Profile
Blog
Photos
Videos
Den 31. Januar ankom vi til Jodphur. Vi blev først rimelig skuffede da vi så det hotel, vi skulle holde nytår på. Derfor gik vi ud i byen for at finde vesterlændinge, vi kunne fejre nytår med. Desværre var der meget få af disse, og de få vi fandt, skulle holde nytår i andre byer. Vi var meget triste, på vejen tilbage til hotellet. I lobbyen på vores hotel stod de, der reddede vores aften - 3 amerikanere, der ikke vidste, hvordan de skulle fejre nytår. Vi endte med at have den hyggeligste aften med god mad og hyggeligt selskab (som også endte med at inkludere tre indere).
1. januar var vi rundt i Jodphur (den blå by). Det er endnu den mest kaotiske by, vi har været i. Trafikken er helt forfærdelig, der er fyldt med mennesker og stort set ingen turister. At der sjældent er turister i byen gør, at det et helt ulideligt at gå rundt. Alle stirrer og vil tale med dig. Samtidig er det bandlyst, at to piger går alene rundt om aftenen. Heldigvis stødte vi på en stor amerikaner, som vi først spiste med og senere gik rundt i gyder med. Det var sjovt at opleve, hvordan inderne pludselig ikke stirrer og råber, når der er en mand med. Det var en rigtig dejlig aften, hvor vi fik lov til at møde indere på helt tæt hold uden, at man skulle "være på vagt".
I dag (d. 2. januar) kørte vi så til Udaipur. Vejen hertil var utrolig flot. Vi kørte gennem jungleagtigt landskab, så der gik lidt dyr i den i dag. Vi så aber, egern og flotte fugler. Desværre så vi ingen leoparder, hvilke der ellers var advaret imod på diverse skilte.
Nu er vi så kommet til Udaipur, men vi har desværre kun nået en hurtig gåtur i byen. Her er rigtig hyggeligt, og her er masser af turister, så man bliver ikke nedstirret på samme måde. Vi skriver mere snart :)
- comments