Nu er jeg atter ved en computer, og jeg kan fortaelle jer lidt om de sidste par dage. Efter vi kom tilbage fra tibet havde vi kun en enkelt dag i Kathmandu inden den store trekking tur. Vi skulle vaske toej og heldigvis koster det ingen ting her nede. Det var rart at komme tilbage til larmen og menneske mylderet igen. Samtidig glaede vi os allesammen til at faa noget andet end Yak okse og smoer te. Naeste morgen skulle vi starte ud med river rafting med otte i hver baad. Vi koerte ud til en kaempe flod og begyndte ellers en to timers vanvittig tur mod kaempe sten og vandfald. Det var mega mega sjovt og det endte med at vi allesammen ville have det mere mere vildt, saa vi var taet paa at falde af baaden flere gange. Vi blev allesammen enige om at det ikke var sidste gang vi skulle proeve det. Da vi kom op af vandet, stod der over 20 nepaliesere klar med laekker frokost til os. Det var vores baerere som skulle med os op i bjergene og passe rigtig godt paa os. De kom allesammen fra samme landsby og skulle tjene penge hjem til de andre i byen. Jeg havde det ikke ret godt med at de hver isaer skulle baere paa alle de kilo, naar vi ikke skulle. Men maatte huske paa at vi hjaelper dem, da deres dagsloen paa turen er mere end de kan tjene paa et helt aar paa andre ting. den foerste dag skulle vi gaa omkring 1000 meter op. Det var virkelig ikke sjovt, isaer da solen stod lige ned paaos hele dagen. vi kom til et lille trae hus om eftermiddagen, som vi kunnne slaa lejr ved. det var rigtig hyggeligt og mange boern og folk fra smaa landsbyer kom til for at se hvad vi lavede. det var saa hyggeligt og side ude i ingenting med te og popcorn. Allerede tidlig paa aftenen var der fu;ldstaendig stjerneklart og jeg har aldrig i mit liv set saa mange stjerne foer. Naeste morgen fortsatte vi igen endnu 1000 meter op, og undervejs kom vi til en lille skole. Alle boernene havde fine skoleuniformer paa og de gemte sig alle under bordene da vi fik lov til at vaere med i undervisningen. De var meget soede,men resten af undervisningen var oedelagt fordi allesammen havde travlt med at kigge paa os og ikke laeren. I denne landsby koebte vi ogsaa en ged, som vi doebte hansi. Vi vidste godt at det nok var vores aftensmad, vi var bare ikke klar over at Hansi skulle foelge os med til den sidste aften...det var en god ged og han blev hurtig en god ven af gruppen. De naeste par dage gik vi op til naesten 4000 meters hoejde og det kunne man maerke i benene, vaerre dag for dag. Vi besoegte mange familler undervejs og de synes det var meget maerkeligt at se os. Disse mennesker lever udelukkende af det de selv dyrker og bygger selv deres huse af smaa sten og taetner det kolort. de var enormt gaestfrie og vi blev inviteret paa risvin med dem. Naestsidste dag, maatte vi sige farvel til Hansi som vi efterhaanden var kommet til at kunne lide. Jonas fra gruppen havde faet lov til at draebe den, og fik en kniv i haanden. En hev i halen og en anden hev i hornene og Hansi's hoved blev hugget af. Senere fik vi ham i en sammenkogt ret, men jeg maatte side over, det var for meget af det gode. Naeste dag skulle vi gaa ned af bjerget mod chitwan. Det havde regnet og faldt paa skift ned af sten og krat, en af pigerne faldt endda ned af en skrant og vi maatte hjaelpe med at hive hende op igen...heldigvis var der ikke sket hende noget. Jeg slog ogsaa mit knae og resten af turen blev et helvede, men jeg kom ned og det var verdens stoerste sejr. Men jeg skriver det alligevel her paa blokken, hvis jeg skulle have glemt det om noget tid: trekking er fedt, men jeg goer det aldrig igen!
Efter turen tog vi en dejlig stor tiltraengt oel og saa blev vi ellers koert ud til Chitwan national park, hvor vi skulle vaere tre dage. Vi skulle bo paa noget der hed wild resort, med elefater og naesehorn gaaende lige ude fra vinduet. Der var virkelig varmt om dagen og om natten, og delte seng med diverse insekter og firben. I de dage saa vi mange forskellige dyr, dog ikke en tiger, som jeg havde haabet meget paa. Dog da vi red paa elefanter gennem junglen, kom vi helt taet paa de mange andre forskellige dyr. Efter Chitwan tog vi videre til Pokhara, en by med hvor mange turister tager til for at proeve adventure. Her er der mange muligheder for proeve ting baade i luften og i vandet. udover det har byen et virkelig hyggeligt cafe' miljoe og fede barer. Onsdag kunne man proeve Paragliding og det skulle jeg selvfoelgelig. Aldrig har jeg proevet noget saa fedt. Jeg foelte mig fuldstaendig fri og ville ikke have det skulle stoppe paa noget tidspunkt. Desvaerre havde jeg kun koebt en time og det aergerede mig. Under turen havde jeg god udsigt til Annapurna bjergene og resten af Pokhara - fuldstandig fantastisk syn, som man kun faar en gang. Derfor overvejerede jeg ogsaa kraftig bagefter at blive Paragliding instruktoer og kan ikke afvise ideen helt endnu. Idag har jeg vaeret ude at sejle kajak i fem timer, og kan naesten ikke maerke min arme nu. Flere gange var jeg ved at give op, fordi stroemmen fik en til at snurre rundt, og jeg foelte ikke jeg kom nogen vegne. Tilgengaeld laerte jeg naesten at lave en groenlaendervending og det var heller ikke helt nemt. Nu er jeg ogsaa virkelig traet og i morgen venter der river rafting igen for os som ikke fik det vildt nok sidste gang:)
Savner jer allesammen:)