soldækket, hvor den smukke udsigt blev nydt. Derefter stoppede vi for at sejle i en robåd eller i kajak ind i en mindre sø mellem to øer. Simon og jeg tog en kajak tur og det var fantastisk smukt at sejle rundt på egen hånd. Derefter besøgte vi en perlefarm og derefter stod den på aftenbadning. Fantastisk svømmetur, det var ligesom at være midt i en film, bare så smukt. Efter svømmeturen stod den på drinks på dækket mens mørket faldt på. Inden aftensmad stod den på lidt madlavning, vi skulle nemlig lære at lave vores egne vietnamesiske forårsruller, så i kan godt glæde jer til vi kommer hjem og kokkerere for jer. Aftensmaden bestod af frie spændene retter, inklusiv vores egne forårsruller, efter maden overraskede de med musik og lykønskning af bryllup med drinks og vandmelonfigur med lys i, rigtig hyggeligt. Efter en drink på dækket og stjernerne, gik vi tidligt i seng.
Fredag den 9 oktober startede tidligt, kl 5:30 for at se solopgang. Pga skyer var der ikke så meget at se. Så ned og snuppe en lur inden den stod på Tai Chi på soldækket, skøn måde at starte morgen på og solen kiggede også frem. Derefter stod den på lækker morgenmad og tilbage sejling til havnen. Efter fire timers køretur ankom vi til Ha noi hvor vi har fire dage.
Vi skrives ved, de kærligeste kram fra os.
- comments