Profile
Blog
Photos
Videos
Hello
What's up?
Siden sidst har Rikke og jeg været på arbejde og været til møder, Staff meeting og supervision. Derudover har jeg kørt en af mine piger til læge, hvilket jeg brugte 3 timers tid på, da der var kø. Her får man en tid, ligesom derhjemme - men hvis der kommer en patient som har ondt i maven eller noget lign, så kommer denne ind før. Hvis vores problem ikke er livsnødvendigt. Jeg har i denne uge skulle arbejde fredag 15.00 - 18.00 og lørdag 6.30 - 17.30, eftersom at der var brug for hjælp da alle børn skulle blive "inde" på Marsh, nu hvor der var atletik dag lørdag.
Vi tog imod to nye studerende, to piger, den ene tirsdag aften og den anden onsdag. Den ene, ved navn Sabrina fra Frankfurt, som skal være her til og med februar og den anden Malue fra Holland, som skal være her til d. 17. dec. Sabrina er socialrådgiver studerende og Malue pædagog studerende. De er begge to søde og imødekomne.
Lørdag: Atletik dagen forløb rigtig fint - jeg var med til at løbe relay (kaldet stafet i DK), sammen med 3 kollegaer, hvor vi vandt! J SUPER fedt!!! Ellers var der high jump, long jump og alm. 100m - 1800m løb. Dette foregik med 6 andre børnehjem, udover vores. Vi fik en 3 plads, så vi var godt tilfredse!
Søndag: her tog vi til Gordens bay og Hermanus, for at se hvordan begge byer så ud. Vi har kun hørt godt om det og ved at Gordens bay har en smuk strand - hvilket vi fik bekræftet. Og at Hermanus, er der hvor man kan dykke med hajer og se hvaler. Hvilket man selvfølgelig også kan andre steder, men dette sted skulle være det bedste J Dette skulle Malue nemlig prøve med hendes organisation denne weekend. Hvilket foregår således, at du får en våddragt på også kommer ned i et bur med træmmer også når hajen kommer forbi så skal du dykke under vandet og kigge.
Jeg har slet ikke tænkt over, at skrive noget omkring hvordan hele dagen for børnene foregår her - Sorry!
05.30 - Bliver de vækket og skal gå i bad (Her vasker de KUN deres hår 1 gang om ugen)
06.00 - Morgenmad
06.40 - Bussen kommer og henter dem, afsted til skole
15.00 - Tilbage fra skole
15.00 - 15.30 - Sandwich og the
15.30 - Lektietid, her hjælper jeg dem medmindre det er afrikanske lektier (Hvis de ingen lektier har kan de lege inde eller ude)
16.30 - 17.00 - Skal de i bad igen
17.30 - Aftensmad (Her spiser vi med gaffel eller bruger hænderne) OG vi beder bordbøn hver gang vi skal spise, for at takke Gud for at vi er her i dag. Jeg har ligefrem oplevet at man beder bøn efter man har været hos lægen…
Herefter har de hver især nogle pligter som de skal lave, før de kan se deres ynglings serie "7de laan". Udover dette er der som jeg har skrevet i min blog tidligere nogle ting, som de går til hver dag. F.eks. fodbold, dans ect.
Børnene kalder dig for tante eller onkel, hvis du arbejder her, - der er egentlig ikke nogen helt stor grund til det, men det bliver de bedt om at gøre. Men sådan som vi opfatter det, er det fordi at de derved viser at de respektere dig.
Her i Afrika, når vi køre rundt omkring skal vi huske at låse bilen - eftersom at der stort set på hvert lyskryds hjørne står der én til flere sælgere. De sælger alt fra små foldere til R1 til appelsiner til R15. Så af sikkerhedsmæssige grunde skal man låse sin bil... - Det er virkelig billigt at tanke her, eftersom at det pr. liter koster R9.67, dvs. 7, 16 kr. :) Og vi kan køre ca. 400 Km pr tank :) Så det er dejligt, især når vi gerne vil ud og se/opleve en masse imens vi er her! Og skal køre laaaangt nogle gange.
Knus herfra <3
- comments
Jette Tarvainen Hej Stine endelig fandt jeg ud af hvordan jeg kom ind på din side. Glæder mig til at læse mere det lyder spændene. Her i tønder er alt ved det gamle, har lige været i tyrkiet skønt. Onsdag er der modeshow,det er jo lidt mærkeligt at du ikke også er her. Stort knus fra din frisør...... Vi ses......