Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen! Ih hvor jeg savner jer og Danmark. Meget er sket siden sidste blog opdatering!
Jeg har haft besøg af Sten en weekend, hvor vi så et ganske interessant nynorsk teater, vi var på Ulriken (højeste af de 7 byfjelle) hvor vi blev overrasket af tåge, vi var på Bergen Kunstmuseum, og shoppede og så byen. Så blev jeg desuden forkælet og fodret godt op med middag på indisk restaurant og meget andet.
Det har også været påske, hvor Kasper var her på forlænget tid. Vi var bl.a. på en fantastisk skitur hvor vi overnattede i DNT's hytter, da vi nu er blevet medlem og derfor har adgang til disse. Fantastisk princip, hvor man selv låser sig ind og lægger penge ved afrejse for brænde, overnatning og mad fra spisekammeret på hytten. Med os havde vi min veninde Anja. Jeg vil prøve at lægge nogle billeder op, så I kan blive lidt misundelige.
Denne weekend skulle jeg have haft besøg af en af mine bedste veninder fra studiet, men det satte en dum islandsk vulkan en stopper for. Jeg håber virkelig at luftrummet snart bliver frit for aske, så jeg kan få weekendbesøg hejmmefra.
Hvad angår klinikken, er jeg skiftet over til kirurgi. Jeg er nu på en plastikkirurgisk afdeling. (Og nej, plastikkirurgi har ikke så meget med bryster og næser at gøre, men mest med håndskader, hudkræft, brandskader, medfødte misdannelser osv at gøre) Her skal jeg være resten af mit ophold. Det er spændende og hårdt.
Sidste uge gennemførte jeg mit første halvmarathon i strålende solskin, i tiden 2:09. Jeg er meget stolt af dette :) og mon ikke jeg også kan vise lidt billeder eller videoer derfra.
Jeg har meldt mig til 7-fjellsturen i slutningen af maj. Det er en gåtur der starter kl 7 om morgenen, og går over de 7-byfjelle. Regner med det kommer til at tage hele dagen at gå de kuperede 35 km, og at jeg skal træne en del inden for at kunne gennemføre. Glæder mig allerede!
Men hvordan går det derhjemme? Hvad går jeg glip af? Fortæl, fortæl!
- comments


