Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er endnu en uges frivillig arbejde gaaet i Triunfo de La Cruz.
I weekenden havde vi fri fra spansk fredag, loerdag og soendag, men vi lavede stadig frivillig arbejde fredag, hvor mit hold malede paa den lokale skole. Loerdag (den 18. juni) stod i festens tegn, da der var karneval i Tela. Efter en formiddag paa stranden og beach volley tog gruppen til Tela for at feste med resten af indbyggerne. Denne dag var der ogsaa en vigtig fodboldkamp, og efter Honduras havde vundet over Costa Rica, var stemningen hoej. Det var ogsaa noget saerligt at opleve et karnevalsoptog her. De har en tendens til at klaede sig uhyggeligt ud og saa skal alle have perlehalskaeder paa i alle mulige farver. Efter vi havde set optoget tog hele holdet til vores ynglings spisested i Tela, Bungalows, hvor vores guide Ernesto og "bodyguard" René kom for at spise med. De skulle ogsaa med os videre til fest og moedes med april-holdet og Allan. Vi endte alle paa Capitan Beach til en masse oel og dans!
Soendag blev en ren slappe-af-dag i poolen paa Telamar. Mandag var vi alle stadig godt traette efter loerdagens fest, men trods det maatte vi kvikke os lidt op til det frivillige arbejde. Mandag aften var vi inviteret til april-holdets afskedsfest, saa vi endte alle igen paa diskotek Capitan Beach i Tela. Tirsdag (den 21. juni) var vi til punta undervisning efter spansk. Det var ret sjovt, og vi er vidst alle enige om, at vi ikke har samme rytmesans som de lokale i Triunfo. Tirsdag fik vi ogsaa set den "rige" boernehave. Det var godt at se en anden boernehave til afveksling og aergeligt vi ikke kunne naa og vaere der mere end en dag.
Onsdag (den 22. juni) havde vi den sidste dag med frivillig arbejde samt spanskundervisning. Spansk blev afsluttet med at nybegynderne (dvs. mit hold) skulle synge La Macarena for de andre. Vi laerte naesten sangen! :) Torsdag i dag gik med at sige farvel til boernene og vores guide samt andre vi har brugt tid sammen med.
Det har alt i alt vaeret to gode uger i Triunfo de La Cruz, og sjovt at leve mere primitivt og opleve et fattigt samfund. Alle derude har vaeret soede og isaer de smaa kaere boern, som jeg kommer til at savne. Vi fik ogsaa sponsoreret cement samt sand til det nye hus, der skal bygges til den "fattige" boernehave. Vi haaber dermed, at de vil faa bedre vilkaar. Dertil har vi brugt penge paa lejetoej til dem, som vi i loebet af dagene tog med til dem og legede med dem. Det var herligt at se hvor meget opmaerksomhed og kaerlighed kunne glaede dem.
Pt. er jeg sammen med gruppen tilbage i Tela, hvor vi skal overnatte en nat inden turen gaar til La Ceiba. I La Ceiba skal vi riverrafte og ellers videre ud til oeen Utila, hvor vi skal tage vores dykkercertifikat. Den anden gruppe har sagt saa meget positivt om Utila, saa forventningerne er hoeje og jeg glaeder mig til at komme derud.
- comments