Profile
Blog
Photos
Videos
G'day Mates!
Nu er det efterhaanden ret lang tid siden, vi har opdateret bloggen - vi har simpelthen bare haft saa meget at lave, hele tiden!
Da vi kom til Darwin i Nordaustralien, blev vi meget positivt overraskede over byen, som var super hyggelig. Vi brugte et par dage i byen, hvor vi bl.a. tog en tur i biografen en aften, da vi begge savnede en god film med popcorn! ;) Vi tog derefter paa en dagstur til Litchfield Nationalpark. Vores guide kunne ikke have vaeret bedre - han var foedt og opvokset med aboriginals, vidste alt om alt og elskede det. Vi tog foerst paa krokodille cruise, hvor vi kom i en meget lille baad, saa krokodillerne kunne komme helt taet paa. Vi saa nok 4 forskellige krokodiller, og den stoerste af dem var naesten 6 meter. Vi koerte bagefter rundt i nationalparken, hvor vi havde forskellige stop - bl.a. ved nogle kaempe termite mounts, flotte vandfald og vandhuller, hvor vi kunne bade mellem alle fiskene, hvilket var virkelig skoent. Paa hjemturen stoppede vi ved Fanny Bay, hvor vi fik champagne og saa solnedgangen.
Tirsdag den 28. februar floej vi tidlig morgen fra Darwin til Cairns. Ogsaa en rigtig dejlig by. I Darwin havde vi booket nogle ture fra Cairns. Foerst tog vi paa en en-dags tur til Great Barrier Reef, hvor vi skulle snorkle og Maria skulle proeve at dykke. Det var simpelthen saa flot! Koralrevet er noget helt for sig selv, og vi saa fisk i alle farver og stoerelser - soede nemofisk, en kaempe havskildpadde, og der var endda nogle paa holdet, der saa en haj paa halvanden meter. Maria proevede som sagt at dykke - et introdive, hvor der var en instruktoer til to personer, saa man havde en instuktoer i haanden hele tiden. Meget speciel oplevelse, og helt sikkert noget, der skal proeves igen!
Vi havde ogsaa booket en to-dages tur til Cape Tribulation i Daintree Regnskov, som vist er verdens aeldste regnskov. Paa vejen derhen var vi igen paa krokodille cruise, denne gang paa Daintreefloden, men vi saa desvaerre ingen krokodiller denne gang, saa det var heldigt vi ogsaa var afsted i Darwin. Vi koerte langt ind i regnskoven, hvor vores hostel laa. Vi boede i bungalows, som laa omringet af traeer, men stadig lige ud til stranden. Vi tog med nogle af de andre piger fra holdet ud for at lede efter et vandhul, som vi kunne bade i, da det var sindsygt varmt. Da vi efter 4,5 km kom til vandhullet, var vi gennembloedte efter en pludselig byge. Meget skiftende vejr i saadan en regnskov! Vandhullet var noget af en skuffelse, og vi vendte hurtigt om og gik tilbage til vores hostel. Om aftenen tog vi paa en nightwalk - kun os to og en pige mere fra vores hold og selvfoelgelig en guide. Vi saa fireflies, glowing fungus, glowing mushrooms, kaempe edderkopper og et meget specielt, flot trae. Det var rigtig spaendende, lige indtil det begyndte at staa ned i staenger! I loebet af ingen tid, var vi gennembloedte fra top til taa. Vi var meget bekymrede for vores kameraer, saa vi loeb gennem regnskoven og over aaer tilbage i toervejr. Da regnen stoppede tog vi med vores guide hjem istedet for at fortsaette gaaturen. Det var meget specielt at se, hvordan hun boede - huset laa ude midt i regnskoven med ingenting i naeheden, der var ingen bagvaeg paa huset, og det var kun sovevaerelset, der var lukket af. Resten lignede naermest bare en stor veranda, hvor alle dyr havde fuld adgang. Hun havde ogsaa seks kaempe edderkopper boende rundt omkring i huset, puha! Men ja, hun elskede at bo saadan. Dagen efter skulle vi paa JungleSurfing, som er nogle kaempe svaevebaner i toppen af traeerne i regnskoven. Det var rigtig sjovt, og vi sluttede ogsaa lige af med at proeve paa hovedet.
Efter Cairns tog vi til Airlie Beach, som igen er en rigtig dejlig by. Australien er i det hele taget bare helt fantastisk. Her udnyttede vi deres laekre lagoone og noed den stille og rolige by. Vi tog herfra paa en en-dags tur til Whitsundays Islands. Vi tog med Ocean Rafting, som var en slags stor speedbaad. Det gik hurtigt, og det var ret sjovt at proeve - specielt naar baaden kom helt op paa siden at laegge. Vi startede med at snorkle en times tid ved revet, og bagefter tog vi ud til Hill Inlet lookout, som er det mest kendte og fotograferede sted i Whitsundays. Det var simpelthen saa flot, endnu flottere end alle postkortene! Derefter tog vi til Whiteheaven Beach i et par timer, hvor vi fik laekker frokost og laa paa stranden. Da vi spiste kom der ogsaa lige en halvanden meter lang leguan hen til os.
Efter Airlie Beach tog vi til Hervey Bay. Der var ikke meget at lave i byen, saa vi var glade for, at vi hurtigt skulle afted paa vores to-dages tur til Fraser Island, som er verdens stoerste sand-oe. Stine var ret glad for hendes koeresygepiller, da oeen ikke har asfalterede veje, men kun opkoerte sandveje - det blev en ret vild tur! Foerste dag saa vi nogle forskellige soer, til sidst Lake McKenzie, hvor vi badede. Fuldstaendig klart vand og hvidt sand! Om aftenen var der laekker buffet og bagefter fik vi os nogle kaempe cocktails i Dingobaren. Dagen efter koerte vi langs stranden, hvor vi saa fire dingoer, ret sjovt! De lignede hunde, men man skal vist passe ret meget paa. Vi saa det beroemte skibsvrag, Coloured Sands, Indian Head og endte ved Champagne Pools, hvor vi fik en dukkert - meget tiltraengt i den varme.
Vi havde lige en overnatning i Hervey Bay efter Fraser Island, hvorefter vi tidlig morgen tog til Brisbane, hvor vi sidder nu. I morgen tager vi i Australia Zoo, som vi glaeder os meget til. Saa skal vi holde en koala og fodre en kaenguru :D
Det var en ordentlig omgang.. Nu har vi knap to uger tilbage i Australien, som vi vil nyde i fulde drag. Haaber i vil nyde at se vores billeder igennem - det er dog kun en broekdel af dem, vi har faaet taget ;)
Knus herfra!
- comments



Birgit Nielsen Super dejlige billeder. Rart at høre nyt fra jer igen :-) I får virkelig mange spændende oplevelser på kort tid, så jeg kan godt forstå, at I har travlt !
Annita nielsen Det lyder bare rigtig fedt!!! Jeg er helt misundlig ;) Det er super spændende at læse om, og jeg håber at i snart lægger noget mere ind <3
Line Haahr Hvor lyder der bare fedt alt sammen, piger!! elsker billedet ! :D:D:D
Line Øland Fedt billede. Dejlig historie, hvor oplever I bare meget. Skønt at hører, og hvor bliver man misundelig.. Håber I nyder de sidste to uger i Australien, jeg glæder mig til at hører mere fra jeres rejse, når I kommer videre. knus
Anne D. F. Nemofisk! Gid det var mig.. Det lyder virkelig fedt at være i Australien (: Elsker at leve mig ind i Jeres levende beskrivelser af det I oplever.